S-borgmester: Udlændinge er Københavns nye gadesovere

DEBAT: Udenlandske hjemløse bliver ladt i stikken og ender som gadesovere. Regeringen må tage ansvaret på sig i handlingsplanen mod hjemløshed, skriver Købehavns socialborgmester, Jesper Christensen (S).

Af Jesper Christensen (S)
Socialborgmester i København

Livet som hjemløs er barskt, og især for gadesoverne er livet ekstra hårdt.

De seneste 10-15 år er vi i store træk lykkedes med at få hjemløse væk fra gaden, selv om mange af de københavnske hjemløse stadig lever med misbrug, sindslidelse og et liv på kanten af samfundet.

Men takket være opsøgende indsatser, bedre bostøtte og nye boformer lykkes vi ofte med at hjælpe udsatte danskere til et mere trygt og værdigt liv i egen bolig.

Alligevel præger hjemløsheden fortsat gadebilledet i København.

Problemer med udenlandske hjemløse
I København har vi i samarbejde med Projekt Udenfor netop foretaget vores halvårlige tælling af gadesovere. Her fandt vi 44 gadesovere. Tre af dem var danskere, og det er heldigvis relativt få. Jeg ser det som en indikator på, at vores indsats over for danske hjemløse er på rette vej og rent faktisk hjælper.

Til gengæld ser vi problemer med udenlandske hjemløse. Ingen ved præcis, hvor mange udlændinge, som befinder sig på gaden, fordi de udenlandske hjemløse ofte ikke ønsker at blive fundet. Ved vores nattetælling en kold februarnat fandt vi 41 udenlandske hjemløse, men en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2015 viste, at der var 227 gadesovere i København, og det tal kan være højere.

Udenlandske hjemløse fylder meget i gadebilledet i København. En stor del kommer fra de nordiske lande, andre fra EU-lande som Polen og Rumænien, mens andre er kommet hertil fra afrikanske lande. Deres historier er vidt forskellige, men de har en ting til fælles: De kommer med håbet om et bedre liv.

Desværre går drømmen ikke altid i opfyldelse. Og på kort tid er drømmen forvandlet til en forhutlet tilværelse med misbrug, hjemløshed og måske endda kriminalitet.

Kommunen kan ikke hjælpe
Her har vi som kommune meget begrænsede muligheder for at hjælpe, fordi loven simpelthen ikke tillader det. Hvis udenlandske migranter ikke opholder sig lovligt i Danmark, kan og må vi ikke hjælpe. Det er en opgave for udlændingemyndigheder og politi. Sådan har staten har bestemt det, og derfor er det vigtigt, at udlændingemyndighederne tager ansvaret på sig og løser sin del af opgaven ved at afklare, hvilke udenlandske hjemløse der er her lovligt, og hvem der er her ulovligt.

Kun på den måde kan de udenlandske migranter få hjælp til at få deres liv tilbage på fode. Og jeg hjælper meget gerne staten med lidt inspiration og rådgivning om, hvordan man hjælper.

Selvfølgelig er alle, afrikanske, østeuropæiske og skandinaviske migranter, velkomne i København, hvis de opholder sig legalt. Men vi gør dem en bjørnetjeneste, hvis vi bilder dem – og os selv – ind, at de har en chance for at komme væk fra gaden og få et stabilt liv med arbejde, bolig og netværk her i byen, når de først er sunket til bunds.

Derfor handler hjælpen til udenlandske migranter om at afklare, om de kan klare sig her i landet, og hvis ikke, så finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem hjem til en bedre tilværelse på en god og konstruktiv måde.

Staten må træde til
Her bør staten træde til, men desværre glimrer udlændingemyndighederne ved deres fravær i de københavnske gader. Der er ellers masser at gå i gang med, og jeg vil derfor invitere regeringen og de statslige myndigheder med i vores Transitprogram, som har haft stor succes.

For når staten ikke handler på det ansvar, den har over for de udenlandske hjemløse, møder vi menneskeskæbner, hvis liv falder fra hinanden her i landet. Ofte er udenlandske migranter præget af skam, fordi de ikke er lykkedes med deres liv i Danmark. Det virvar af frygt, skam, misbrug og mangel på penge og papirer forsøger vi med Transitprogrammet at hjælpe dem ud af. Først når det lykkes, bliver hjemrejse et attraktivt alternativ til livet som hjemløs i København.

Transitprogrammets styrke er netop, at det er et samarbejde mellem Københavns Kommune og flere meget forskellige frivillige organisationer som blå Kors, We Shelter og Kirkens Korshær.

Vi lægger kræfter og kompetencer sammen i Transitprogrammet, og til sammen lykkes det at få selv hårdt prøvede udenlandske hjemløse ind fra gaden og videre til en frisk start i hjemlandet. Siden Transitprogrammets start har vi hjulpet knap 200 udenlandske hjemløse på den måde. Dertil kommer de hundredvis, som har fået råd og vejledning, sårpleje, mad, overnatning og alt muligt andet, som kan gøre deres liv og hverdag lidt mere værdig og udholdelig.

Den opgave er faktisk statens. Derfor er jeg glad for at læse, at regeringen nu vil arbejde målrettet for at komme hjemløshed til livs – også over for de udenlandske hjemløse. I dag lader regeringen udenlandske hjemløse i stikken, så alt for mange udlændinge ender som gadesovere. Nu håber jeg, at regeringen vil tage sit ansvar på sig, og rette ressourcerne mod gaden, hvor der er brug for dem. Transitprogrammet vil være et godt sted at begynde.

Forrige artikel Carl Holst: Sådan bekæmper vi hjemløshed Carl Holst: Sådan bekæmper vi hjemløshed Næste artikel Mercado: En stærkere hjemløseindsats Mercado: En stærkere hjemløseindsats
Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

FRIKOMMUNE: Ambitionen om at sikre udsatte borger og familier én samlet handleplan og indgang til kommunen er allerede omsat til lov. Forsøg viser, at omstillingen er ressourcekrævende, men gør en forskel for borgere og medarbejdere.