Rosenkrantz-Theil: Skilsmissesystemet skal forebygge flere konflikter

Af Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Socialordfører

Forleden modtog jeg et brev fra en bekymret bedstefar. Han fortalte, hvordan hans barnebarn var havnet som gidsel i forældrenes skilsmisse.

Deres uenigheder havde udviklet sig til årelange sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, der blussede op igen og igen, og han var blevet kastet mellem domstole og statsforvaltning.

Intet barn skal vokse op på den måde. Formålet med en ny lovgivning skal i sagens natur være, at færre børn skal opleve mor og far i konflikt oven på en skilsmisse og at de konflikter, der kommer, tackles hurtigt, tidligt og med mægling i centrum.

Langt de fleste, der bliver skilt, formår at løse situationen omkring børnene selv – eller næsten selv.

For denne gruppe er det væsentligste, samfundet kan stille til rådighed, egentlig nogle regler, der formår at tackle, at langt flere end tidligere lever med delebørn og fælles ansvar, selvom de er skilt.

Eksempelvis ingen opdeling i A- og B-forældre. I stedet fælles bopæl, fælles information fra myndigheder og institutioner, automatisk delte børnepenge.

Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialordfører for Socialdemokratiet

Eksempelvis ingen opdeling i A- og B-forældre. I stedet fælles bopæl, fælles information fra myndigheder og institutioner, automatisk delte børnepenge. Og hurtig hjælp til at løse de mindre konflikter, som opstår undervejs.

Samfundet skal træde til ved voldsomme konflikter
En lille del af skilte familier udlever i modsætning hertil voldsomme konflikter, som er voldsomt skadelige for børnene. Her skal samfundet træde til tidligt, hurtigt og med en mæglende funktion.

Dette for at forebygge, at konflikterne vokser sig dybere end højst nødvendigt, og dette for at give forældrene konkrete redskaber til at kommunikere med hinanden og nedtrappe egne konflikter samt i sidste ende afgøre stridighederne, så der kan komme ro om børnenes situation.

Vi skal have et højkonfliktspor i loven, som kan håndtere vold, påstande om vold, seksuelt misbrug, påstanden om seksuelt misbrug, forældreevnevurderinger, kommunale sager og så ufatteligt meget andet, som hører dette område til – i én og samme myndighed.

Systemet kan hverken håndtere konfliktfrie eller konfliktfyldte skilsmisser, og derfor er der god grund til at tage gevaldigt fat om systemet og lave det om.

I dag bliver forældremyndigheden afgjort i retten, mens samværet ligger hos Statsforvaltningen, børnesager hører til i kommunen, og skal børnene tvangshentes, så ligger det i fogedretten. Det skaber forvirring og forskudte processer.

Forældrene holder ofte igen, fordi de ikke ved, hvor meget de kommer til at se barnet. Derfor bliver konflikterne ikke løst tidligere, og for mange familier bruger alt for mange år på disse ødelæggende processer. Det skal vi rette op på.

Håber på det bredest mulige flertal
Vi vil gerne samle afgørelser i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær med videre under en familiedomstol.

På den måde bliver det en mere kvalificeret sagsbehandling. Og man kommer hele vejen rundt om børnene. Indgangen til systemet skal være en opdeling i et højkonflikt- og lavkonfliktspor.

Og skal i de sager, hvor der ikke er påstande om vold, menneskelig terror og seksuelt misbrug, basere sig primært på konfliktløsning og mægling.

Socialdemokratiet er derfor positive over for regeringens nye forslag om at samle skilsmissesystemet under ét tag.

Det var også hjørnestenen i vores eget udspil. Intet barn skal vokse op som gidsel mellem deres forældre.

Vi håber, at det bredest tænkelige flertal i Folketinget kan gå sammen om en ny lovgivning.