Psykiatrisk Selskab til Ellen Trane: Stop med at gamble med psykiatrien

DEBAT: Erfaringer fra Norge viser, at der er sket et markant fald i andelen af speciallæger i psykiatrien, siden psykologer fik behandlingsansvar, skriver Rasmus Handest fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

Af Rasmus Handest
Bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab og Foreningen af Yngre Psykiatere

I regeringens nye sundhedsudspil, ”Flere hænder og større arbejdsglæde”, bliver problemet med manglen på psykiatere desværre ikke adresseret.

I stedet henviser regeringen til, at det som led i satspuljeaften for 2019-2022 skal "undersøges, hvordan specialpsykologer mest hensigtsmæssigt kan få mulighed for at være behandlingsansvarlige på psykiatriske sengeafdelinger".

I Dansk Psykiatrisk Selskab er vi bekymrede for, at dette kan svække rekrutteringen af læger til psykiatrien.

Vent på arbejdsgruppens resultater
I satspuljeaftalen står, at man skal ”se på, om specialpsykologerne bør få yderligere beføjelser, eksempelvis mulighed for at være behandlingsansvarlige i den stationære psykiatri med inspiration fra Norge.”

Dette arbejde er aktuelt godt i gang med deltagelse af de relevante aktører inden for området, og politikerne bør afvente resultatet fra denne arbejdsgruppe, før de beslutter at gå fra, ”om” specialpsykologer skal have behandlingsansvar, til ”hvordan” specialpsykologer skal have behandlingsansvar.

Ellen Trane Nørby udtrykker i Altinget, at hun ikke er bekymret for rekrutteringen med henvisning til, at det i Norge, hvor behandlingsansvaret er delt, "jo ikke er sådan, at arbejdet er udtømt for psykiatere".

Klart fald i andelen af speciallæger
Denne holdning er fuldt forståelig, da Dansk Psykolog Forening flere gange har været ude og fortælle, at det delte behandlingsansvar i Norge ikke har haft negativ betydning for rekrutteringen og refererer til, at antallet af læger i psykiatrien i Norge fra 2008 til 2017 er vokset fra 1.520 til 2.309.

Ved alene at se på disse tal overser Dansk Psykolog Forening dog nogle væsentlige detaljer, blandt andet at antallet af læger i Norge gennem en lang årrække har været kraftigt stigende.

Hvis man ønsker at se på rekruttering til psykiatrien, bør man heller ikke kigge på det totale antal af læger i psykiatrien, men specifikt på, hvor stor tilgangen er.

I Norge er der et klart fald i andelen af nye speciallæger i psykiatri, set i forhold til det totale antal af nye speciallæger. Dette fald startede få år efter reformen af den norske psykiatri fra 1997, hvor det blev besluttet, at psykologer kunne have behandlingsansvar.

At faldet i speciallæger kommer med forsinkelse i forhold til reformen, er ikke overraskende. Beslutningerne i reformen blev indført gradvist over en årrække, og i lighed med forholdene i Danmark tager det fem år for en læge at blive speciallæge i psykiatri.

I Dansk Psykiatrisk Selskab mener vi, at patienter med en psykisk lidelse, ganske ligesom patienter med en fysisk lidelse, har krav på en behandlingsansvarlig læge. Sammenhængen mellem deling af behandlingsansvaret og risiko for svækket rekruttering er for os ligetil.

 

Problematikker skal ses i sammenhæng
Såfremt man deler behandlingsansvaret mellem læger og specialpsykologer, så er det naturligt, at lægens opgaver vil blive skubbet i retning af håndtering af legemlige problemstillinger og medicin.

Disse områder falder uden for specialpsykologernes kompetencer og er en væsentlig del af udredningen og behandlingen for mange af patienterne i psykiatrien.

For at psykiateren kan yde den bedste behandling, er det nødvendigt at have et bio-psyko-socialt blik på patienten, således at alle patientens problematikker kan ses i sammenhæng med hinanden.

Opdeling mellem krop og psyke forældet
Tankegangen om at opdele mennesker i krop og psyke er forældet, og såfremt man reducerer psykiaterens opgaver til de "biologisk relaterede", vil muligheden for at yde en optimal behandling være væsentligt forringet, og psykiaterne vil oplagt søge andre steder hen, hvor de har mulighed for at yde en helhedsorienteret behandling.

Budskabet kan kort og klart udtrykkes således:

Stop med at gamble med rekrutteringen af psykiatere, og begynd at satse seriøst på at tiltrække og fastholde læger til psykiatrien. Det skylder vi patienterne.

Forrige artikel SF-kandidat til regeringen: Børns basale rettigheder i Danmark er truet SF-kandidat til regeringen: Børns basale rettigheder i Danmark er truet Næste artikel Handicaporganisationer: Indfør specialeplanlægning på socialområdet Handicaporganisationer: Indfør specialeplanlægning på socialområdet
  • Anmeld

    Birigtte Norrie · Praktiserende speciallæge i psykaitri

    Godt skrevet!!

