Socialt kvaksalveri sender unge på kanten af samfundet

DEBAT: Fagligheden på det sociale område er væsentligt udfordret, skriver Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening. Han efterlyser et autorisations-system, der kan sikre, at indsatserne bygger på specialiseret viden.

Af Knud Aarup
Formand for Socialpolitisk Forening

Hvis nogen foregiver at kunne behandle bestemte sygdomme, uden at have den fornødne uddannelse og faglighed, taler vi om kvaksalveri.

Men på det specialiserede socialområde kan man sagtens anbringe et kognitivt handicappet eller socialt skadet barn på en institution eller i en familiepleje uden nogen sikkerhed for, at der er den fornødne specialfaglige indsigt til stede.

Det er i virkeligheden socialt kvaksalveri og måske en af de væsentligste årsager til den manglende effekt af indsatserne på det specialiserede socialområde.

Socialt kvaksalveri koster dyrt
Når børn, unge og voksne ikke får mulighed for at være dem, de er, eller blive til det, de har mulighed for, ender de i udenforskab uden mulighed for andet end en tilværelse på mere eller mindre tålt ophold i overførselsindkomstsystemet.

Det gælder for mindst 200.000 danskere i den erhvervsduelige alder, og nogle af de væsentligste årsager til, at børn og unge havner i udenforskab som voksne, finder man blandt de kognitive handicap som ordblindhed, ADHD og autisme. Disse tre målgrupper kan alene forklare mere end 75.000 af danskere i udenforskab.

Problemet er imidlertid, at der hvert år kommer nye grupper af unge til, som ender i udenforskab, fordi den faglige indsats i deres opvækst ikke sikrer, at de kommer igennem uddannelsessystemet og får en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Det er det negative resultat af det sociale kvaksalveri.

Mennesker bliver henvist til et liv på kanten af samfundet uden mulighed for at blive herre i eget hus, fordi de ikke har fået den socialfaglige kompensation, som gav dem samme muligheder som andre. Det belaster den enkelte og samfundet økonomisk og socialt.

Støtte til at kunne stå på egne ben
Lad os tage de ordblinde som eksempel. De udgør omkring 5-7 procent af en ungdomsårgang, dvs. omkring 3.000 per år. Af dem får 21 procent ikke folkeskolens afgangseksamen, kun cirka halvdelen får en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, og når de bliver voksne, vil mere end 750 per årgang ende i udenforskab og på overførselsindkomst.

Men det er et fuldstændigt unødvendigt menneskeligt og samfundsøkonomisk spild, fordi vi de sidste 40 år har haft al den viden, som skal til for at kompensere for ordblindhed. Den viden har været der i folkeskolen, i PPR, kommunerne og hos de statslige myndigheder. Hvorfor er det gået så galt?

Det skyldes ikke mindst, at der siden New Public Management holdt sit indtog sidst i 80’erne har været lagt meget mindre vægt på den sociale faglighed og på nødvendigheden af at besidde også den specialiserede faglige viden om for eksempel konkrete handicapgrupper.

Man kan ligefrem tale om, at faglige argumenter er blevet udsat for en generel mistænkeliggørelse. Gang på gang er faglighed blevet sat lig med fagforeningsinteresser, og indvendinger fra brugerorganisationer er tilsidesat som ren varetagelse af egeninteresse. Ved evaluering af strukturreformen blev det i meget begrænset omfang anerkendt, at der manglede faglighed i forhold til indsatserne over for de helt små målgrupper som børn og unge med alvorlige synsnedsættelser eller alvorlig spiseforstyrrelse. Men samtidig er der centralt skåret ned på antallet af statslige fagspecialister på for eksempel handicapområdet.

Faglighed på det sociale område er således væsentligt udfordret, og det er en væsentlig årsag til, at de forskellige sociale indsatser ikke har effekt i form af, at for eksempel kognitivt handicappede kommer til at kunne stå på egne ben, men i stedet ender på overførselsindkomst.

