Socialdebatten sætter fokus på ligestilling

PRÆSENTATION: Hvordan kan vi skabe de bedste rammer for ligestillingen mellem mænd og kvinder? Det tager Altinget | Social op til debat den kommende måned. Mød debatpanelet og læs mere. 

Øremærket barsel og kvindekvoter i bestyrelser er nogle af de ligestillingspolitiske emner, der er blevet debatteret lystigt de seneste år. Ingen af delene blev dog til noget.

Selvom regeringen løb fra løftet om at sikre øremærket barsel til mænd og droppede idéen om kvoter på baggrund af køn, er den politiske ligestillingsdebat ikke død.

Og spørgsmålene er mange: Hvad og hvor er de største ligestillingsudfordringer lige nu? Er der reelt mere, man kan gøre for ligestillingen uden at forskelsbehandle kønnene? Hvordan kan vi skabe de bedste rammer, der øger ligestillingen mellem mænd og kvinder? Er mændene blevet svigtet i ligestillingsdebatten? Osv.

Det vil syv personer, som har særlig viden om, erfaring med eller engagement inden for ligestillingsområdet, sætte fokus på i den kommende måned. 

Alle er velkomne til at blande sig i debatten. Send en mail til kafr@altinget.dk.

Læs om denne måneds debattører her: 

 

Rasmus Horn Langhoff Rasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne.
Rasmus Horn Langhoff er cand.mag. i historie og medievidenskab. Han har siden valget i 2011 været folketingsmedlem for Socialdemokraterne og ligestillingsordfører. Rasmus Horn Langhoff har været meget engageret i prostitutionsdebatten. Han har sat fokus på flere kvinder i ledelse og arbejder for op til 12 ugers øremærket forældreorlov til mænd.

 

Pia Adelsteen Pia Adelsteen, ligestillingsordfører for DF.
Pia Adelsteen blev for første gang valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti i 2007. Ud over at være ligestillingsordfører er hun EU-ordfører og miljøordfører. Inden Pia Adelsteen blev medlem af Folketinget, var hun bl.a. medlem af byrådet i Slangerup Kommune 2002-2006. Senere i 2006 blev hun medlem af byrådet i Frederikssund Kommune. I 2007 blev Pia Adelsteen udnævnt som næstformand for sundheds- og forebyggelsesudvalget. Det var hun indtil 2009. Desuden har hun været medlem af KKR Hovedstaden (kommunekontaktråd) 2006-2009 og Skatteankenævn Frederikssund 2006-2010.

 

Susanne Philipson Susanne Philipson, direktør i Danner.
Susanne Philipson har siden 2012 været direktør i den private organisation Danner, som arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og en verden fri for vold mod kvinder og børn. Hun har i mange år arbejdet med forskellige aspekter af voldsproblematikken og har en særlig interesse i at bryde tabuet om vold i nære relationer, som hun mener er et samfundsanliggende. Susanne Philipson har en fortid i politiet, senest som politikommissær i Nordsjællands Politi, og tidligere som leder af voldssektionen og præventivafdelingen i Hillerød Politi. 

 

Svend Aage MadsenSvend Aage Madsen, formand for Tænketanken VM – Viden om Mænd.
Svend Aage Madsen har en ph.d. og er chefpsykolog samt klinikchef på RigshospitaletHan er forfatter og medforfatter til bøgerne "Mænds sundhed og sygdomme", "Bånd der brister - Bånd der knyttes", "Fædres tilknytning til spædbørn", "Fædre og fødsler", "Kend din krop, mand", "Fødselsdepression, der er hjælp at få", "The State of Men’s Health in Europe". Svend Aage Madsen har i mange år forsket i problemstillinger vedrørende mænd, fædre, mænd og ligestilling, mænds sundhed mv., holder mange foredrag om emnerne og er formand for Tænketanken VM – Viden om Mænd, for Selskab for Mænds Sundhed og for partnerskabet Forum for Mænds Sundhed.

 

Nina GroesNina Groes, direktør for KVINFO.
Nina Groes er uddannet cand.scient.adm. fra RUC, hun blev i foråret udnævnt til direktør for KVINFO, Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed. Før det var hun iværksætter og arbejdede med vidensformidling, strategier og forandringsprocesser for offentlige og private virksomheder. Nina mener, at kønsdebatten er én af de allervigtigste i Danmark og vores omverden. Den engagerer og appellerer, og det er her, vi skaber reelt lige muligheder for alle.

 

Kenneth ReinickeKenneth Reinicke, lektor, ph.d. i mandeforskning ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.
Kenneth Reinicke forsker i køn, maskulinitet og ligestilling. Han har senest skrevet bøgerne ”Drenge og mænd i krise?" (2012) og ”Mænd - køn under forvandling (2013). Kenneth har beskæftiget sig bredt med mænds livsbetingelser, men har i særdeleshed fokuseret på de kontroversielle aspekter af mænds liv som f.eks. mænd som voldsudøvere og mænd som prostitutionskunder. Kenneth Reinicke modtog i 2007 Mathildeprisen.

