Debat

Tidligere hjemløs: I en velfærdsstat skal man ikke blive straffet, fordi man beder om hjælp

Det er ikke den hjemløses skyld, at en sagsbehandler har sat ham i en bolig, som han ikke kan bo i. Kritikken bør rettes mod den dårlige sagsbehandling, skriver Søren Dahl Nielsen, der er tidligere hjemløs.

Da vi stod på gaden, var det ikke kommunen, men til gengæld andre hjemløse, der oplyste os om love og paragrafferskriver Søren Dahl Nielsen.
Da vi stod på gaden, var det ikke kommunen, men til gengæld andre hjemløse, der oplyste os om love og paragrafferskriver Søren Dahl Nielsen.Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det første Helsingør Kommunes akutboligkontor gjorde, da min mor fortalte, at vi var blevet hjemløse, var at underrette hende til de sociale myndigheder.

Børne- og ungeforvaltningen afviste efterfølgende underretningen, da sagen ikke vedrørte forældremyndighed, men var en boligsag med svigt fra boligselskab og tilsyn. Vi skulle i stedet have hjælp af det center, der har med hjemløshed at gøre.

I en velfærdsstat skal man ikke blive straffet, fordi man beder om hjælp. Kommunens opgave er ikke at skræmme hjemløse forældre væk, når de beder om hjælp.

Det er kommunens opgave at oplyse hjemløse om deres rettigheder, men da vi stod på gaden, var det ikke kommunen, men til gengæld andre hjemløse, der oplyste os om love og paragraffer. Som for eksempel paragraf 141 i Serviceloven om sociale handleplaner.

Helsingør Kommune flyttede os ind i de midlertidige hjemløseboliger på Fiolgade i december 2018 godt én måned før hjemløsetællingen i uge seks 2019. Man burde undersøge om kommuner skjuler antallet af hjemløse ved at sætte dem ind i midlertidige hjemløseboliger kort før hjemløsetællingerne hvert andet år.

Det ville være mere præcist at bruge de månedlige bopælserklæringer fra hjemløse som hjemløsestatistik, så man på den måde måned for måned kan følge antallet af hjemløse og effektiviteten af sagsbehandlingen.

En lejlighed uden møbler
Den 18. marts 2019 fik vi en fast bolig efter tre et halvt års hjemløshed. Vi flyttede ind til en tom bolig, da Helsingør Kommune ikke hjalp os med indbo. Vi manglede senge, lamper, møbler, støvsuger (vi har begge støvallergi), køleskab, udlevering af vores gamle indbo fra Vingen, som i stedet stod på lager til en dyr husleje.

Dette lager var til alle møbler, senge og andet, som vi ikke kunne have med os som hjemløse. Vi havde også en dyr udgift, mens vi var hjemløse, til et depot, hvor vi havde en miniudgave af vores indbo med et kogeblus til at lave mad, tøj og andre nødvendige ting, vi skulle bruge som hjemløse. Det er dyrt at være hjemløs.

Kommunens opgave er ikke at skræmme hjemløse forældre væk, når de beder om hjælp

Søren Dahl Nielsen
Tidligere hjemløs og initiativtager til Hjemløsemarchen

Housing First er Helsingør Kommunes hjemløsetilgang. Er det Housing First først at få en bolig efter tre et halvt års hjemløshed, som var forårsaget af svigt fra boligselskabet og det kommunale tilsyn? Er det Housing First derefter at flytte ind i en tom bolig?

Helsingør Kommune valgte ikke at sagsoplyse sagen korrekt. Og det var endda på trods af henvendelser til byråd og ledelse. Vi var derfor hjemløse i tre et halvt år.

Efter et halvt år med klager fra os hjemviste Ankestyrelsen den 6. november 2019 sagen til ny afgørelse, så Helsingør Kommune skulle give os penge til senge, lamper og støvsuger, men ikke til køleskab eller udlevering af vores gamle indbo.

Ingen begejstring for Ankestyrelsen
Jeg har ikke samme begejstring for Ankestyrelsen som Ask Svejstrup fra Sand, der mener, at Ankestyrelsen skal styrkes. I ovennævnte afgørelse om vores sag tog det Ankestyrelsen et halvt år før de ændrede kommunens afgørelse, hvilket er lang tid, når man er flyttet fra gaden og ind til en tom bolig.

Ankestyrelsen anerkendte blandt andet heller ikke i afgørelsen, at mad er dyrere, når man som hjemløs ikke har et køleskab, hvor man kan opbevare mad i længere tid.

”Vi vurderer, at det på det foreliggende grundlag, på trods af, at du oplyser, at du ikke har køkken, køleskab og fryser, ikke er godtgjort, at du har større udgifter til mad, end hvis du havde disse genstande,” skrev Ankestyrelsen således i deres afgørelse.  

Læs også

Regeringen vil med hjemløse- og boligaftalen fra november 2021 styrke retssikkerheden og sagsbehandlingen for hjemløse. Forhåbentlig bliver principperne fra hjemløseaftalen udbredt, så det også gælder for hjemløse uden for herbergerne og generelt i kommunernes og Ankestyrelsens sagsbehandling.

Housing First er for kategorisk en tilgang, fordi den blandt andet forudsætter, at alle hjemløse har brug for social bostøtte, efter de har fået en bolig. Hjemløsetilgangen skal i stedet tilpasses den enkelte.

Kritik af sagsbehandlingen
Forbundsformanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen, skriver i sit debatindlæg i Altinget, at cirka 20 procent af borgerne i Housing First-indsatsen i Odense ikke længere er i egen bolig efter tre år.

Det viser et andet billede end regeringens tal fra udspillet i oktober, hvor der står, at hjemløse i otte ud af ti tilfælde stadig er i egen bolig efter ét år. Man burde i stedet se på langtidsvirkningerne af Housing First-indsatsen, måske fem til ti år frem.

Benny Andersen skriver, at “ikke alle mennesker i hjemløshed trives med at skulle opholde sig i egen bolig”. Men han burde i stedet have stillet spørgsmålet om, hvorfor man sætter hjemløse i boliger de ikke trives i? Det er ikke den hjemløses skyld, at en sagsbehandler har sat ham i en bolig, som han ikke kan bo i.

Kritikken bør rettes mod den dårlige sagsbehandling. Hvis sagsbehandleren ikke har sagsoplyst korrekt og undersøgt, om det er en egnet boligløsning til den hjemløse, er det klart, at Housing First ikke virker. Housing First forudsætter, at sagsbehandling kommer først.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ask Svejstrup

Sekretariatsleder, Sand (De hjemløses Landsorgnisation)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2001)

Benny Andersen

Forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund, præsident, AIEJI
(Aalborg Katedralskole 1981)

0:000:00