Et socialfagligt autorisationssystem
Det er en uholdbar situation i velfærdssamfundet, at vi bliver ved med at give så mange børn og unge en forudsigelig fiasko i grunduddannelsessystemet, fordi vi ikke sikrer fokus på socialfaglighed generelt og specialpædagogik i særdeleshed.

Der er for mange ansatte på det specialiserede socialområde, som ikke har den fornødne generelle viden og har for svært ved at hente den specialiserede viden. Der godkendes for mange institutioner, som ikke arbejder specifikt med socialfaglige specialer i forhold til konkrete målgrupper. Der er for meget ”opbevaring” af unge, som samfundet alligevel ikke ønsker at bruge til noget.

Et første skridt i retning af et større fokus på socialfaglighed kunne tages ved, på samme måde som på sundhedsområdet, at etablere et særligt socialfagligt og specialpædagogisk autorisationssystem, som for eksempel kunne sikre, at når kognitivt handicappede børn med autisme fik en indsats, byggede den på en viden om autisme. Det lyder selvindlysende, men det ligger meget langt fra virkeligheden i dag.

Det er svært at lave et sådant sammenhængende autorisationssystem. Der skal afgrænses specialer og identificeres socialfaglige indsatser. Der skal samles viden om kompensationsstrategier generelt og konkret i forhold til enkeltmålgrupper. Der skal etableres sammenhæng mellem de forskellige uddannelser på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet, og der skal drøftes faggrænser. Derfor tror jeg, at de eneste som har den fornødne sociale faglighed er vidensmiljøerne i de socialfaglige organisationer, i bruger- og pårørendeorganisationerne samt på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Det var måske en idé at lade disse grupper gå sammen og i fællesskab tegne konturerne af et nyt socialfagligt autorisationssystem. Det kunne være et første skridt i at bremse det sociale kvaksalveri og dermed være et vigtigt skridt i retning af at sikre, at færre danskere havner i udenforskab.

Forrige artikel Socialchefforeningen: Det skal være legalt for os at prioritere Socialchefforeningen: Det skal være legalt for os at prioritere Næste artikel Er afspecialisering et åbent sår på socialområdet? Er afspecialisering et åbent sår på socialområdet?
  • Anmeld

    Ulrik Becker · Professor, overlæge, dr.med., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

    Det gælder også andre områder

    Tak til Knud Aarup for et indsigtsfuldt debatindlæg, som ligeså godt kunne være skrevet om for eksempel alkoholbehandlingsområdet. Der er i dag ikke nogen mindstekrav til den offentligt finansierede alkoholbehandling hverken for så vidt angår organisation, det faglige indhold eller til uddannelsen af medarbejdere der bedriver alkoholbehandling. Endnu værre er det for de private egen-betalte alkoholbehandlingstilbud - her er der ingen restriktioner overhovedet for hvor ringe det kan være.
    Det er på tide at vi får etableret minimumsstandarder og gerne en autorisationsordning for alkoholbehandlere så vi kan komme ud over den store variation i alkoholbehandlingens indhold og kvalitet. For alkoholbehandlingens vedkommende er det ikke kun det socialfaglige område men også det pædagogiske og sundhedsfaglige det handler om. Det ville også kunne kvalificere de socialtilsyn som efter 2016 også den offentligt finansierede alkoholbehandling, men som hidtil mest har haft karakter af et driftsorienteret tilsyn.
    Det lyder som der er mange fælles interesser.

  • Anmeld

    Lisbeth Riisager Henriksen · Cand.mag. og forfatter

    Der er socialt kvaksalveri i hele social- og beskæftigelsessystemet

    Tak til Knud Aarup for et glimrende debatindlæg om det problematiske i, at det specialiserede socialområde ofte varetages af folk uden faglig viden og erfaring om området.

