Stadig langt til målet for Barnets Reform

BARNETS REFORM 1 ÅR: Der er kommet øget fokus på barnets tarv i Barnets Reforms første år, er de fleste aktører enige om. Men her stopper enighederne også. "Kommuner gør livet svært for nye plejefamilier," og "reformen er mere ånd end et redskab," lyder blot nogle af skudsmålene.
I denne måned er det et år siden, at Barnets Reform trådte i kraft.
I denne måned er det et år siden, at Barnets Reform trådte i kraft. Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Spørgsmålet er, om Barnets Reform kan kaldes en reform. Der er mange gode ting, som tilsammen peger i den rigtige retning. For eksempel har man sat antallet af tilsyn op med en til to, men hvis det skal gøre en forskel, kræver det fem til ti tilsyn i mange tilfælde.

Ole Pass
Formand for Socialchefforeningen
Fakta

Barnets Reform:

Reformen trådte i kraft i januar 2011 og har i denne måned fungeret et år.
Reformens primære formål var:

- at sikre kontinuitet i anbringelsen.
- at sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn.
- at styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene.
- at sikre en tidligere indsats.
- at sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen.
- at sikre bedre rammer for kommunernes indsats, herunder afbureaukratisering.

Derudover lagde reformen op til, at kommunerne i så høj grad som muligt skal anbringe udsatte børn i plejefamilier i stedet for døgninstitutioner.


Kilde: Socialministeriet

1. januar 2011 trådte Barnets Reform i kraft. Et bredt flertal ville med reformen blandt andet sikre kontinuitet i anbringelserne, hensynet til barnet tarv frem for forældrenes og stabil voksenkontakt for udsatte børn.

Godt et år efter påpeger en række aktører stadig en lang række mangler ved reformen.

Der har ellers ikke manglet fokus på børneområdet det sidste år: En række frygtelige sager om misrøgt og misbrug af børn både af forældre og plejefamilier har præget mediebilledet, mens kommunerne er kritiseret for at lukke døgn- og familieinstitutioner med særlig ekspertise.

I Danmark er ca. 14.000 børn anbragt uden for hjemmet. Halvdelen af dem er placeret i plejefamilier. Et af de centrale punkter i Barnets Reform var efter norsk og svensk forbillede, at endnu flere børn skulle flyttes fra døgninstitutioner over i plejefamilier.

Men det mål har kommunerne spændt ben for, mener formanden for Plejefamiliernes Landsforening, Jens Vegge Bjørck.

Advare mod at blive plejefamilie
Han mener, at folketingspolitikerne med Barnets Reform har gjort deres arbejde godt. Men hvis plejefamilier skal overtage anbringelser fra landets døgninstitutioner, kræver det ordentlige forhold for plejefamilierne.

"Som kommunerne generelt opfører sig i dag, vil jeg faktisk advare folk mod at blive plejefamilier. De sidste to år har mange kommuner systematisk gået efter plejefamilier, der fra den ene dag til den anden kan risikere at gå voldsomt ned i løn og få fjernet deres ferie," siger han.

Han peger blandt andet på en familie i Faxe, der måtte gå 11.000 kroner ned i løn, hvis de ville beholde deres plejebarn.

"Det er grotesk, og jeg mener ikke, at kommunerne har faglighed og økonomi til at klare opgaven. Når man behandler folk på den måde, mister man de mest kvalificerede plejefamilier, for de finder sig ikke i den behandling," pointerer Jens Vegge Bjørck.

Dårlig økonomi
Han bakkes op af formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, der kalder det "omvendt resultatløn", fordi plejefamilier går ned i løn, når barnet har fået det bedre.

"Hvis man ødelægger vilkårene for de eksisterende plejefamilier og ikke får etableret de her særlige kommunale plejefamilier, der kan håndtere de særligt plejekrævende børn, er det et kæmpe problem," siger hun.

Det er især kommunernes dårlige økonomi, der ifølge hende er skyld i besparelserne. Men her er der hjælp på vej fra socialminister Karen Hækkerup (S), der varsler en ændring af finansieringen af særligt dyre anbringelser ved at lade den centrale refusionsordning bidrage endnu mere.

Øget fokus på børnesager
Lisbeth Zornig Andersen mener dog, at det er for tidligt at vurdere Barnets Reform. Blandt andet fordi implementeringen stadig "halter" i flere kommuner.

Barnets Reform har især vist sit værd, fordi man i højere grad er begyndt at tage udgangspunkt i barnets tarv i stedet for forældrenes, mener formanden for Børnerådet.

"Det ser man især i retorikken og i debatten om udsatte børn. Vi er blevet mere opmærksomme på, at det handler om børnene," siger hun.

Den vurdering bakker formanden for Socialchefforeningen, Ole Pass, op.

Mere vilje end redskaber
Men har Barnets Reform forbedret forholdene for de svageste børn?

"Nej. Men grundtanken bag reformen og at man sætter ord på sine gode intentioner er fint. Der er ingen tvivl om, at Barnets Reform har været med til at skærpe opmærksomheden på området og de dilemmaer, der ofte er, når forældre og fagfolk er uenige," siger han og fortsætter:

"Det er ånden og viljen i Barnets Reform, mere end det er konkrete redskaber."

Ole Pass mener dog, at der er mange gode elementer i reformen, men "det skal løbes i gang", før kritikken om manglende undervisning og dårlige forhold for plejefamilier kan vurderes.

"Spørgsmålet er, om Barnets Reform kan kaldes en reform. Der er mange gode ting, som tilsammen peger i den rigtige retning. For eksempel har man sat antallet af tilsyn op med en til to, men hvis det skal gøre en forskel, kræver det fem til ti tilsyn i mange tilfælde," siger han.

0:000:00