Terror mod integrationen

KLUMMEN: Terrorplanerne i London demonstrerer endnu engang, at den islamistiske terror ikke er relateret til social marginalisering eller et spørgsmål om flere moskéer. Det handler om udenrigspolitik - og frem for alt om to frontalt modsatrettede livsopfattelser, skriver Erik Holstein fra Altinget|Integration.
Erik Holstein

Det er derfor uden mening at snakke om ”co-existens” af islamisme og demokrati. De to opfattelser kan ikke leve fredeligt side om side.
Her er tale om en uløselig modsætning
– en antagonistisk modsætning, om man vil. Akkurat som modsætningen mellem demokrati og fascisme i 30érne.

Erik Holstein
Redaktør af Altinget | Integration
AT DEN NYE TERRORAFSLØRING fra England bomber integrationen tilbage, er ikke blot en banal konstatering: Det er formodentlig en del af hensigten med terroranslagene. For den islamistiske fascisme er ikke blot demokratiets modpol, den er også integrationens hovedfjende.

Afsløringen af sidste uges terrorplaner i London bør én gang for alle begrave de traditionelle forklaringer på den islamistiske terrors årsager. I bedste kristen flagellant-stil bliver terror-anslag normalt mødt af selvpineriske spørgsmål: Hvad har VI gjort galt?

TANKEGANGEN ER ABSURD. Planerne om et hidtil uset massemord på civile demonstrerer endnu engang, at terroren har uendelig lidt at gøre med social marginalisering af indvandrergrupper, manglende anerkendelse af islam som religion eller ”tonen i udlændingedebatten”.

England har længe været kendt som et samfund, der begraver alle kultursammenstød under et tommetykt gulvtæppe. Tonen i den officielle britiske udlændingedebat er normalt yderst poleret – og i årevis blev der set gennem fingre med rabiate islamistiske prædikanter som Abu Hamza Al-Misri, der med sine racistiske og fascistiske prædiker leverede et mønstereksempel på ”hate speech”. Alt sammen accepteret i tolerancens hellige navn.

0:000:00