Debat

SF: Afskaf forældrebetalingen til anbragte børn

DEBAT: At opkræve penge fra forældre til anbragte børn er urimeligt og bør stoppes, mener social- og handicapordfører for SF, Trine Torp, og social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF).

Der er flere gode grunde til at afskaffe forældrebetalingen til anbragte børn, blandt andet at reglerne er&nbsp;nærmest umulige at forstå for både medarbejdere og forældre, skriver Trine Torp og&nbsp;Thomas Medom.<br>
Der er flere gode grunde til at afskaffe forældrebetalingen til anbragte børn, blandt andet at reglerne er nærmest umulige at forstå for både medarbejdere og forældre, skriver Trine Torp og Thomas Medom.
Foto: colourbox.com
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Trine Torp (SF) og Thomas Medom (SF)
Social- og handicapordfører og social- og beskæftigelsesrådmand, Aarhus Kommune

Godt 10.000 børn og unge var sidste år anbragt uden for deres eget hjem. Enten af sociale årsager eller på grund af handicap. For forældrene er det i langt de fleste tilfælde et hårdt slag at skulle erkende, at man ikke kan tage vare på sit eget barn. Men som om det ikke var nok.

Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, skal kommunen også lige sende en regning for opholdet. En regning, der kan løbe op i 4.385 kroner om måneden, alt efter hvor meget man som forældre tjener.

Bør afskaffes af pædagogiske og sociale grunde
I SF synes vi, at det lugter af brugerbetaling for en udsat målgruppe, som i forvejen har vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen. Derfor stiller vi nu et forslag i Folketinget om, at denne urimelige betaling afskaffes.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Når et barn anbringes uden for hjemmet, er det afgørende vigtigt, at der opnås så godt et samarbejde mellem kommune og forældre som overhovedet muligt. For barnets skyld.

Dette samarbejde kan selvsagt være svært at fastholde, når kommunen samtidig skal opkræve betaling for barnets ophold. Der er derfor gode pædagogiske og sociale grunde til at afskaffe forældrebetalingen.

Det lugter af brugerbetaling for en udsat målgruppe, som i forvejen har vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen.

Trine Torp (SF) og Thomas Medom (SF)
Social- og handicapordfører og social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune

Snørklede regler
Dertil kommer, at reglerne omkring forældrebetaling er nærmest umulige at forstå for både medarbejdere og forældre. Både når det gælder beregning af betalingens størrelse og mulighederne for fritagelse.

Ankestyrelsen har flere gange forsøgt at klargøre reglerne gennem principafgørelser. Men for hver gang er det bare blevet endnu mere forvirrende og i mange tilfælde socialt skævt.

Ankestyrelsen konkluderer da også i en praksisundersøgelse, at kommunerne administrerer reglerne vidt forskelligt. Nogle kommuner kræver betaling i stort set alle sager. Andre kommuner ingen.

Det siger sig selv, at en så lemfældig retstilstand kan forældre til anbragte børn ikke være tjent med. Og i stedet for at lave nye vanskelige regler vil det nemmeste være: Afskaf forældrebetalingen til anbragte børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Medom

Rådmand, Børn & Unge (SF), Aarhus Kommune
lærer (Aarhus Lærerseminarium 2007), cand.pæd.soc. (Aarhus Uni.)

Trine Torp

Fhv. MF (SF), fhv. medlem af Folketingets Præsidium
cand.psyk. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00