    Kære Rasmus.
    Jeg er så enig med dig. Som erfaren speciallæge kan jeg få så mange vikariater i Norge, selv i de store byer som hovedstaden Oslo, eller Bergen, Tromsø, Trondhjem - kan man få vikariater. Og det har man kunnet i mange år.
    Og man kan arrangere sig - så man kan få nærmest fast arbejde med god indtjening - det samme sted.
    Det ved politikerne måske ikke.
    Og så er det underligt igen og igen at læse - at politikerne ikke lytter efter til os.

  • Anmeld

    Caspar Christensen

    Søgt

    På trods af at debatindlægget synes gennemført i sin brug af graf, får indlægget noget søgt og umådeholdent over sig. Indlæggets beklagelse er, at der er sket et såkaldt betydeligt fald i psykiatriens popularitet sammenlignet med andre lægespecialer. Dette genfinder ut. dog ikke. Tværtimod ser jeg populariteten ud fra grafen som stabil. Dog er der måske et positivt opsving i 2001 og 2014, som kan have mange årsager; tilfældigheder eller måske det gode samarbejde med tværfagligt personale! Der er en stigning af psykiatere i Norge overordnet set. 73 nye psykiatere i 2016 og 114 nye i 2017. Jeg deler debattørens interesse på at tiltrække og fastholde læger til psykiatrien, men jeg tror, at der er behov for større visioner fra Dansk Psykiatrisk Selskab end en faglig polarisering. Kom nu! Jeg kan i den forbindelse anbefale følgende bog af én psykiater og nestor på området, som tør at tænke mere visionært: https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/boganmeldelser/en-mindre-medisinsk-psykiatri/

  • Anmeld

    Rasmus Handest · Læge, Bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab

    Svar til BN og CC

    @Caspar Christensen: Tak for muligheden for at uddybe tallene i min artikel, jeg vil meget gerne hjælpe med at overskueliggøre, hvorfor jeg ser en stigning, efterfulgt af et fald. Tallene kan som nævnt findes på https://legeforeningen.no/Emner/Andre-emner/Legestatistikk/Spesialister/Historikk-antall-spesialistgodkjenninger/Spesialistgodkjenninger-etter-norske-regler-1990-2017/ - Du er meget velkommen til at tjekke mine beregninger efter.

    Hvis man skal beskrive en udvikling over tid, vil det give et mere retvisende billede at benytte lineær regression, end blot at tage udgangspunkt i forskellen mellem to enkeltstående værdier.
    Når jeg kigger på tallene med lineær regression, får jeg en positiv værdi for årene 1990 til 2001(0,006), altså en stigning, og en negativ værdi for årene 2001 til 2017(-0,002). Kigger jeg på de årstal du nævner, 2001 til 2014, får jeg ligeledes en negativ værdi, altså et fald i perioden. R^2-værdien siger noget om, hvor godt lineær regression passer på de data man kigger på, og der får jeg hhv. 0,80 og 0,53, altså et godt og et moderat fit.

    Kort opsummeret, så mener jeg at der er ret godt belæg for at tale om en stigning i perioden 1990 til 2001, og et fald i perioden 2001 til 2017.

    Som jeg også skriver i artiklen, så mener jeg at tallene giver et mere nuanceret og retvisende billede, end de tal der blev præsenteret i Magasinet P. Problemstillingen er dog uhyre kompleks, og hvis andre tal kan kvalificere debatten yderligere, hilser vi det selvfølgelig velkomment!

    @Birgitte Norrie - Tak for de rosende ord. Jeg kan godt genkende de mange tilbud om vikariater - det kunne blive et debatindlæg i sig selv!

  • Anmeld

    Colin Bradley · plejer

    differentiel diagnose?

    Hvad hvis man tager årene 2006 - 2017? Det virker lidt over simplificeret blot at korrelere 2001 - 2017 med tilkomsten af psykologerne til behandlingsansvarsbordet. Og hvordan forklarer man den i 2014 næsten lige så stor opsving som i 2001? Det er meget små tal det drejer sig om (mellem 6 og 17) og der kan være alle mulige andre forklaringer på periodisk udsving.

  • Anmeld

    Colin Bradley · plejer

    %

    Jo tallene er et procent tal (ser jeg nu) men alligevel . . .

  • Anmeld

    Nora Hansø · Psykolog

    Arbejdsindvandring

    Kære Rasmus

    Har du undersøgt hvordan arbejdsinvandring påvirker tallene?

