Socialt Lederforum: Gør Claus Hjort til socialminister

DEBAT: Socialområdet er beriget med ministre, der ved, hvilke indsatser der støtter samfundets svageste. Det kniber mere med at skaffe midlerne til at indfri ambitionerne. Derfor er det svært at slippe drømmen om Hjort som socialminister, skriver Bo Mollerup fra Socialt Lederforum.

Claus
Hjort Frederiksen har ikke et særligt blik for samfundets svageste, men besidder politiske muskler, som socialområdet kunne drage fordel af, mener Bo Mollerup fra Socialt Lederforum.<br> — Claus Hjort Frederiksen har ikke et særligt blik for samfundets svageste, men besidder politiske muskler, som socialområdet kunne drage fordel af, mener Bo Mollerup fra Socialt Lederforum.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Mollerup
Direktør, Socialt Lederforum

For nogle uger siden blev jeg i forbindelse med en paneldebat spurgt om følgende: ”Hvad er det allerbedste, der kan ske for socialpolitikken i Danmark fremover?

Er det en ny regering? Er det ny lovgivning? Hvor skal der strammes op?”

Inden jeg nåede at svare, blev spørgsmålene fulgt op med: ”Forestil dig, at du kunne få ét ønske opfyldt i forhold til socialpolitikken. Hvad skulle det så være?”

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Jeg gik straks i gang med at tale om værdighed, anstændighed og ordentlighed som grundlaget for fremtidens socialpolitik.

Alle sammen vigtige, men knap så konkrete pointer.

Selvom jeg har holdt af samarbejdet med Henriette Kjær, Eva Kjer Hansen, Karen Jespersen, Karen Ellemann, Benedikte Kiær, Karen Hækkerup, Annette Wilhelmsen, Manu Saren og Mai Mercado, så er tanken om Claus Hjort Frederiksen på posten forjættende.
Bo Mollerup
Direktør, Socialt Lederforum

Drømmen er politiske muskler
På vej hjem i toget stod det pludselig klart for mig, hvad jeg kunne have svaret:

Jeg vil godt have Claus Hjort Frederiksen som socialminister!

Dette skyldes ikke, at Claus Hjort Frederiksen har et særligt blik for samfundets svageste, eller at han har annonceret, at der nu skal gøres en målrettet indsats for at forhindre, at flere ser ud til at glide igennem det net, som sociallovgivningen udgør under befolkningen.

Claus Hjort Frederiksen har politiske muskler. Claus Hjort Frederiksen har politisk kapital. Claus Hjort Frederiksen kan skaffe ressourcer.

Så snart det i 2016 blev annonceret, at nu skulle der en ny mand ved roret i Forsvarsministeriet, så var beskederne fra Mogensen & Kristiansen, førende militæranalytikere og stort set hele det øvrige kommentatorkorps: ”Nu bliver der ro på Forsvarsministeriet”, og ”Det kommer til at betyde et betydeligt ekstra milliardbeløb til Forsvaret”.

Det skulle hurtigt vise sig, at de fik ret.

Claus Hjort sikrer midler
Efter at være blevet udnævnt til forsvarsminister var Claus Hjort Frederiksen hovedarkitekten bag vedtagelsen af et forsvarsforlig, der tilfører Forsvaret historiske 12,8 milliarder over en årrække på seks år. Og senest forlyder det, at forsvarsbudgettet bliver tilført yderligere 1,5 milliarder.

Når Claus Hjort Frederiksen taler om ustyrlige udgifter på området, så ved alle med forstand på den slags ting, at det betyder, at nu lægges der op til yderligere tilførsel af midler. Når der refereres til ustyrlige udgifter på socialområdet, så er der derimod ofte tale om de indledende øvelser til endnu en spare- eller nedskæringsrunde.

Når Claus Hjort Frederiksen nævner behovet for yderligere specialisering som en nødvendighed, så er det sådan, det bliver.

Falder talen på specialisering inden for specialområdet, så er vi godt klar over, at selve begrebet specialisering har udviklet sig til en slags ”luksusbegreb”. Som oftest efterfulgt af et fjernt blik og tanker som: ”Bare der var råd til det”.

Læs også

Socialt Lederforum: Anstændigheden skal tilbage i socialpolitikken

Debat

Ingen penge til socialområdet
Socialministre i Danmark tilhører en helt særlig kategori. De (eller embedsværket, der betjener ministeren) ved udmærket, hvad der skal til for at sikre et socialt indsatsniveau, der opretholder balancen og holder hånden under samfundets allersvageste.

Alligevel har jeg hørt de fleste af de socialministre, jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med – og det har helt bestemt været en fornøjelse – indlede møder med ordene: ”Bare lige for at slå det fast – jeg har ikke penge med i dag.”

Eller: ”Selv når vi leder efter løsninger på dette meget vanskelige område, så behøver jeg nok ikke at understrege over for jer, at det er de udgiftsneutrale af slagsen, vi leder efter.”

Samtidig skal de (ministrene) lægge ryg til, at Claus Hjort Frederiksen fremhæves som en ’politisk sværvægter’ og ’en, der kan få tingene gjort’, mens de selv sættes i spidsen for vigtige socialpolitiske reformbestræbelser nærmest uden reelt økonomisk råderum.

Jeg synes, de har fortjent bedre. Et fingerpeg i den rigtige retning kan måske være, at børne- og socialministeren nu er blevet en del af Koordinationsudvalget, der mødes ugentligt og behandler større væsentlige initiativer fra regeringen?

Men forstå mig ret. Selvom jeg har holdt af samarbejdet med Henriette Kjær, Eva Kjer Hansen, Karen Jespersen, Karen Ellemann, Benedikte Kiær, Karen Hækkerup, Annette Wilhelmsen, Manu Saren og Mai Mercado, så er tanken om Claus Hjort Frederiksen på posten forjættende.

Selvfølgelig udelukkende for pengenes skyld!

Politik har aldrig været vigtigere