Profettegninger og æresdrab

Mordet på den unge indvandrerkvinde er den yderste og mest absurde og konsekvens af holdningen om, at familiens ære er vigtigere end individets lykke.

Erik Holstein
Redaktør af Altinget/Integration

DET RADIKALE VENSTRES landsformand Søren Bald var usædvanlig klar i sin kommentar til de ophidsede reaktioner på Jyllands-Postens famøse tegninger af profeten Muhammed:
"Mig bekendt lever vi 2005 og ikke i 750," lød den spiddende kommentar fra Søren Bald.

Jyllands-Postens profet-tegninger har i den grad delt vandene - i øvrigt også inden for Det Radikale Venstre. Frem for alt er vandene blevet endnu mere delt mellem muslimer og ikke-muslimer i Danmark. Reaktionen på tegningerne har som bekendt været så skarp, at tegnere har følt sig tvunget til at gå under jorden efter trusler, ligesom Jyllands-Posten har været nødt til at entrere med et vagtfirma.

Det er her den radikale landsformands ord kommer ind i billedet. For i Danmark skal man ganske rigtigt et pænt stykke tilbage i tiden, siden det sidst var forbundet med personlig fare at udtrykke sig "krænkende" om religiøse emner.

Man behøver blot at tænke på Jens Jørgen Thorsens Jesus-film, hvor selve formålet var at være blasfemisk. Thorsen blev skældt ud af indre missionske kredse, men den ekcentriske kunstner kom aldrig i nogen form for personlig fare af den grund. Tilmed blev Thorsens kunstneriske frihed dengang forsvaret af alle til venstre for Kristeligt Folkeparti. Ingen - absolut ingen - progressive kræfter gik ind og forsvarede de religiøse følelser hos det noget forstokkede indre missionske mindretal.