    Desværre er det ikke enestående for denne del af det sociale system. Det kendetegner også i stort omfang de folk, der sidder på social- og beskæftigelsessystemet og forvalter lovgivningen om kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. De allermest syge og handicappede møder i stigende grad for området uuddannede personer, der jonglerer med og har deres liv i deres hænder. Hvis man ikke kan blive andet, så kan man altid få arbejde som sagsbehandler i kommunen med bare 6 ugers kursus i faget.

    Dertil kommer den stigende kommunale praksis med at ignorere meget syge borgeres tunge speciallægeerklæringer og alligevel forhale sagsbehandlingen og sende dem i eksempelvis ressourceforløb imod bedre vidende.

    Den adfærd burde kunne straffes. Men kommunerne fortsætter den under henvisning til, at lovgivningen siger, at de skal afprøve borgerens arbejdsevne til sidste potentielle decimal. Og lovgiverne fortsætter med at fastholde, at lovgivningen er god, og at det ikke er hensigten, at syge borgere skal blive endnu mere syge i ressourceforløb. Så ingen griber ind i den for syge borgere respektløse, ydmygende og (helbreds)skadelige behandling.

    Det er forfærdeligt at være vidne til, og beskæftigelsesministeren burde tage ansvar for at gribe ind over for dette systemiske svigt af syge mennesker.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Autorisation er en mentalitet

    Kære Knud Aarup
    Formand for Socialpolitisk Forening

    Tak, for dit indlæg og interesse for en autorisation, til en nærmere uspecifik professionel gruppe, der har med børn og unge at gøre.

    Du fastslå: "Kommunerne har et ansvar for at leve op til den gældende lovgivning.”

    BINGO!…. så kan debatten begynde. Timer efter udgivelse af dit debatindlæg udsender en tilfældig Borgerrådgiver en særdeles hård kritik af 77 sociale sager, hvor fejl-scoren er 100%. Herunder manglende §50 børnefaglig undersøgelse vs tvangsfjernelse af børn etc.

    I radio, TV, skrivende presse, sociale medier diskuterer nu alle Kloge-Ågerne hvad der skal gøres ved disse ulovligheder og sammenholdt med dine fakta om, hvordan det går anbragte børn i deres fremtid, må det konstateres, at det ikke går så godt med sagsbehandling i den sociale verden.

    For ikke at gøre mit indlæg for langt, vil jeg holde mig til ordet “autorisation”.

    En autorisation er samfundet der kræver, at udvalgte faggrupper skal have særlig opmærksomhed og krav der skal opfyldes for at få denne autorisation. Det kan eksempelvis være den håndværker, der nedlægger de kloak-rør der afleder vores menneskelige efterladenskaber.

    Derfor hedder der det AUT.-Kloakmester, som nu er autoriseret i forhold til Bygningsreglementet med personligt ansvar for dette regelsæt.

    Det kunne være undertegnede, som AUT-flymekaniker med personligt ansvar over for Luftfartsloven.

    En autorisation er en holdning. En autorisation er en mentalitet. En autorisation`s mekanisme skal man forstå ellers er en debat nytteløs.

    En autorisation er en årelang indlæring og opdragelse i, hvordan man udfører en given opgave.

    En kommune udsteder hverken ibrugtagningsattest eller byggetilladelse, hvis ikke der ligger en underskrift for EL-arbejde via en AUT-ELinstalatør, eller AUT.-Kloakmester arbejde.

    Det er et FAKTUM!

    Samfundet kræver intet, når socialrådgivere, sagsbehandlere eller jobkonsulenter sagsbehandler, vurderer i tunge børne og unge sager. Intet.

    Blandt jobkonsulenter, som i dag kan sagsbehandle uden for arbejdsmarkedområdet, er der i undersøgelser mødt tidligere pornofotografer, frimærkehandlere ref Henning Jørgensen, professor, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet

    http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/10-Publikationer/Blad/2012-03-Socialraadgiveren.pdf

    Skal vi lige mindes en sort periode i den sociale verden,med sexmisbrug etc af børn?

