Selveje Danmark: Smæk ikke døren i for de ikke-offentliges kompetencer

DEBAT: Uanset om det er kommunerne eller regionerne, der får ansvaret for fremtidens behandling af stofmisbrugere, så har de ikke-offentlige behandlere uvurderlig viden, som kan komme patienterne til gode. Hvis altså de ikke-offentlige aktører inddrages, skriver Kåre Skarsholm.

Af Kåre Skarsholm
Politisk konsulent i Selveje Danmark

Kommunerne og regionerne er røget i totterne på hinanden om placering af ansvaret for mennesker, der både kæmper med et misbrug og en psykisk lidelse.

Baggrunden er regeringens udspil 'Sundhed, hvor du er' – en opfølgning på udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Ifølge oplægget vil regeringen flytte ansvaret for misbrugsbehandling for mennesker med psykiske lidelser, så ansvaret samles i regionalt regi frem for at være delt mellem kommune og region, som det er i dag.

Senest har Foreningen af Kommunale Socialchefer i Danmark – ikke overraskende – givet udtryk for, at de ønsker behandlingen placeret hos kommunerne. Det afgørende er imidlertid ikke placeringen af ansvaret, men at borgerne får en sammenhængende behandling, som også tager højde for deres sociale problemer.

Her er det essentielt, at den mangeårige kapacitet og kompetence hos de ikke-offentlige leverandører inddrages.

Patienterne skal være i centrum
Regeringens hensigt med at flytte ansvaret for mennesker med en psykisk lidelse i kombination med et misbrug er god nok, nemlig at styrke en helhedsorienteret og sammenhængende behandling.

Mennesker med dobbeltdiagnose eller dobbeltbelastning er i længere tid faldet mellem to stole i form af den kommunale misbrugsbehandling og regionernes psykiatriske behandling.

Tilmed har en del af den kommunale misbrugsbehandling, ifølge regeringens egne analyser, varieret i kvalitet og intensitet. I Selveje Danmark deler vi derfor regeringens intention om at hæve kvaliteten i misbrugsbehandlingen.

Problemerne med behandling af dobbeltbelastede er ikke løst alene ved at flytte ansvaret over i regionerne.

Hos personer med dobbeltdiagnoser er der ofte knyttet væsentlige sociale problemer til deres situation. Det betyder, at der er behov for at sammentænke behandlingen ud fra både et misbrugs-, et psykiatrisk-, men også et socialt perspektiv.

En placering af ansvaret for behandling af dobbeltdiagnosticerede i regionerne bør derfor også tage højde for behovet for en social indsats med inddragelse af pårørende og tæt samarbejde med hjemkommunen.

Desuden bør de mange ikke-offentlige leverandører, som har specialiseret sig i at tilbyde misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling i kombination, medtænkes, når regeringen udvikler fremtidens misbrugsbehandling.

De ikke-offentlige leverandører har nemlig over mange år oparbejdet specialiserede kompetencer inden for netop behandling af misbrug og psykiske lidelser i kombination.

Kompetencer, som kommer patienterne til gode.

Hæld ikke kompetencerne ud med badevandet
Det er også vores bekymring, at regionerne med en overtagelse af ansvaret for misbrugsbehandlingen vil starte fra bunden og opbygge egen kapacitet på området frem for at udnytte den kapacitet og ekspertise, der allerede er til stede hos de ikke-offentlige leverandører.

Netop dette udtrykker Danske Regioner ønske om i deres seneste udspil på området om mental sundhed.

Her så vi for eksempel i forlængelse af kommunalreformen, hvordan kommunerne overtog ansvaret for det specialiserede socialområde fra de daværende amter og klemte de ikke-offentlige leverandører ude med en afspecialisering til følge.

Den dag i dag er der fortsat et efterslæb i flere kommuner i forhold til at kunne tilbyde en indsats på samme specialiseringsniveau som før reformen.

I regeringens opfølgning på udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen lægges der op til en styrket udarbejdelse og anvendelsen af udskrivningsaftaler, koordinationsplaner og koordinerede indsatsplaner for mennesker med dobbeltdiagnoser.

Det er afgørende for de ikke-offentlige leverandører, at de ikke blot modtager planerne til orientering, men bliver inddraget i selve udarbejdelsen. Der er behov for en formalisering af de ikke-offentliges inddragelse i den forbindelse, så de får de bedste betingelser for at hjælpe patienterne. 

Regeringen lægger desuden op til, at de effektive indsatser af høj kvalitet skal dokumenteres og udbredes. I Selveje Danmark støtter vi helt og fuldt op om tilgangen.

Indsatser, hvor effekt og kvalitet kan dokumenteres, er forudsætningen for at udvikle fremtidens misbrugstilbud.

Døgntilbud giver resultater
Børne- og Socialministeriet konkluderer i en velfærdspolitisk analyse fra 2017, at de behandlingsforløb, hvor patienterne har været i et døgntilbud, oftere bliver afsluttet med positive resultater end de forløb, der var gennemført i ambulante behandling.

Der er mange forskelle på den ambulante misbrugsbehandling og døgnbehandling, men det er værd at bemærke, at den ambulante behandling primært er drevet af kommunerne, mens de ikke-offentlige leverandører udgør omkring tre fjerdedele af døgntilbuddene.

Der er med andre ord gode og væsentlige grunde til ikke at klemme den ikke-offentlige misbrugsbehandling ud af markedet, hvis regeringen gør alvor af at flytte ansvaret for mennesker med misbrug og psykiske lidelser over i regionalt regi.

Forrige artikel BUPL: Investér i ghettoernes daginstitutioner frem for at lukke dem BUPL: Investér i ghettoernes daginstitutioner frem for at lukke dem Næste artikel Ældre Sagen: Kun halvdelen finder omsorgen på plejehjem værdig Ældre Sagen: Kun halvdelen finder omsorgen på plejehjem værdig