Sociale ydelser afhænger af forældet lovgivning

En lang række sociale ydelser er afhængige af, om borgeren er enlig eller samlevende. Det gælder blandt andet inden for pensionslovgivningen, boligsikring, kontanthjælp, friplads i daginstitution m.v.

I nogle tilfælde afhængigt om man lever i et formaliseret ægteskab som på kontanthjælpsområdet eller blot reelt har fælles husholdning som på pensionsområdet.

Usammenhængende lovgivning
Alt i alt en lovgivning, der ikke virker sammenhængende, og som da også for en stor dels vedkommende er blevet til i en helt anden tidsalder og samfundsorden.

Reglerne om ægtefællers gensidige forsørgelsespligt stammer således fra 1925, hvor loven om ægteskabets retsvirkningers § 2 fastslår, at det påhviler mand og hustru gennem pengeydelser, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Til underholdet henregnes, hvad der udkræves til husholdningen og børnenes opdragelse såvel som til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.

Gode og fornuftige regler i en tidsalder, hvor typisk husbonden sørgede for den økonomiske side af sagen, medens hustruen passede børn og hjem.

Ole Pass
Formand for Socialchefforeningen

Gode og fornuftige regler i en tidsalder, hvor typisk husbonden sørgede for den økonomiske side af sagen, medens hustruen passede børn og hjem.

Sådan er det som bekendt ikke i dag og har ikke været det i flere årtier.

Det er således den alt overvejende hovedregel, at ægtepar bygger deres tilværelse på hver sit selvstændige økonomiske bidrag til husførelsen

Alene af den grund vil en modernisering være tiltrængt.

Mere alvorligt er imidlertid, at Aktivloven i konsekvens af den gensidige forsørgelsespligt afskærer personer fra kontanthjælp, hvis ægtefællen tjener omkring 24.000 kr. eller mere.

Det er specielt alvorligt, hvor en person falder for varighedsbegrænsningen på 52 uger i modtagede sygedagpenge eller den afkortede periode for modtagelse af A-dagpenge.

Vi oplever således desværre ofte i socialforvaltningerne, at borgerne bliver chokerede over bogstaveligt at skulle gå fra hus og hjem, fordi det sociale sikkerhedsnet ikke er så fintmasket, som man troede.

Fristelse til at begå socialt bedrageri
Et særligt problem er de ydelser, der lægger vægt på, om personerne reelt set er enlige.

Der er også her sket en eksplosiv udvikling i forskellige samlivsformer, hvor adskilte forældre er fælles om en lang række aktiviteter i forhold til børnene, fælles forbrugsgoder m.v., ligesom der er en klar tendens til, at pensionister ønsker at bevare hver sin bolig, men i øvrigt lever som ægtepar.

Det giver anledning til spekulation i forhold til lovgivningen og også fristelse til at begå socialt bedrageri, men under alle omstændigheder et mindre tillidsfuldt forhold til socialforvaltningen, der skal administrere og kontrollere dette regelsæt.

Oplagt til kommende reform
I disse reformtider er der god grund til at sætte fokus på problemstillingen. Med det foreliggende forslag til skattereform, der med hensyn til beregning af topskat og børne- forældreydelse lægger op til forskellige regler for gifte og ugifte, går man desværre i den modsatte retning.

Alligevel er det mit håb, at den kommende reform på arbejdsmarkedsområdet vil tage problemstillingen op og foretage de nødvendige økonomiske beregninger som grundlag for en harmonisering af reglerne på området.