Debat

Socialpædagogerne: Familieplejere skal ikke selv finansiere efteruddannelse

DEBAT: At Liberal Alliance vil tage pengene fra familieplejernes vederlag for at finansiere deres uddannelse er helt galt. At være familieplejer er et arbejde – ikke en godgørende gerning, skriver Verne Pedersen fra Socialpædagogerne.

Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Verne Pedersen
Næstformand Socialpædagogerne

Jeg er helt enig med Liberal Alliances Merete Riisager, når hun siger, at det er vigtigt, at familieplejere både er professionelle og kærlige. Det ene udelukker ikke det andet. 

Tværtimod kan vores medlemmer skrive under på, at der, udover et trygt hjem og et varmt hjerte, er brug for en pædagogfaglig værktøjskasse, når man som familieplejer har ansvaret for børn med omsorgssvigt i rygsækken. 

Og det glæder mig, at Liberal Alliance har fokus på, at der står en opgave tilbage at løse for politikerne her. En opgave som peger på, at ministeren må sætte sig til bordet og tag ansvar for at finde en løsning på problemet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Men at Liberal Alliance vil tage pengene fra familieplejernes vederlag for at finansiere deres uddannelse er helt galt. At være familieplejer er et arbejde – ikke en godgørende gerning. 

Mange familieplejere og især dem, hvis plejebørn har alvorlige vanskeligheder, har ikke et fuldtidsjob ved siden af – de står til rådighed for opgaven med barnet 24 timer i døgnet. 

Vil man have kompetente familieplejere, må man sikre, at den rette faglighed, den nødvendige kompetenceudvikling og rimelige rammer for at udføre opgaven følger med.

Af Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne

Så selvfølgelig skal familieplejernes vederlag ikke skæres for at finansiere de nødvendige faglige kompetencer til at løfte opgaven. Det sker jo heller ikke, når vi sikrer nødvendig uddannelse til andre faggrupper, der løfter velfærdsopgaven i samfundet. 

En individuel vurdering
Det må være i alles interesse, at de anbragte børn får den indsats, som de har behov for, og det kan i den grad betale sig at investere i udsatte børn.

I takt med at flere børn nu anbringes i familiepleje, ser vi også en stigende efterspørgsel efter kvalificerede plejefamilier. At sætte familieplejernes vederlag ned gør det bestemt ikke lettere at rekruttere de rigtige mennesker til denne opgave – tværtimod. 

Vil man have kompetente familieplejere, må man sikre, at den rette faglighed, den nødvendige kompetenceudvikling og rimelige rammer for at udføre opgaven følger med.

Merete Riisager er også inde på, at det skal være lettere for familieplejere at adoptere deres plejebørn. Men lovgivningen på området skaber ikke unødige forhindringer for, at det kan lade sig gøre at adoptere et plejebarn. 

Adoption kan bestemt være en god model for nogle børn, men der vil stadig være mange børn, for hvem det ikke er den rigtige løsning. Adoption er en meget vidtgående foranstaltning og må aldrig blive et valg, kommunen træffer ud fra et økonomisk hensyn. 

Hvor og hvordan et barn anbringes må og skal altid være baseret på en individuel vurdering af, hvad der er den bedste løsning for det enkelte barn. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00