Satspuljen er truet: To modeller i spil

Enten skal satspuljen afskaffes helt. Eller også skal pensionister og førtidspensionister tages ud af systemet, så de stiger mere i indkomst, mens puljen til udsatte bliver mere end halveret.

De to muligheder forhandler Dansk Folkeparti intenst og stadig mere detaljeret med regeringen om her, hvor finanslovsforhandlingerne er i sin sidste fase. Det bekræfter flere kilder tæt på forhandlingerne.

”Det allervigtigste er at fjerne pensionisterne og førtidspensionisterne fra satspuljesystemet, men hvis regeringen gerne vil, så vil vi helst fjerne det for alle. Det har vi på bordet derinde,” siger finansordfører René Christensen (DF) på vej ind til forhandlinger uden sluttidspunkt med finansminister Kristian Jensen (V) onsdag.

Han forklarer, at der ikke er en endelig aftale om noget endnu, for regeringen foretrækker at bevare satspuljen, som den er i dag. Men alle de nødvendige regnestykker er lavet – både for den totale afskaffelse af satspuljen og for det, han kalder ”den halve løsning”.

Der er ikke dårlig stemning, når vi taler om det.

René Christensen (DF)
Finansordfører

”Det er de to modeller, der er, og nu kender vi alle pengene, og vi kender konsekvenserne, hvis vi gør det,” siger han.

”Nu skal vi så bare blive enige om, hvad vi gør.”

Regeringen vil ikke kommentere spørgsmålet, mens forhandlingerne kører.

"Der er ikke dårlig stemning, når vi taler om det"
Dansk Folkepartis indvending mod satspuljen er, at det er nogle af landets fattigste, der leverer penge til den.

Der er nemlig sat et loft for, hvor meget overførselsindkomsterne må stige i forhold til den almindelige lønudvikling. Og hver gang folkepensionen, førtidspension, kontanthjælp og dagpenge stiger mindre end de almindelige lønninger, ryger de penge, staten sparer, i stedet ind i satspuljen.

Hovedkravet fra DF er at få pensionister og førtidspensionister ud af systemet, fordi de er på overførselsindkomsten for livet, mens dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har mulighed for at komme i job.

Også Socialdemokraterne har tidligere meldt ud, at de vil gøre op med satspuljen, som den fungerer i dag, og Enhedslisten har altid været imod systemet. I regeringen har Venstre talt for at bevare satspuljen, men Liberal Alliance vil gerne af med den.

Dansk Folkeparti bevarer da også optimismen i forhold til at få kravet helt eller delvis igennem.

”Der er ikke dårlig stemning, når vi taler om det,” som René Christensen siger.

Men der er ikke en aftale på plads endnu.

”Jeg tror, regeringen sidder og tænker på – og det har de jo også sagt – at hvis de ikke har satspuljen, hvor skal de så sidde henne og give en million til et eller andet mandecenter ovre i Jylland,” siger DF-ordføreren.

Permanent støtte til organisationer vil fortsætte
Hvis pensionisterne bliver pillet ud af satspuljen - så den bliver mere end halveret - eller hvis puljen bliver helt afskaffet, vil det berøre alle de organisationer, der arbejder for hjemløse, voldsramte, børn af misbrugere og mange andre udsatte grupper.

Men de har ingen grund til bekymring, forsikrer René Christensen.

Størstedelen af satspuljen, som er på omkring 15 milliarder, er låst i permanente bevillinger. Og der er ikke snak om nogen model, hvor der bliver pillet ved de penge.

”Overhovedet ikke,” siger finansordføreren.

”Vi har også uddelt satspuljen for 2019, så de vil også blive uddelt som aftalt,” fastslår han.

”Mange organisationer er trætte af at opfinde projekter”
René Christensen forventer ikke, at en omlægning eller afskaffelse af satspuljen vil vække de store protester, for det vil kun gælde for penge, som ikke er uddelt til nogen endnu.

”Reelt så koster det ikke noget at afskaffe den. Det er sådan set et nulsumsspil, hvor man kan sige, at fremover kommer de penge ikke ind, så har du dem heller ikke at dele ud af. Skal man så på finansloven lave noget for de socialt udsatte? Ja, det skal man nok,” siger han.

Hvis det står til DF, vil overførselsindkomsterne altså fremover stige i samme takt som lønningerne i det private, og til gengæld skal penge til projekter for særligt udsatte findes i de almindelige finanslovsforhandlinger.

”Jeg tror sådan set, at mange organisationer er trætte af at skulle opfinde projekter – undskyld, jeg siger det – for at få penge til det samme projekt, de har haft i de sidste tolv år. Og fordi satspuljen siger, det skal være innovativt, så bliver de nødt til at omskrive deres projekter, hver gang, deres midler udløber," siger René Christensen.

Han mener, det er "nemmere", hvis et politisk flertal beslutter, at eksempelvis Mændenes Hjem skal have fast støtte, og finder pengene på finansloven.

Endelig nævner han, at en afskaffelse af satspuljen vil spare en masse administration.

”Prøv at tænke på, hvor mange kolde hænder der sidder og ordner det. Der er så meget bureaukrati forbundet med det. Jeg siger ikke, satspuljen kun har været noget skidt, men jeg tror faktisk, nogle vil være glade for at være på finansloven i stedet for at være på satspuljen,” siger DF-ordføreren.