Debat

SF: Sammenbrud i anbringelser er uundgåelige

TEMADEBAT: Nogle anbringelser ender i sammenbrud. For at skabe stabilitet for barnet kan man lave ‘børnebaser’, hvor barnet føler tryghed i de faste personer, der er i basen, skriver Trine Torp (SF).

'Børnebaser' kan eksempelvis bygge bro mellem forældre og anbringelsessted, skriver Trine Torp.
'Børnebaser' kan eksempelvis bygge bro mellem forældre og anbringelsessted, skriver Trine Torp.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Trine Torp (SF)
Socialordfører

Det gode anbringelsesforløb kræver reel inddragelse af barnets perspektiv – fra starten og undervejs.

En nuanceret forståelse af barnets behov klares ikke ved en enkelt børnesamtale eller to. Det kræver en grundig børnefaglig undersøgelse af barnets behov for udviklingsstøtte, omsorg og tilknytning, hvis anbringelsen skal lykkes.

Samtaler med barnet skal bruges til andet og mere, end at få informationer og orientere om indsats. Lovgivningen bør lægge vægt på dialog med barnet om ønsker til indsatsen og råd og vejledning om muligheder, så barnet reelt føler sig set og hørt. En praksis baseret på dialog kan skabe en bedre relation til barnet i en meget vanskelig situation og skærpe fokus på barnets udviklingsmæssige behov.

Fakta

Deltag i debatten!


Skriv til os på [email protected].

Relationerne omkring barnet er vigtige. Derfor er det væsentligt at arbejde med dem, både forebyggende, men også under anbringelse.

Det er selvfølgelig utrolig vigtigt at styrke indsatsen under anbringelsen, så den kan forløbe godt og trygt, og så børnene oplever færre brud i de nære relationer, de opbygger.

Stabilitet vil generelt være afgørende i børnebasen. Basen skal være der i hele anbringelsesforløbet, og der skal arbejdes på, at de samme mennesker følger barnet og de voksne omkring dem.

Trine Torp (SF)
Socialordfører

Brud i anbringelser er uundgåelige
Men at tro, at vi helt kan undgå sammenbrud i anbringelser, er nok ikke realistisk. Levede liv er uforudsigelige, og der kan ske meget, både for barnet, forældrene, plejefamilie med flere. Men børnene bør følges meget bedre, end de gør i dag. Overgange er noget af det mest sårbare i børns liv. Derfor skal vi forhindre, at børn havner i ingenmandsland. Der skal bygges broer og skabes bedre sikkerhedsnet.

Barnet skal støttes i forhold til skolegang og i fritidsliv, supervision og sparring til plejeforældrene skal være en naturlig og let tilgængelig opbakning omkring anbringelsen, og forældrene skal have al den støtte, de har brug for, så de kan fungere som gode ’deltidsforældre’. Vi kan gøre det bedre i alle disse arenaer.

Men selv, hvis vi på den måde styrker anbringelserne og gør dem mere stabile og trygge, så vil der stadig være situationer, hvor der sker brud, eller hvor anbringelsen skal stoppe. Hvordan kan vi gøre det mindre belastende for barnet og give mulighed for bedre overgange?

Børnebase
Lad os lege med tanken om at give de anbragte børn og unge en ’Børnebase’, en sikker ramme om hele deres anbringelse.

I forbindelse med anbringelsen visiteres barnet eller den unge samtidig til børnebasen, som skal tilbyde råd og vejledning, det personrettede tilsyn, eventuelle aktiviteter og netværk og sikkerhed for hurtige og gode løsninger ved sammenbrud i anbringelsen.

Formålet skal være, at man sikrer, at der lyttes til barnet, at barnet sikres kontinuitet, og at der ydes støtte så tidligt som muligt. Børnene skal kende og føle tryghed ved de personer, der er i børnebasen, og de skal kunne nå dem i hverdagen. Børnebasen skal også have fokus på børnenes skolegang og sikre, at de får optimal støtte omkring skolesituationen, så børnenes muligheder for læring ikke går tabt.

Stabilitet vil generelt være afgørende i børnebasen. Basen skal være der i hele anbringelsesforløbet, og der skal arbejdes på, at de samme mennesker følger barnet og de voksne omkring dem. Det vil være en forudsætning både for den løbende støtte og for at kunne sætte ind, når der er problemer.

Basen kan bygge broer
Støtte til forældrene handler om anerkendelse af, at de er vigtige relationer for børnene. Selvom de ikke har kompetencerne til at give barnet stabil omsorg, er der andre ressourcer, som kan sættes i fokus i samværet mellem forældre og barn.

Reelt har forældrene meget få steder at hente hjælp til at tale om forældrekompetencer, tab og kriser. Arbejdet omkring forældrene skal styrkes – både som en del af forvaltningens og anbringelsesstedets opgaver.

Børnebasen kunne samtidig bygge bro mellem forældre og anbringelsessted og støtte forældrene i deres rolle i forhold til barnet. Og den vil kunne sætte fokus på søskenderelationer under anbringelsen.

Anbragte børn kan savne deres søskende og være urolige for, hvad der sker med dem, både hvis de er hjemme hos forældrene, eller de også er anbragt. Det er vigtigt at finde frem til og understøtte søskendes, bedsteforældres og andres plads og betydning i barnets liv.

Hvor skal børnebasen ligge? Den vil naturligt kunne være en del af det, kommunen selv sætter op omkring anbragte børn som en særlig enhed, der skal følge og tage sig af forholdene i anbringelsen. Men den kan eventuelt også etableres i et andet regi – på en døgninstitution eller i en familieplejeforening, og i så fald skal rollefordelingen mellem kommunens myndighedsforpligtelse og børnebasens støtteopgaver selvfølgelig være helt klar.

Det vigtigste er at skabe en stabil ramme omkring barnet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Torp

Fhv. MF (SF), fhv. medlem af Folketingets Præsidium
cand.psyk. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00