Red Barnet: FN’s Børnekomite skal styrke vores eget system

INTERVIEW: Regeringen offentliggør snart sit forslag til, hvordan klageadgangen til FN’s Børnekomite skal tage sig ud i Danmark. Adgangen vil bidrage til at styrke børns rettigheder i det eksisterende system, siger Red Barnets børnepolitiske rådgiver, Inger Neufeld.

I et interview med Altinget: social forklarer børnepolitisk rådgiver i Red Barnet, Inger Neufeld, hvorfor den kommende klageadgang til FN's Børnekomite er relevant for det eksisterende, danske system. 
I et interview med Altinget: social forklarer børnepolitisk rådgiver i Red Barnet, Inger Neufeld, hvorfor den kommende klageadgang til FN's Børnekomite er relevant for det eksisterende, danske system. 
Tyson W. Lyall

Det er ikke i Børnekomiteens interesse, at krænkelser af børn rettigheder når hele vejen igennem til dem. Det vigtigste er, at vi nationalt får etableret regler og en klageadgang, der sikrer, at vi overholder børnekonventionen her i landet

Inger Neufeld
Børnepolitisk rådgiver, Red Barnet

Regeringen forventer i midten af marts at fremlægge sit forslag til, hvordan danske børn får klageadgang til FN’s Børnekomite.

Det venter man blandt andet spændt på hos Red Barnet, hvor børnepolitisk rådgiver, Inger Neufeld, ser den kommende klageadgang som et redskab til at løfte de danske børns rettigheder i det eksisterende system.

”Børnekomiteen ønsker sandsynligvis ikke at modtage en lang række klager fra danske børn. Det vigtige er imidlertid, at vi benytter anledningen til at kigge vores egne klageinstanser igennem. Det er ikke i Børnekomiteens interesse, at krænkelser af børn rettigheder når hele vejen igennem til dem. Det vigtigste er, at vi nationalt får etableret regler og en klageadgang, der sikrer, at vi overholder børnekonventionen her i landet,” siger hun.

Dokumentation

Om ratifikation af klageadgang i FN i børnesager

Dansk ratifikation af FN’s valgfri protokol af 19. december 2011 giver enkeltpersoner og grupper af enkeltpersoner mulighed for at klage til FN's komité vedrørende barnets rettigheder, hvis de finder, at Danmark har krænket en eller flere bestemmelser i konventionen.

Det er en forudsætning for, at komitéen kan behandle en klage, at en række betingelser er opfyldt, herunder at alle nationale retsmidler skal være udtømt.

Protokollen trådte i kraft den 14. april 2014 og er pr. 5. december 2014 tiltrådt af 14 stater (Albanien, Andorra, Belgien, Bolivia, Costa Rica, Gabon, Irland, Monaco, Montenegro, Portugal, Slovakiet, Spanien, Thailand og Tyskland).

Om FN's børnekonvention

Børnekonventionens officielle navn er Konventionen om Barnets Rettigheder. Den er et internationalt sæt af regler, som skal sikre, at børn overalt i verden har samme rettigheder.

FN's Børnekonvention er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. I stedet er den en række retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres af organisationer og FN's Børnekomite.

Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

- Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
- Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
- Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
- Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Børnekonventionen blev vedtaget 20. november 1989 på FN's generalforsamling. 194 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen, og den er dermed den mest udbredte menneskerettighedstraktat. Ud af FN' s medlemslande er det kun USA og Somalia, der ikke har tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at efterleve konventionen. 


0:000:00