Socialrådgivere: Politikerne skal give os en central rolle i sundhedsvæsenet

DEBAT: I sundhedsreformen er socialrådgiverne nævnt to gange. De er en faggruppe, der kan inddrages ved behov. Men hvis politikerne vil skabe bedre sammenhæng for patienterne, skal faggruppen have en mere central rolle, efterlyser fire socialrådgivere.

Siden 2008 er antallet af socialrådgivere i regionerne faldet fra 894 til 580. Politikerne skal give faggruppen en central placering i sundhedsvæsenet, mener fire socialrådgivere.Foto: Lars Helsinghof/Altinget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vibeke Blond, Kirsten Møller, Sigrun Frank og Louise Marie Friis
Bestyrelsesmedlemmer, Fagligt Selskab for Sundhedssocialrådgivere og socialrådgivere i sundhedsvæsenet

"Hvad skulle vi have gjort uden dig?"

Den sætning hører vi dagligt i forskellige afskygninger i vores arbejde med patienter i det danske sundhedsvæsen.

Vores arbejde gør en enorm forskel for mange, som på grund af sygdom bliver kastet ud i en uoverskuelig livssituation.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Desværre er der ikke mange af os tilbage.

Siden 2008 er antallet af socialrådgivere i regionerne faldet fra 894 til 580. Og i regeringens udspil til en sundhedsreform på 138 sider bliver socialrådgivere nævnt to gange som en faggruppe, der kan inddrages ved behov.

Vi møder og hjælper alle typer mennesker i vores arbejde: kontanthjælpsmodtageren, læreren, murersvenden, direktøren og advokaten.
Vibeke Blond, Kirsten Møller, Sigrun Frank og Louise Marie Friis
Socialrådgivere i sundhedsvæsenet

Socialrådgivere skal have indflydelse
Men hvis politikerne virkelig mener det, når de kræver bedre sammenhæng for patienterne, er de nødt til at give socialrådgivere en central placering i sundhedsvæsenet.

Ingen anden faggruppe har den samlede viden om borgernes behov og rettigheder, kommunernes organisering, lovgivningen på tværs af områder, forsikring og pensionsforhold og forskellige myndigheders fagsprog.

Den viden kræves for at kunne skabe sammenhæng for det hele menneske, børn som voksne, og bygge bro mellem sundhedsvæsenet og kommunerne.

Vi møder og hjælper alle typer mennesker i vores arbejde: kontanthjælpsmodtageren, læreren, murersvenden, direktøren og advokaten.

Selvom de er meget forskellige, har de grundlæggende brug for det samme, når de eller deres pårørende bliver ramt af alvorlig sygdom:

et menneske, der på en professionel måde tager ansvar for at hjælpe dem med at få overblik over deres situation og lytter til deres behov.

Hjælper selvstændig erhvervsdrivende
Et eksempel er Erik, en mand i slutningen af 50'erne, som er blevet opereret for en hjernetumor og nu er indlagt til genoptræning.

Han er selvstændig erhvervsdrivende og har på grund af en uhelbredelig sygdom i hjertet måtte skære ned på sit arbejde det seneste halve år.

Da han bliver indlagt, hjælper socialrådgiveren ham med at melde sig syg og søge sygedagpenge, men fordi hans indtægt, som sygedagpengene beregnes ud fra, er svundet kraftigt ind, får han kun 4.000 kroner udbetalt om måneden.

Derfor hjælper socialrådgiveren Erik med at søge om et enkelttilskud, så han kan betale for eksempel husleje, varme eller el, indtil der er skabt overblik over hans situation.

Giver ro til at fokusere på genoptræning
Overlægen vurderer det som urealistisk, at Erik kan komme tilbage i job med sin kraftigt nedsatte hjertefunktion og følgevirkninger efter hjernetumoren.

I samarbejde med socialrådgiveren beslutter Erik derfor, at han vil søge førtidspension.

Socialrådgiveren kontakter sagsbehandleren på jobcentret, forklarer sin og lægens vurdering og arbejder i de følgende uger tæt sammen med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter for at lave en udførlig, samlet beskrivelse af patientens funktionsniveau og prognose, som lever op til kommunens krav.

Erik får tilkendt førtidspension og ro om sin økonomi og kan nu koncentrere sig om sin genoptræning.

Læs også

Kommuner har oprustet med 5.000 socialrådgivere på 10 år

Ser det, læger ikke altid ser
Bekymringer om den økonomiske situation er meget almindelige for mennesker, der bliver ramt af alvorlig sygdom.

De kommer til tider til at fylde så meget for patienten, at det går ud over behandlingsforløbet, og derfor er det helt afgørende, at patienten får støtte og hjælp til at sikre sit forsørgelsesgrundlag.

En del patienter har børn, som de bekymrer sig for, mens især ældre patienter kan have brug for hjælp til lavpraktiske men vigtige ting som at tjekke og reagere på breve i e-boks.

Det samme gælder forældre til børn, der er indlagt.

Her hjælper vi med praktiske ting som at ansøge om orlov til at passe barnet, tabt arbejdsfortjeneste og kompensation for merudgifter på grund af sygdommen i det kommunale system, som ofte er svært for forældrene at overskue og finde rundt i.

Vi sørger for kontakt med daginstitution og skole og hjælper med at tolke barnets symptomer.

Ondt i maven er ikke nødvendigvis et symptom på sygdom, men skyldes hos børn ofte psykisk belastning eller mistrivsel, som en læge ikke altid ser.

Underviser og rådgiver dagligt
Som socialrådgivere ved vi, hvilke problemer systemet kan hjælpe patienterne og deres familier med, samt hvor de kan finde hjælpen.

Vi oversætter lægens ord for sagsbehandleren på jobcentret og omvendt, og vi hjælper patienten med at forstå både lægen og sagsbehandleren.

Vi underviser, rådgiver og vejleder dagligt læger og sygeplejersker i for eksempel at se mistrivsel hos udsatte børn og underrette kommunen, mens de er indlagt.

Vi bidrager til at skabe det bedst mulige grundlag for kommunernes arbejde med borgerne efter udskrivning, og vi holder fokus på borgernes rettigheder, så de hurtigt får den indsats, der er nødvendig.

Med andre ord: Vi skaber sammenhæng for patienterne og bygger bro mellem sundhedsvæsenet og kommunerne, så borgerne også får hjælp og støtte efter udskrivning, som er præcis det, som politikerne efterlyser.

Desværre er socialrådgivere i sundhedsvæsenet en truet art.

Hvis de politiske ambitioner om bedre sammenhæng, nærhed og brobygning skal blive til virkelighed, skal udviklingen vendes, så vi får langt flere af vores fagfæller som kolleger i sundhedsvæsenet.

Politik har aldrig været vigtigere