Organisationer: Satspuljens død må ikke ødelægge indsats mod horrible kviklån

DEBAT: Socialt udsatte har fået gratis og uvildig gældsrådgivning, som har været finansieret over satspuljen. Politikerne skal finde ny statslig finansiering, mener socialorganisationer.

Af June Crondahl og Vibeke Vinther
Leder af KFUM's Sociale Arbejdes gældsrådgivning, På Fode Igen, og forstander for Settlementet

Horribelt dyre kviklån er et enormt og stigende problem, som ofte fører til en uoverskuelig gældsspiral for låntagerne. Der er et påtrængende behov for at regulere markedet.

Samtidig skal vi sikre, at socialt udsatte mennesker fortsat kan få gratis, uvildig gældsrådgivning, nu hvor satspuljen er nedlagt.

For gratis gælds- og økonomirådgivning er en rigtig god investering for både den enkelte og samfundet.

Mange låntagere ender i en gældsspiral, som er nærmest uoverskuelig at komme ud af. Efterspørgslen efter gratis rådgivning for gældsramte er derfor stigende, oplever de gratis gældsrådgivninger til socialt udsatte mennesker.

Gældsrådgivningerne, som er finansieret over satspuljen, hjælper årligt omkring 7.000 udsatte mennesker.

Renterne og gebyrer (den årlige omkostningsprocent, ÅOP) kan på kviklån være helt op til horrible 1.000 procent – det fanger mange mennesker i en gældsspiral. Hvis de ikke kan betale det første lån, tager en del mennesker nye lån for at afbetale det første – og så kører den negative spiral.

Regeringen og støttepartierne skriver i forståelsespapiret, at der vil blive igangsat "et opgør med de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld". Det er glædeligt, for behovet for regulering er påtrængende.

Investering i rådgivning tjener sig ind
Konkret anbefaler vi et loft over ÅOP, som vi kender fra blandt andre Finland og Sverige, gerne på højst 20 procent plus diskontoen.

Samtidig må der være krav om, at låneudbyderne laver en bedre kreditvurdering af den enkelte låntager. Og vi foreslår ligeledes en grænse for, hvor meget man samlet risikerer at skulle tilbagebetale på et lån i hele lånets løbetid, som man kender fra England.

Vi mener, at det må være rimeligt, at man højst skal tilbagebetale sammenlagt eksempelvis 15.000 kroner, hvis man låner 10.000 kroner. Desuden kan regler for reklamer for kviklån med fordel strammes op.

Samtidig må vi sikre, at socialt udsatte mennesker, som er endt i gæld, kan få uvildig hjælp. Hidtil har de gratis, uvildige gældsrådgivninger været finansieret over satspuljen.

Den er jo nedlagt, så der er behov for, at politikerne finder ny statslig finansiering. Desuden bør der udvikles en model for, hvordan private lånebrancher kan bidrage til finansieringen på længere sigt.

Vi ved fra blandt andet en undersøgelse i Østrig, at gratis gældsrådgivning er en rigtig god investering for både den enkelte og samfundet.

En investering på en euro i gældsrådgivning kommer 5,3 gange igen. For når gældsramte får hjælp og bedre overblik over deres økonomi, så falder blandt andet antallet af sygedage og risikoen for arbejdsløshed.

Tillid er afgørende
Det er ofte forbundet med stor skam ikke at have styr på sin økonomi. Derfor kommer nogle mennesker først til rådgivningen, når økonomien er brændt helt sammen.

Så opsporing, kontakt og motivering af målgruppen er central for gældsrådgivningen.

En række aktører tilbyder i dag økonomi- og gældsrådgivning. Bankerne tilbyder det til deres kunder, flere boligorganisationer tilbyder det til beboere med restance, og kommuner tilbyder rådgivning til borgere med offentlige fordringer.

I den sammenhæng er det centralt at understrege vigtigheden af, at udsatte borgere har adgang til uvildig rådgivning hos en aktør, der ikke er part i deres sag.

Mange mennesker på kanten af samfundet har et modsætningsfyldt forhold til offentlige myndigheder.

Derfor har det afgørende betydning for borgerens tillid, at rådgiveren tager afsæt i borgerens interesser.

Forrige artikel FH: Politikere skal stoppe med at uddele gulerødder i toppen og pisk i bunden FH: Politikere skal stoppe med at uddele gulerødder i toppen og pisk i bunden Næste artikel Syv aktører i opråb: Vi svigter de hjem­løse ved socialpolitisk kassetænkning Syv aktører i opråb: Vi svigter de hjem­løse ved socialpolitisk kassetænkning
  • Anmeld

    Jacob

    Faktuelt forkert

    Der skrives at problemet er stigende. Er det blot debatørernes egne holdninger eller noget faktuelt? For jeg synes mest af alt det lyder af en fordrevet og populistisk sandhed.

    Indførte lovgiverne (læst politikerne) ikke ny og meget strammere regulering pr. 1. juli? Således at folk med svag/såbar økonomi ikke vil kunne få tilbudt et lån uanset?

    Man kan altid diskutere hvad det rigtige rentenivaeu bør være, men at sætte et loft på ÅOP på f.eks. 20% vil få kæmp e (negative) samfundsmæssige konsekvenser. Kviklån udgør jf. de offentlige rapporter jeg kan læse mig til cirka 0.5% af det samlede forbrugslån.

    Lidt kynisk kan kan spørge, hvor stort et samfundsproblem det er?

    Et ÅOP på 20%. Banker som f.eks. Danske Bank, Nordea, SparNord mv. har stiftelsesgebyrer på 1.000-2.000 DKK. Hvordan vil I tage det med i betragtningen hvis en kunde f.eks. indfrier efter 2 måneder og med en ÅOP på flere hundrede tilfølge. Så sakl Danske Bank/Nordea osv betale tilbage? Det her kommer jo til at få kæmpe negative samfundskonsekvenser. I forsøger at fikse et meget lille problem, fair nok og respekt for det... men i tju hast så skaber I et langt større og mere alvorligt.