Sundhedsstyrelsen svarer på kritik: Unges mentale trivsel er en sag med nuancer

Af Jette Jul Bruun
Enhedschef i enhed for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen 

Direktør i Det Sociale Netværk Trine Hammershøy mener, at Sundhedsstyrelsen negligerer nogle unges mentale trivsel og tegner et glansbillede af de unge. Det er heldigvis ikke rigtigt.

Hvad der til gengæld er rigtigt er, at vores rapport Mental sundhed blandt unge tegner et billede af, at de fleste unge på ungdomsuddannelser har en høj grad af trivsel og stort set ingen tegn på mentale helbredsproblemer. 

Men rapporten viser også en masse vigtige nuancer i billedet. Og det er faktisk det, der har været meningen med den. For unges trivsel kan ikke skæres over en kam.

Vi skal insistere på nuancerne, når vi taler om unge og trivsel – der er nemlig store forskelle unge imellem, og derfor kan flere fortællinger om unge være sande på samme tid.

Da Sundhedsstyrelsen ved Folkemødet var vært ved en debat om unges trivsel, rakte en af de unge deltagere i slutningen af debatten hånden op og spurgte: ”Har I tænkt over, hvad det gør ved billedet af os, når I kalder en debat om, hvordan vi har det for ’De sårbare unge’? Sådan opfatter jeg ikke mig selv, og jeg kender heller ikke andre, der gør det.”

Vi skal insistere på nuancerne, når vi taler om unge og trivsel – der er nemlig store forskelle unge imellem, og derfor kan flere fortællinger om unge være sande på samme tid.

Jette Jul Bruun
Enhedschef i enhed for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Forleden lød overskriften i Politiken så: ”Unge er mentalt sunde.” De to forenklede udsagn risikerer at udviske de store forskelle i unges trivsel. Vi skal undgå forenklede udsagn, når ambitionen er at gengive det virkelige billede af, hvordan unge har det. Det er i hvert fald Sundhedsstyrelsens udgangspunkt. 

Så Sundhedsstyrelsen negligerer ikke unges mentale sundhed, når vi beskriver, at flertallet trives. Vores rapport viser nemlig samtidig, at der er mindre grupper, som trives meget dårligt, og at der er en række unge imellem ydergrupperne, som viser forskellige tegn på dårligere trivsel. Det er vigtige nuancer, når vi skal forebygge, at unges mentale trivsel udvikler sig negativt.

Og det friholder ingen – heller ikke Sundhedsstyrelsen – for at være særligt opmærksomme på de unge, der slet ikke trives. Også selvom det er en svær opgave, for der er tale om en gruppe, der oplever flere forskellige former for mentale helbredsproblemer samtidig med, at de også er belastet på rigtigt mange andre områder i livet.

Vi tror på, at de to umiddelbart modsatrettede fortællinger begge holder vand. De to fortællinger dækker over hver sin gruppe af unge og er et udtryk for den store variation, vi finder i ungegenerationens trivsel.

Og vi tror, det er vigtigt at kende nuancerne for at sætte rigtigt ind. Derfor er vi også glade for de nuancer, som Det Sociale Netværks direktør, Trine Hammershøj, bidrager med i sit indlæg her.

Rapporten viser et begrænset billede
Rapportens resultater er lavet på baggrund af 75.000 elever fra gymnasie- og erhvervsuddannelser, som har besvaret spørgsmål om egen sundhedsadfærd, helbred og trivsel fra 2014.

Derfor er der selvsagt en gruppe unge, der ikke er en del af undersøgelsens resultater, som også fremhæves af Trine Hammershøy. Det er vi enige i er en begrænsning, hvis man kun støtter sig til Sundhedsstyrelsens rapport, når man skal beskrive de unge.

For vi ved, at unge uden for uddannelse mistrives i større grad end unge i uddannelse. Så det er helt rigtigt, at rapporten langt fra tegner det fulde billede af, hvordan unge har det. Og at der også er grund til bekymring for betydelige grupper af unge.

Og vi er heldigvis flere, der bekymrer os om den gruppe af unge, der mistrives. Blandt andet  Det Sociale Netværk.

De og andre organisationer gør en mærkbar forskel for mange unge, der har behov for støtte og hjælp gennem ungdomslivet. Et stærkt samarbejde mellem os og de mange andre aktører på ungeområdet skal fortsætte med et fælles mål om, at flere unge skal trives.

Sundhedsstyrelsen fortsætter arbejdet
I Sundhedsstyrelsen har vi de sidste tre-fire år arbejdet særligt intensivt med børn og unges mentale sundhed. Vi fokuserer både på indsatser målrettet unge i trivsel, unge med mildere trivselsproblemer og unge, der slet ikke trives. De kræver nemlig forskellige indsatser i forskellige regier og med forskellige metoder. Og vi bliver ved.

Inden for det næste års tid udkommer for eksempel en revideret udgave af forebyggelsespakken for mental sundhed, hvor unge er en central målgruppe, ligesom offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil til foråret giver os viden om blandt andet unges helbred og sundhed, og hvor vi har mulighed for at se udviklingen i unges trivsel fra 2010 til i dag.

Vi har ikke det fulde billede af, hvordan unge har det. Men vi er sikre på, at det er et billede med mange nuancer.