    Bornholm-sagen

    Vejle-sagen

    Rebild-sagen

    Esbjerg-sagen:

    Ny Brønderslev-sag:

    Brønderslev-sagen

    Sønderborg-sagen

    Tinglev-sagen:

    Videbæk-sagen

    Tønder-sagen

    Mern-sagen

    Odense-sagen

    Med erfaringer fra den tid, fastholder jeg, at socialrådgivere i børne og ungesager skal være autoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen.

    Socialrådgivere skal juridisk adskilles fra kommunaldirektører, forvaltningschefer, som er de budgetliggende med personlig økonomisk interesse i overholdelse af samme budget.

    Socialrådgiveren skal forhindres i at blive presset til at udskyde kostbare § 50 børnefaglige undersøgelser etc.

    Her har vi så det grundliggende problem, Dansk Socialrådgiverforening ønsker ikke sine medlemmer autoriserede.

    DS ønsker ikke at medlemmerne skal kunne sanktioneres ved fejl, læs ulovligheder der bliver opdaget.

    De budgetliggende embedschefer ønsker ikke at miste “magten” over en autoriseret socialrådgiver, som ved en autorisation har fået retten til at sige “NEJ”

    Politikerne, ja der har Folketinget vedtaget, at vedtagne love skal overholdes. JØSSES!

    http://www.ft.dk/samling/20121/vedtagelse/V28/index.htm

    Skal vi lige mindes, hvordan den magtfulde private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening råder deres 98 medlemmer, når de udsatte sex-misbrugte børn, som nu voksne, anlægger civilretslig stævning imod de kommuner, som beviseligt svigtede deres pligt til at overholde lovgivningen?

    KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver

    CITAT »NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«. CITAT slut

    Ref.: http://politiken.dk/indland/art5615912/Søstre-vinder-første-slag-i-erstatningssag

    Ministeren om autorisation

    http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sou/spm/224/svar/1381418/1720789.pdf

    Ringen er sluttet og disse ulovligheder i børne og unge sociale sager og vurderinger vil fortsætte indtil voksne, veluddannede professionelle kommer til at stå til regnskab for deres handlinger, læs ulovligheder.

    Med venlig hilsen

    Peter Hansen
    AUT-flymekaniker
    Børnehjemsbarn i 1950erne

    Bilag

    Endnu en minister
    http://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-om-flere-fejl-i-kommunerne-det-er-meget-bekymrende

    En socialrådgiver, ekspert i børnesager.
    https://ensocialrdgiversbekendelser.wordpress.com/2016/02/16/hvorfor-skal-socialraadgivere-ikke-have-autorisation-og-dermed-kunne-stilles-fagligt-til-ansvar/

    Borgerrådgiveren, som passer sit job:

    På baggrund af undersøgelsen af de 77 børns sager har jeg udtalt følgende kritik:

    Jeg finder det stærkt kritisabelt, at børnefaglige undersøgelser ikke er udarbejdet inden anbringelsen i 4 ud af 5 tilfælde, hvor undersøgelsen skal foreligge (22 ud af 27 børns sa- ger).

    Jeg finder det stærkt kritisabelt, at børnefaglige undersøgelser helt mangler i hver sjette sag (14 ud af 77 børns sager).

    Jeg finder det stærkt kritisabelt, at handleplaner ikke er udarbejdet inden anbringelsen i halvdelen af de sager, hvor handleplanen skal foreligge (14 ud af 27 børns sager).

    Jeg finder det kritisabelt, at handleplaner helt mangler i hver tiende sag (9 ud af 77 børns sager).

    Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der i mere end hver tredje sag ikke er lavet både en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, enten før anbringelsen eller snarest efter an- bringelsen (27 ud af 77 børns sager).

    Jeg finder det meget kritisabelt, at der ikke er afholdt en børnesamtale med mere end hvert femte barn inden afgørelsen om anbringelse blev truffet, som der burde (17 ud af 77 børns sager).