 

Nanna Højlund Nanna Højlund, næstforkvinde i Kvinderådet.
Ud over at Nanna Højlund er næstforkvinde i Kvinderådet er hun forbundssekretær i FOA med det politiske ansvar for ligestilling og medlem af LO's ligestillingsudvalg. Nanna Højlund har beskæftiget sig med ligestilling i mange år, især med arbejdsmarkedsvinklen, hvor barsel til fædre og ligeløn har været en del af den politiske debat. Hun har desuden været arrangør, ordstyrer og deltager i en lang række debatter om ligestilling. Nanna Højlund repræsenterer samtidig de danske ligestillings interesser i europæiske lønmodtagerorganisationer, for offentligt ansatte (PSI) og har deltaget i CSW (FN's Commission for the Status of Women) og FN's generalforsamling.

Forrige artikel DF: Vi skal respektere kønsforskellene Næste artikel Ligheden der rammer skævt Ligheden der rammer skævt
  • Anmeld

    Sidsel Jensdatter Lyster

    Stop statspålagt stalking af voldsramte kvinder

    Jeg er talsperson for en stor gruppe kvinder, ca. 600 personer ialt, som er bundet sammen med en forfølger efter skilsmissen. Politikerne og myndighederne opfordrer voldsramte kvinder til at forlade deres parforhold. Men Forældreansvarsloven binder disse kvinder sammen med deres krænkere. Jeg har kendskab til 11 kvinder, som har siddet i fængsel for ikke at udlevere deres børn - to af disse har senere fået myndighedernes ord for at tilbageholdelsen var velbegrundet og udleveringen til alvorlig fare for barnet. Alle kvinderne bliver ødelagt og ryger ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan få de voldelige ekspartnere ud af deres og børnenes liv. Formålsparagraffen i Forældreansvarsloven handler om ligestilling af fædre, om samarbejde og om børns ret til to forældre. Der er INGEN beskyttelseshensyn ifht. stalkingramte kvinder og udsatte børn i den formålsparagraf, som er altafgørende for lovens administration i Ankestyrelsen og Statsforvaltningen. Til forskel herfra har Serviceloven, som kommunerne følger, barnets tarv sat ind i formålsparagraffen. Derfor er der modstrid mellem Forældreansvarsloven og Serviceloven. Og det medfører, at børn i mange tilfælde udleveres til dømt samvær med psykopater og krænkere. Mens kommunerne med deres lov i hånden tvangsfjerner børnene fra de beskyttende bopælsforældre for at stoppe samværene. Få barnets tarv defineret ifølge Menneskerettighedskonventionen og almen psykologi om børnebeskyttelse. Sæt minimumstandarder i loven for, hvad børn IKKE må udsættes for. Nedsæt kravene til samværsstop, så samværet kan stoppes forebyggende i højkonfliktsager, og ikke når barnet er ødelagt, diagnosticeret eller anbragt uden for hjemmet. Og stop med at se så meget på ligestillingen. Ved at ligestille fædrene - også dem med psykopatiske træk - har I indført en grov diskriminationspraksis i forhold til voldsramte kvinder. Flere af disse kvinder er flygtet til udlandet for at beskytte børnene, og har mistet forældremyndigheden og børnene på grund af børnebortførelse. Her ville det hjælpe at se på barnets tarv. Kvinder i voldelige forhold er som oftest alene om omsorgen for børnene. Det ligger i definitionen af et voldeligt forhold, at det er patriarkalsk. Det er altså ikke bare primære omsorgspersoner - men reelt alenemødre i forholdet - i tvinger til at udlevere børnene og samarbejde med den voldelige mand, med trusler om fængsel og tab af børn, hvis ikke mødrene makker ret. Der står i vejledningen til forældremyndighed og samvær, at vold og stalking kan medføre tab af forældremyndighed og nedsat samvær eller bortfald af samvær. Men denne del af vejledningen er ikke indskrevet i selve loven. "myndighedschikane", som skulle frasorte psykopaterne, fordi det er et fast mønster i højkonfliktsager med en psykopat, er ifølge Lars Barfoeds svar til Karina Dehnhardt Lorenzen lovens beskyttelse af børn imod psykopater. Men hvad nytter det, når denne del af vejledningen om samarbejdschikane ikke er indskrevet i loven? Lovteknikken, hvor formålsparagraffer afgør lovadministration, og hvor lovteksten er bindende, mens vejledningen alene er vejledende, gør, at loven tilgodeser voldelige fædre, som chikanerer deres ekspartnere og bruger børnene som våben. Kvinder bliver derfor ikke beskyttet. Istanbulkonventionen burde implementeres i forældreansvarsloven - dét ville være ligestilling. Og de gode fædre skal selvfølgelig se deres børn - hvilket som regel sker UDEN lovgivning, men helt på frivillig basis i de fleste normale hjem. Alle højkonfliktsager, jeg er stødt på, er psykopati-sager, når man kommer ind under overfladen.

  • Anmeld

    Maia Bolther

    Kvinder udsættes stadig for vold

    Mulighederne for at få beskyttelse fra en voldelig ex partner er stort set ikke eksisterende. Især ikke hvis man har børn med vedkommende. Det er desværre en hyppigt forekommende antagelse, at der skal to til en konflikt. Det er mere korrekt at påstå at der skal to til fred. Det kan derfor undre at den voldsramte ikke har bedre mulighed for støtte og det er desværre ikke en ny problemstilling...
    http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/sou/bilag/132/1063786/index.htm