Hjemløse: Løs de praktiske problemer

Af Ask Svejstrup
Sekretariatsleder, Sand – De hjemløses landsorganisation

I årevis har både stat og kommune talt om vigtigheden af at forebygge hjemløshed, men reelt har man gjort det modsatte: man har sikret en stigning i antallet af hjemløse og specielt har man sørget for, at der er blevet flere unge hjemløse. Et par eksempler og de unge hjemløses egne oplevelser vil give os indblik i, hvordan det er at blive puffet i den forkerte retning.

For et par dage siden blev jeg ringet op af en gut på 25 år, der for et par år siden var kommet ud af fængslet. Han havde siddet inde for hash-handel. Han havde til trods for manglen på opfølgning fra kriminalforsorgens side formået at klare sig nogenlunde og havde skruet gevaldigt ned for hashforbruget. Han var studerende – mest fordi denne status giver ham mulighed for at søge kollegieværelser.

Han ringede til Sand – De hjemløses landsorganisation fordi han manglede tag over hovedet. Han kom direkte fra et møde med Københavns Kommune, som sagde, at de ikke ville hjælpe ham med at få en bolig. De havde dog givet ham en liste over herberger og forsorgshjem for hjemløse, sagt at de viste, der var plads på Mændenes Hjem, og under bordet havde de givet ham et telefonnummer til mig, angiveligt fordi de mente, at jeg var bedre til at hjælpe ham, end de var.

Man skal jo nærmest være død
Vi får masser af henvendelser af den slags: folk der gerne vil have en hjælpende hånd, men ikke ser sig selv tage ophold på et herberg som Mændenes Hjem, som er præget af, at de fleste af brugerne har et massivt misbrug, og tonen kan være endog meget hård, men som bare har brug for en hjælpende hånd. Jeg anbefalede ham et andet herberg, og anbefalede ham også at smøre lidt tykt på, når han fortalte om sine problemer. Hvis man ikke er meget på røven, får man nemlig ikke nogen hjælp.

En af vores andre unge hjemløse, der også mangler et sted at bo, udtrykker præcis det problem:

Hvis man ikke er meget på røven får man nemlig ikke nogen hjælp.

Ask Svejstrup
Sekretariatsleder, Sand – De hjemløses landsorganisation

”Jeg skal bruge en lillefinger. Jeg har kæmpet mig op uden hjem, er blevet clean, og jeg mangler lige det sidste. Og det er ting, jeg ikke kan klare selv. Nu synes jeg bare, jeg ligesom har vist, at jeg godt kan gøre en indsats og prioritere min egen udvikling. Men man skal jo nærmest være død, før de (Kommunen) tænker ups!”

Dette citat udstiller et andet paradoksalt problem: Man kan kun blive visiteret til misbrugsbehandling, hvis man selv kan blive clean!? Hvis du ikke kan bevise, at du er motiveret til at komme ud af dit misbrug ved at være stoffri i 14 dage, kan du ikke komme i døgnbehandling. Mit bud er, at der er rigtig mange misbrugere, der ryger på den konto.

Små systemfejl kan være fatale
Et tredje problem, som vores to unge bekendte har, er, at de ikke har nogen adresse. Og har du ikke nogen adresse, får du ikke den hjælp, du er berettiget til, f.eks. en læge:

”Det er så åndssvagt. Jeg spurgte, om jeg kunne få en læge, og så sagde de: det kan du ikke. De sagde, at du skal have en adresse, før du kan få en læge.”

Vi snupper lige det fjerde problem:

”Og grunden, til at jeg ikke kan få en adresse, er, at jeg sidder fast mellem to kommuner. For jeg lavede det ryk der fra en kommune til en anden kommune, mens jeg ikke havde en adresse. Jeg henvendte mig til kommunen i København, for jeg tænkte, at den kommune, jeg henvendte mig til som hjem, skulle være den, der hjælper – men ak nej.”

Jeg kunne fortsætte listen af problemer, som umiddelbart kan virke som små systemfejl, men som kan være fatale for den borger, der støder ind i dem. Når viljen til at lave om på strukturelle forhold, som stigende ulighed, manglende billige boliger, den stigende fattigdom osv. ikke er til stede, kan man starte med de oplagte paradokser og mindre problemer, som gør hverdagen sur for mange hjemløse.