Professorer: Disse grupper bliver ramt af jobreformen

DEBAT: Grupper, der i forvejen er udsatte, bliver yderligere ramt af de nye, lave ydelser, skriver John Andersen og Maja Müller. Derudover påpeger de, at mulighederne for damage control i kommunerne er for små. *Præciseret.

Placeholder image
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Andersen og Maja Müller
Hhv. Professor på Roskilde Universitet og Lektor på UCL

Det er misvisende at kalde den nye lave ydelse for ”integrationsydelse”. Vi kender eksklusionseffekterne fra forskning om de tidligere lave ydelser fra 2002-2012

Følgende grupper vil blive yderligere ekskluderet af de nye regler:

  • Hjemløse og andre udsatte borgere, der fra den 1. juli 2016 skal opfylde opholdskravet og dermed dokumentere deres liv i Danmark, hvis de fortsat skal modtage kontanthjælp. Ikke alle kan bevise, at de har haft bopæl inden for Danmarks grænser i minimum syv ud af de seneste otte år. Det kan selvsagt være sin sag, hvis bopælssituationen har været omskiftelig. Uden den fornødne dokumentation forsvinder retten til kontanthjælp.


  • Udlejere på kontanthjælp, der på grund af 225 timers-reglen eller kontanthjælpsloftet ikke kan betale deres husleje og ser sig nødsaget til at flytte – men hvorhen? For de billige boliger er der ikke i de fleste kommuner. 


  • Familier på lave ydelser, som ”overlever” i deres bolig via desperate coping-strategier. De skærer alle andre udgifter væk eller låner penge på det grå lånemarked. Primært af hensyn til børnene. Tidligere forskning viser, at disse desperate coping-strategier blandt andet var at låne penge af rockere for at betale for el-regning, at få deres voksne søn til at tage et quick lån, leve uden elektricitet, leve uden forsikringer og ligge søvnløs på grund af bekymringer om at skaffe mad på bordet.


  • Fattige børn, herunder flygtninge, som har forældre på offentlig forsørgelse, som ofte har problemer ud over ledighed. Deres muligheder for fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn bliver yderligere forværret.

Hos de to sidste grupper, som stadig har bolig, men lever under ”knaphedens tyranni” i en tavs, indadvendt fattigdom, kan læsset vælte, når der kommer ekstra udgifter, medicin, tandlægebesøg, barnet skal have en cykel, en skoletaske eller computer til skolen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

For få damage control-muligheder

Dette vil øge presset på enkeltydelser, for eksempel med henvisning til forebyggelse af anbringelser. Men dette kræver en kapacitet, som langt fra altid er til stede i kommunerne. Det vil også øge presset på frivillige organisationer, som i forrige periode med fattigdomsydelser rapporterede om stigninger i antallet af ansøgninger om hjælp.

Lige nu ser vi følgende - langt fra tilstrækkelige - ”damage control”-muligheder:

  • Kommunerne kan igangsætte håndholdte initiativer til at få de berørte borgere i 225-timers job – for eksempel samarbejde med boligselskaber og socialøkonomiske virksomheder.

  • Yderligere satsning på, at unge i udsatte familier kan få fritidsjobs.

  • Bedre vejledning til de i forvejen pressede kommuner i forhold til at varetage vurderingen af, hvem der er omfattet af 225-timers-reglen. Uklare formuleringer af undtagelsesreglerne skaber usikre forhold for borgerne. Se eksempelvis TV2 Fyn og Socialrådgiverne.

  • KL skal tage ansvar for, at der ikke sker for mange fodfejl i kommunernes varetagelse af nedsættelse af ydelserne til den enkelte borger. Vi så sidste gang, da vi havde 300-timers-reglen, at der skete mange fejl, ligesom der denne gang også allerede har vist sig fejl i varslingsbrevene. Se DR.

  • At kommunerne sikrer et synligt forum i form af en socialombudsmandsfunktion eller i frivilligt regi, hvor borgere ramt af de lave ydelser kan få hjælp til deres rettigheder, bisidder-hjælp, økonomisk rådgivning eksempelvis i forhold til gæld, lånemuligheder og enkeltydelser for at afværge desperate coping-strategier.

Det er misvisende at kalde den nye lave ydelse for ”integrationsydelse”.

John Andersen og Maja Müller, hhv. professor på RUC og lektor på UCL

*I en tidligere udgave af artiklen kunne rubrikken give en forståelse af, at de nævnte grupper i debatindlægget alle blev ramt af integrationsydelsen. Dette er ikke tilfældet.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser