Udsatte: Fattigdom er blevet en normaltilstand

Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Da regeringen lancerede kontanthjælpspakken med dens genindførelse af kontanthjælpsloftet, 225 timersreglen m.v., blev der igen argumenteret for, at økonomiske incitamenter bevæger mennesker i den ønskede retning. Det er en forudsætning, som ligger bag mange politiske initiativer i disse år. Undersøgelser, bl.a. fra Rockwool-fonden viser, at det også i et vist omfang kan have sin rigtighed.

Hvis man placerer mennesker på fattigdomsskabende ydelser i en årrække vil man se – en ret begrænset – beskæftigelsesmæssig effekt. Det vil man muligvis også se i denne omgang - i hvert fald for de få kontanthjælpsmodtagere, der har mulighederne for at reagere på incitamenterne.

Noget tyder imidlertid på, regeringen heller ikke selv har den store tiltro til, at der kommer en voldsom effekt i forbindelse med kontanthjælpspakken. 650 fuldtidspersoner forventer regeringen kommer i beskæftigelse som følge af kontanthjælpspakkens tre hovedelementer: et kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og en harmonisering af ungeydelsen.

Regeringen siger selv, at omtrent 32.000 fuldtidspersoner vil blive ramt af forslaget. Mange flere personer vil blive berørt, – bl.a. børnene, der bor hos de forældre, der berøres. Beskæftigelsesministeren skylder stadig offentligheden et svar på, hvor mange egentlige personer og hvor mange børn, der bliver ramt af regeringens nye fattigdomsydelser.

Centralt er det, at regeringen og mange andre fuldstændigt negligerer, at mange slet ikke har muligheden for at reagere på incitamenterne p.g.a. helbred, mangel på relevante kompetence, svære sociale problemer mv. og især overses det, at økonomisk og social marginalisering for mange mennesker betyder, at de presses længere væk fra arbejdsmarkedet. Elendige levevilkår får mennesker til at give op. For dem bliver det helt urealistisk nogensinde at få levekår som det brede flertal, så de mister modet. Det ved man også noget om.

Et skub i den rigtige retning
En undersøgelse udført af forskere fra Københavns, Aalborg og Roskilde Universiteter samt CASA af konsekvenserne af fattigdomsydelser i 00'erne viste gennem interviews med 250 personer, der oplevede at få nedsat deres ydelser (det kunne både være en nedsat kontanthjælp eller starthjælp) et meget håndfast billede på, hvor demotiverende det kan være at leve på en stærkt beskåret ydelse:

• 66 procent af de adspurgte blev mere modløse i deres tilværelse af at leve på fattigdomsydelserne – 35 procent blev det endda i høj grad.
• 49 procent havnede i en apatisk situation, hvor de både blev mere modløse, men ikke søgte flere jobs end før.
• 56 procent af dem, der var på nedsat kontanthjælp havnede i det apatiske hjørne. Mestendels fordi de manglende kompetencer og muligheder til at reagere på den nye virkelighed.
• Omkring to ud af tre har helbredsproblemer, der forhindrer dem i at være aktivt jobsøgende.

Den nye kontanthjælpspakke vil skabe den samme modløshed blandt broderparten af de 32.000 fuldtidspersoner (plus deres familier og børn). Da Rådet for Socialt Udsatte i 2012 samlede idéer til bekæmpelse af fattigdom fra mennesker, der levede i fattigdom, udtalte en af personerne: ”Jeg har råd til mad, men jeg har ikke råd til selvværd.” Regeringen bør spørge sig selv, om det er en person, der nok er mæt, men uden selvværd, der går ud og finder job på egen hånd?

”Fattigdom er at give op”, sådan lød et andet af citaterne fra de fattigdomsramte. Citatet understreger, at det at leve i fattigdom ikke (kun) er en økonomisk beskrivelse, men i høj grad en beskrivelse af en mental tilstand. For Rådet for Socialt Udsatte handler det om, at vi ikke placerer mennesker i en situation, som de selv oplever som håbløs. Det kan vel være, at der er nogle mennesker, der har brug for et skub i den rigtige retning, men så skal det være et hjælpende skub, der bringer dem fremad og ikke en straf, der for langt størstedelen ikke fører andet end mismod og afsavn med sig.

Noget tyder imidlertid på, regeringen heller ikke selv har den store tiltro til, at der kommer en voldsom effekt i forbindelse med kontanthjælpspakken.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for socialt udsatte

De sidste års mange reformer af vores ydelsessystem med fokus på at skærpe kravene til udsatte grupper i samfundet har ikke haft nævneværdige positive effekter for disse grupper. Tværtimod bidrager de til at gøre fattigdom og afsavn til en normaltilstand i det danske samfund. Det sker uagtet om regeringen ønsker at få øje på det, og regeringen og alle andre bør aktivt overveje, hvordan disse konsekvenser kan modvirkes, når nu genindførelse af fattigdomsydelser ser ud til at være et politisk vilkår.