Skal man tvinge børn fra ghettoer i vuggestue? Her er argumenterne for og imod

GHETTOPLAN: Børne- og socialminister Mai Mercado (K) landede i dag en aftale om at tvinge børn fra udsatte boligområder i daginstitution. Men det hjælper slet ikke børnene, mener Pernille Skipper (EL). Her er deres argumenter.

Enhedslistens Pernille Skipper er stærkt imod den aftale, børne- og socialminister Mai Mercado (K) netop har indgået med DF og S om tvungent dagtilbud for børn fra udsatte boligområder. Her er ministeren sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ved et tidligere samråd.
Enhedslistens Pernille Skipper er stærkt imod den aftale, børne- og socialminister Mai Mercado (K) netop har indgået med DF og S om tvungent dagtilbud for børn fra udsatte boligområder. Her er ministeren sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ved et tidligere samråd.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Mai Mercado For:
Børne- og socialminister Mai Mercado (K)

Hvorfor er det en god idé at tvinge forældre til at sende deres barn i dagtilbud, blot fordi de bor et bestemt sted?

Fordi de har brug for det. Vi ser børn, der kommer i skole, som er to år bagud i forhold til deres jævnaldrende, og som klarer sig dårligt. I dag fanger vi dem, når de er tre år, hvor vi kan vurdere dem ud fra sproget og tvinge forældrene til at sende dem i dagtilbud, ellers tager man børnepengene. Men det er alt for sent. De første 1.000 dage er de vigtigste i et barns liv. Derfor bliver vi nødt til at sætte ind tidligere. Det er baggrunden for, at vi nu gør det obligatorisk at sende dem i et læringstilbud i 25 timer om ugen.

Fagfolk og eksperter har peget på, at man risikerer dårligere løsninger for barnet ved at tvinge forældrene frem for at finde frivillige løsninger. Hvordan kan det være i barnets interesse, at man presser det ned over hovedet på forældrene?

Det er min fuldstændig faste overbevisning, at lige så snart, forældrene sender børnene af sted, bliver de rigtig glade for det. Jeg har ikke hørt én kommune sige, at der er problemer med samarbejdet med forældrene om de treårige, som er i obligatorisk dagtilbud. Jeg tror, at man lynhurtigt vil få forældrene som medspillere, og allerbedst vil det være, hvis forældrene siger, at de slet ikke kan nøjes med de 25 timer, når de først er kommet i gang.

Det er en rigtig god ide, at de børn kommer i daginstitution. Ingen tvivl om det. Men den gode måde at gøre det på er ved at samarbejde med forældrene.

Pernille Skipper (EL)
Politisk ordfører

Hvad bygger du den overbevisning på?

At jeg ikke har fået en eneste tilbagemelding om problemer. Og jeg var for eksempel for nylig i en daginstitution i Vollsmose i Odense, hvor personalet fortalte, at de havde et rigtig godt forældresamarbejde – også med dem, der var blevet pålagt at sende deres barn derhen. Men det er ikke noget, vi har undersøgt systematisk.

Det er min fuldstændig faste overbevisning, at lige så snart, forældrene sender børnene af sted, bliver de rigtig glade for det.

Mai Mercado (K)
Børne- og socialminister

Hvorfor gør I det til et kriterium, at man bor i et bestemt område? I kunne vel i stedet beslutte, at de børn, der er særligt udsatte, skal i dagtilbud?

Når man indfører forskelsbehandling, skal man gøre det efter saglige kriterier, og derfor kan vi ikke bare lade kommunerne vælge, hvem de synes er udsatte. Når vi i dag har obligatorisk dagtilbud for nogle treårige, bruger vi deres sproglige niveau som kriterium, og det er et sagligt kriterium. Med den nye aftale forskelsbehandler vi efter et geografisk afgrænset område, og det har juristerne vurderet er et sagligt ophæng. Vi skal have hold i billetterne, når vi vælger at forskelsbehandle, og der må vi ikke bare lade kommunerne vurdere, hvem der skal have et obligatorisk læringstilbud.

Hvad blev der af dit fokus på familietiden – at forældre skal have tid med deres børn?

Det er der stadig for alle gode, danske familier. Det her vedrører alene de familier, som bor i et udsat boligområde, og hvor forældrene ikke i tilstrækkelig grad selv kan stimulere deres børn og sikre deres barns udvikling. Derfor har vi også lagt nogle fritagelsesmuligheder ind. Så hvis man bor i et udsat boligområde og faktisk godt kan varetage den opgave at have børnene derhjemme og sikre, at de ikke kommer bagud, men er på niveau med deres jævnaldrene, når de skal starte i skole, så kan man blive fritaget.

Pernille Skipper Imod:
Politisk ordfører Pernille Skipper (EL)

Hvorfor er det en dårlig ide at sikre, at de her børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud? Partierne bag aftalen siger jo, at det vil give børnene bedre muligheder i livet.

Det er slet ikke en dårlig idé, at børn kommer i daginstitution. Det, jeg sætter et meget kraftigt spørgsmålstegn ved, er:

  1. Virker tvangen?
  2. Nytter det at bede børn på ét år at lære om grundloven og danske mærkedage?
  3. Hvem rammer vi ved at trække forældrene i børnechecken? Hjælper vi de udsatte børn ved at gøre deres forældre fattigere? Nej, det gør vi ikke.