  • Anmeld

    Caspar Christensen

    @Rasmus Handest

    Tak for svar. Min pointe var, at man kan vende og dreje tal på mange måder. De udsving, du beskriver, kan skyldes mange årsager. Det behøver således ikke at skyldes ”den norske model”. Andre årsager kan spille ind – blot for at nævne nogle: forekomsten af mobning blandt læger i psykiatrien i Norge, utilfredse patienter, manglende økonomiske resurser, at traditionel medicinsk behandling af psykiske lidelser i det store hele har slået fejl, manglende effekt af behandlingen, uklare ledelsesforhold, konflikter mellem dydsetik (den enkelte læge) og nytteetik (politikerne/ledelserne), psykiatriens manglende prestige blandt læger osv.
    Jeg kan være bekymret for, at DPS beklageligvis maler sig op i et hjørne under debatten om behandlingsansvar til specialpsykologer, hvor det bliver vigtigere at forsvare egne rettigheder end se på, om større udnyttelse af specialpsykologer kompetencer måske kunne være en del af løsningen (naturligvis blandt flere tiltag)?
    Både læger og psykologer kan lære noget af hinanden, når det gælder, hvordan vi sammen kan tilbyde patienterne let tilgængelig behandling, som er udformet på patienternes præmisser. https://www.dagensmedisin.no/artikler/2018/05/09/psykiatere-velger-oftere-tvang-enn-psykologer/

  • Anmeld

    Rasmus Handest · Læge, Bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab

    Svar til CB, NH og CC

    @Colin Bradley: Hvis man ser på perioden 2006 - 2017 ser man fortsat et fald, men med en væsentligt dårligere forklaringsgrad. Jeg må være dig svar skyldig mht hvad stigningen i 2014 skyldes, men det er helt bestemt interessant! Det er ikke til at se på grafen i artiklen, men hvis du kigger på tallene i referencen, så har der været en stigning i andelen af psykiatere fra 1990 til 2001. Både størrelsen og varigheden af dette er væsentligt større end stigningen i 2014.

    @NH: Det er interessant også at kigge på, hvor mange speciallæger, der er kommet fra udlandet. Ser man på det, får man fortsat et fald, men et væsentligt fladere fald, end hvis man blot ser på speciallæger fra Norge. Hvad forklaringen er, er vanskelig for mig at gætte på. Måske har man forsøgt at kompensere for faldet i Norske speciallæger, ved at rekruttere arbejdskraft udefra? Det bliver noget spekulativt, og en lidt anden diskussion.

    @Caspar Christensen: Du har ret i at stigning eller fald i rekruttering helt givetvis er multifaktorielt. Det er mange interessante årsager du nævner, men jeg har vanskeligt ved at gennemskue, hvad der ved netop disse årsager skulle være så forskelligt fra perioden før og efter årtusindeskiftet, at de ville kunne forklare at man er gået fra en signifikant stigning, til et signifikant fald. Der kan du måske gøre mig lidt klogere?

  • Anmeld

    Caspar Christensen

    @Rasmus Handest

    Jeg vil afholde mig fra at begå samme fejlkonklusion, som DPS, ved at gætte på en kausalitet i forhold til psykiatriens dalende i popularitet hos læger i Norge.
    Men jeg er alligevel nysgerrig på, om det en tendens, som kun ses i Norge, eller hvad viser tal når DPS sammenligner Norge med Danmark og andre lande i forhold til rekruttering af læger? Norge har jo også problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med psykologer. Det er også interessant, hvad årsagen er til det.

    Jeg kan huske, at en tidligere overlæge i psykiatrien (med speciale i pædiatrien) fortalte mig, at hun netop skiftede fra somatikken til psykiatrien på grund af tid og ro til eftertanke og ”et privatliv/work life ballance”, hun oplevede imidlertid at den seneste årrækkes fokus på NPM og effektivisering i psykiatrien blev på bekostning af dette, og derfor hoppede hun tilbage til somatikken. Trist.

    Når DPS kigger på lande, hvor psykiatrien er populær som speciale for læger, hvilke faktorer gør sig så gældende her?

    Hvordan kan vi have større visioner for psykiatrien? Hvordan kan vi gå fra paternalisme til ligeværd? Fra ekspertløsninger til tiltag som bygger på patientens præmisser? Øge en tværfaglig indsats? Jeg tror, at et delt behandlingsansvar med specialpsykologer måske kunne være et skridt på vejen.

    Som tidligere nævnt, kan jeg kun anbefale DPS at læse bøger af den norske velrenommerede psykiater Trond Aarre, da han netop evaluere den norske psykiatri og kommer med flere argumenter for, hvorfor DPS modstand mod at dele behandlingsansvar med specialpsykologer dybest set er fagligt ubegrundet.

  • Anmeld

    Peter

    Forbenet

    Indlægget fra Dansk Psykiatrisk Selskab fremstår forbenet og som ren magtkamp. Hvad ønsker brugerne:

    ”Psykologer skal være med til at løfte kapaciteten i psykiatrien, mener eksperterne i Politisk Stuegang, der denne gang har besøg af Knud Aarup fra Bedre Psykiatri.”

    Lyt: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/politisk-stuegang-strid-om-psykologers-behandlingsansvar-er-ren-magtkamp