SBH: Botilbud til hjemløse spiller en betydelig rolle for livskvaliteten

DEBAT: Uanset hvilke mål, der stilles op, spiller forsorgshjem og herberger en betydelig rolle i at forbedre den enkelte hjemløses livskvalitet. Det skriver Jakob May, formanden for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse.

Af Jakob May

Formand for Sammenslutningen af boformer for hjemløse (SBH)

At blive hjemløs, at være hjemløs og, af forskellige grunde, blive fastholdt i hjemløshed, må anses for at være en af de allermest indgribende begivenheder i et menneskes liv.

SBH afventer spændt den nye regerings udspil på hjemløshedsområdet.

Danmark har en århundrede gammel tradition for at have det, vi nu kalder forsorgshjem og herberger som et stående tilbud til hjemløse borgere.

Historisk kan det dokumenteres, hvordan sogne, stat, amter og kommuner har haft forsorgshjem og herberger til mennesker, der har været lemmer, fattige, udstødte, subsistensløse eller på andre måder på kant med det samfund, de til enhver tid har levet i.

Det danske forsorgsfelt er kendetegnet ved, at forsorgshjem og herberger er landsdækkende. Det er ligegyldigt, hvor man kommer fra. Er man hjemløs, er man hjemløs. Borgeren henvender sig selv. Det er lederen, der optager. Der er ikke nogen visitation, og staten finansierer halvdelen af omkostningerne. Dét er alle afgørende forudsætninger for at håndtere den akutte hjemløshed.

Der var i 2014 6.369 forskellige brugere fordelt på i alt 71 forsorgshjem, der havde i alt 12.482 ophold. Det betyder, at mange af de knap 6.400 brugere var indskrevet to eller flere gange i løbet af året. Der var fra 2013 til 2014 en stigning på 4 procent.

Der var imidlertid også et øget antal pladser. Samme opgørelse fortæller, at brugerne har haft et gennemsnitligt ophold på 109 dage.

Hjemløsheden er steget i perioden 2007 til 2015
Det kan være svært at sige noget entydigt om, hvordan det kan være, at antallet af hjemløse er steget i de år, vi har talt. SFI peger på, at det både er strukturelle, institutionelle, interpersonelle og individuelle forhold, der gør, at der er hjemløshed, og at hjemløsheden stiger.

Til de strukturelle forhold knytter sig både boligmangel, der i udpræget grad påvirker hjemløsheden negativt i landets største byer.

Siden 2002 har der været udrullet forskellige hjemløshedsstrategier. Dels for at reducere antallet af hjemløse, dels for at udvikle nye tilbud til hjemløse og dels for at afprøve og udvikle nye metoder for at reducere hjemløsheden.

En tidligere regering havde et 2020-mål: Man skulle reducere antallet af hjemløse med 25 procent frem mod 2020.

Forgående regering havde ikke et kvantitativt mål, men formulerede 10 mål for social mobilitet.

Men uanset hvilke mål, der stilles op, spiller forsorgshjem og herberger en betydelig rolle i at forbedre den enkelte hjemløses livskvalitet.

Med 6.369 brugere på 71 forsorgshjem fordelt på 12.482 ophold med en gennemsnitlig opholdstid på 109 døgn for en bruger, udgør det i alt 694.221 døgn på forsorgshjem (tal fra 2014).

Man kan jo stille sig selv spørgsmålet: Hvor skulle de borgere have været, hvis forsorgshjemmene ikke havde eksisteret?

Der er med de tal ingen tvivl om, at forsorgshjem og herberger i Danmark tager trykket ud af hjemløshedskedlen og både med antallet af pladser, geografisk beliggenhed og faglig diversitet sikrer, at der kan gives en øjeblikkelig og akut indsats over for den enkelte, der bliver hjemløs.

At opholde sig på gaden må til enhver tid siges at være værre end at opholde sig på et forsorgshjem.

Forrige artikel DKR: Også de hårdeste unge skal hjælpes på rette spor DKR: Også de hårdeste unge skal hjælpes på rette spor Næste artikel SF: Hjemløshed skal forebygges  SF: Hjemløshed skal forebygges