Hvad er problemet med tvangen?

Det er en god ide for udsatte børn at komme i daginstitution. Det gør vi ved at tale med forældrene om, hvorfor det er en god ide og ved at samarbejde med forældrene, for det er sådan, man får mest ud af den pædagogiske indsats.

Hvis forældrene oplever tvang, pisk og trusler om at blive trukket i børnecheck, risikerer man ekstremt dårligt forældresamarbejde. Og at børnene ikke får noget særligt godt ud af at komme i institution.

Der er så mange eksempler på, at positive incitamenter virker. For eksempel kender jeg en institution, hvor kvinder kan få sprogundervisning i dansk, mens deres børn bliver passet i rummet ved siden af. Så lærer de både dansk, og de lærer, hvad en dansk daginstitution er, og hvorfor det kan støtte deres børns udvikling. Der er jo ikke nogen, der vil deres barn det dårligt. De skal bare opleve, at det hjælper – så vil de gerne.

Derfor er det også rigtig vigtigt at nævne, at det er tvivlsomt, om der overhovedet er et problem, vi har behov for at få løst. Der er ikke overvældende mange flere i de udsatte boligområder, som ikke kommer i institution i forhold til resten af landet.

Men hvad med de børn, der ikke kommer i daginstitution – uanset om det er et fåtal? Det er vel vigtigere for et barn fra en udsat familie at være sammen med nogle gode voksne i en institution hver dag end for dem, der vokser op hos en ressourcestærk familie i Risskov eller på Østerbro?

Det er en rigtig god ide, at de børn kommer i daginstitution. Ingen tvivl om det. Men den gode måde at gøre det på er ved at samarbejde med forældrene. Ved at være opsøgende og få skabt kontakt. Man gør det ikke ved at give forældrene en oplevelse af, at pædagogerne er modstandere og politibetjente, der kan indberette en til kommunen, hvis man ikke gør, som der bliver sagt. På den måde kan man virkelig ødelægge den pædagogiske indsats, som man påstår, man gerne vil sætte i gang.

Ministeren siger jo, at hun ikke har fået nogen tilbagemeldinger fra kommuner, som oplever problemer med forældre, der er blevet pålagt daginstitution til deres børn. Tværtimod ender nogle forældre med at blive glade for dagtilbuddet, selvom de oprindeligt blev tvunget?

Ja, heldigvis. Og man kan også via oplysning få rigtig mange i gang, som så bliver rigtig glade for tilbuddet. Jeg tror, det starter et rigtig dårligt forældresamarbejde at tvinge dem – det risikerer man i hvert fald. Og det kan godt være, at der er nogle, som i sidste ende ikke vil, men så hjælper det i hvert fald ikke børnene at tage pengene fra dem.

I ville altså ikke være med til at tvinge disse børn i dagtilbud. Hvad mener I, man i stedet skal sætte i værk for at hjælpe børnene i de udsatte boligområder?

Jeg tror, man kan få en hel del til at sende deres børn i daginstitution, hvis man laver en opsøgende indsats.

Gør man ikke det i dag?

Det gør man mange steder, og derfor mener jeg heller ikke, der er et stort problem. Rigtig mange børn går i daginstitution.

Hvad med de sidste børn – hvordan får man fat i dem?

Der skal man lave en opsøgende indsats, hvor man tager kontakt til alle med oplysning om, hvad en daginstitution er. Det kan for eksempel være via sundhedsplejersken. Og man kan give tilbud om, at man kan komme i institutionen i en prøveperiode. Nogle steder bruger man også ambassadører til at opsøge og få flere i institution, og det virker.


Artiklens overskrift er ændret mandag 28.5.18 klokken 14.40, så der i stedet for 'ghettobørn' står 'børn fra ghettoer'.

Dokumentation

Her er ghettoaftalen om obligatorisk dagtilbud og skærpet straf for pligtforsømmelse

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har mandag indgået en aftale, som indeholder disse to initiativer:

  • Obligatorisk læringstilbud

    Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen. Det betyder, at de skal have "målrettede forløb", som skal hjælpe dem i deres sproglige og generelle udvikling. Børnene skal også introduceres til danske traditioner, højtider, normer og værdier gennem leg og aktiviteter.

    Begge forældre er forpligtet til at deltage i samarbejdet om barnet i læringstilbuddet. Hvis forældrene ikke indskriver deres barn eller ikke benytter tilbuddet tilstrækkeligt, og hvis forældrene ikke deltager i planlagte aktiviteter, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.

  • Skærpet straf for pligtforsømmelser

    Med aftalen skærper man også straffen for ledere i offentlig tjeneste eller hverv – for eksempel i dagtilbud og skoler – som ikke overholder deres pligter. Det gælder også underretningspligten, som betyder, at de har pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn for eksempel udsættes for vold eller overgreb. Underretter lederne ikke, kan de fremover idømmes op til et års fængsel mod fire måneder i dag.


Ændringerne om obligatorisk læringstilbud forventes at træde i kraft 1. juli 2019, mens ændringerne om skærpet straf for ledere forventes at træde i kraft 1. januar 2019.

Læs hele aftalen her.


Kilde: Børne- og Socialministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00