    Jeg finder det meget kritisabelt, at der øjensynligt er undladt relevante partshøringer i mere end halvdelen af sagerne (42 ud af 76 børns sager) og herunder, at en stor del af disse undladelser er sket i forbindelse med selve beslutningen om anbringelse.

    Jeg finder det stærkt kritisabelt, at 7 ud af 10 forældre/forældrepar ikke er vejledt om reglerne om frivillighed og tvang og om konsekvenserne af at afgive henholdsvis ikke afgive samtykke (50 ud af 70 børns sager.

    Jeg finder det meget kritisabelt, at et sted mellem 6 og 9 ud af 10 børn ikke er blevet vej- ledt om deres ret til en bisidder (mellem 48 og 70 ud af 77 børns sager). Jeg har tidligere i to generelle undersøgelser om tilsynet med plejefamilier påtalt denne forpligtelse over for Socialforvaltningen, som har iværksat initiativer for at sikre børnene denne vejledning i forbindelse med tilsyn, men må konstatere, at disse kun har haft en begrænset effekt.

    Jeg finder det meget kritisabelt, at ingen af børnene er vejledt om deres ret til en støtte- person, og at kun en af forældrene er vejledt herom (0 ud af 76 børns sager henholdsvis 1 ud af 73 børns sager).

    Jeg finder det kritisabelt, at to tredjedele af forældrene ikke er vejledt om deres ret til en støtteperson (49 ud af 75 børns sager).

    Jeg finder det beklageligt, at der i 3 af de sager, hvor det har været relevant (35 sager), ikke er vejledt om adgangen til gratis advokatbistand.

    Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er givet klagevejledning til forældre og børn over 12 år i næsten 9 ud af 10 børns sager (67 ud af 76 børns sager).

    Jeg finder det meget kritisabelt, at der ikke er taget stilling til samvær i en tredjedel af børnenes sager (25 ud af 76 børns sager).

    Jeg finder det meget beklageligt, at forvaltningens begrundelse er mangelfuld i i hvert fald en fjerdedel af de afgørelser, som forvaltningen har truffet om samvær (6 ud af 24 afgø- relser).

    Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er truffet afgørelse om valg af anbringelses- sted for næsten 9 ud af 10 børn (68 ud af 76 børns sager).

    Jeg finder det meget beklageligt, at forvaltningens begrundelse er mangelfuld i halvdelen af de afgørelser om valg af anbringelsessted, som forvaltningen har truffet (4 ud af 8 afgørelser).

    Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der i henved hver tredje sag kan konstateres eller ses konkrete tegn på, at forvaltningen har overskredet sin kompetence, tilsidesat hjemmels- kravet, omgået reglerne om anbringelse, tilsidesat pligten til at være objektiv og upartisk, udøvet magtfordrejning eller ikke har handlet rettidigt (23 ud af 77 børns sager).

    Ikke en eneste af børnenes sager lever op til alle de sagsbehandlingsmæssige krav, som er inddraget i Borgerrådgiverens undersøgelse. Der er således fejl i 100 % af sagerne.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Forælder, Borger og vælger

    Rigtigt godt initiativ.

    Kære Knud Aarup.
    TAK for et utroligt indsigtsfuldt og idegivende indlæg.
    Skal forsøge at fatte mig i korthed:
    Du har fuldstændigt ret. Har været bruger af handicapområdet i 46 år, da min datter er multihandicappet. I mit 42 årige arbejde som lærer endte jeg med på DPU at tage en psykologisk uddannelse, hvorfor jeg har været leder af støttecenteret på en stor, tresporet forstadsskole.
    Den nedlagte Ånssvageforsorg havde i sine sidste år fået samlet mange vidende specialuddannede mennesker, der som noget nyt kom i vores hjem og gav pædagogisk særdeles professionelt vejledning. De fleste amter opbyggede et netværk af dygtige specialuddannede medarbejdere på specialområdet- specialbørnehaver, -specialskoler,- specialfritidshjem, specialrådgivning osv. I"Vores" amt var eksempelvis helt i front
    Ved et pennestrøg forsvandt det hele ved amternes nedlæggelse, - og kommunerne måtte starte forfra. Det krævede 'hår på brystet' for familierne og en fortsat kamp for at samarbejde informerende med 'barnets' bopælskommune.
    Den gode specialviden og specialengagementer spredtes som frøene på en mælkebøtte.
    ....
    I mit job havde jeg stor glæde af at kunne medbringe min specialviden fra min datter, og det var så heldigt, at PPR i kommunen havde nogle særdeles dygtige medarbejdere, så vi kunne danne parløb med forældrene.
    MEN muren fra skole til socialforvaltningen var ofte høj at komme over. Efterhånden fandt jeg ud af, hvilken socialrådgiver, jeg skulle have fat i for at finde professionalismen og få gang i tingene.
    Du har helt ret, Knud Aarup "kvaksalveriet" skal stoppe. Handler det ikke om spareiver i kommunerne, hvor der ansættes ufaglærte til undervisningsstøtte af børn med specifikke eller særlige vanskeligheder, ansættelse af lærere uden læreruddannelse, ansættelse af ufaglærte i specialbofællesskaberne osv osv.
    ...Og New Public Management, hvor vægten i social-, uddannelses- og sundhedssektorener fra politisk hold blev lagt på produktions- og effektivitetsparametre frem for faglighed og professionalisme. En katastrofe. Man kan ikke anvende produktionsparametre, når det handler om mennesker fra 0-100år. Det koster skæbner, spildte ressourcer mange efterfølgende udgifter og velfærd i det hele taget...Livslangt udenforskab....!
    Der findes enorme vidensbanke i Danmark. Politisk vises der ikke megen evne og vilje til anerkendelse og brug af den. Så jeg håber, at I i de socialfaglige-, i bruger- og pårørendeorganisationerne og, i foreningerne finder sammen, så Jeres store faglige vidensbank kan blive brugt bl.a. med henblik på bekæmpelse af "kvaksalveriets" indmarch.

  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Til orientering

    Lige til orientering, så er der d.d. en Kronik i JP om lignende tema:

    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9628366/sagsbehandlingen-i-jobcentrene-ligner-et-psykologisk-eksperiment/

    Jeg er ikke på facebook og kan derfor ikke kommentere, men jeg mener at bl.a. Peter Hansen's gode forslag om autorisation også bør komme til orde der.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Hårrejsende læsning

    @M.S.Carstens
    Det var godt nok hårrejsende læsning i J.P.
    Læste andetstede her på Altinget, at fagministeriernes roller var blevet minimeret i takt med, at Finansministeriets rolle var styrket ?
    Dansen om guldkalven og smarte forslag om skattelettelser. Akkeja .
    Hvordan i alverden skal man så som ansvarlig politiker kunne tage sine beslutninger på et velinformeret, oplyst og sagligt grundlag?? Undrer mig, at fagministrene finder sig i det ??
    Men der er så meget, jeg ikke forstår................: :-)
    Tja.............

  • Anmeld

    Lone Bording

    Socialministeriet blev nedlagt i 0-erne og erstattet af Beskæftigelsesministeriet

    socialministeriet blev delvis nedlagt i 0-erne -hvor store resortområde blev flyttet over i det ny Beskæftigelsesministerium - siden er det kun gået en vej og i dag er det kun borgere der hyrer en privat socialrådgiver der får den faglige vejledning og den hjælp og støtte lovgivningen berettiger - andre handicappede er overladt til beskæftigelsessystenets uautoriserede jobkonsulenter og virksomhedspraktikker uden skånehensyn og uden den arbejdsmiljøbeskyttelse fastansatte har - Er vi blevet narret?? Eller var det det vi ville??