V og DF har ikke bortdømt fattigdomsgrænsen - endnu

De er fuldstændige enige i blå blok: At bruge kroner og øre som eneste parametre til at måle fattigdommen i Danmark er helt skævt.

Alligevel kan Venstre og Dansk Folkeparti ikke melde klart ud, om den nuværende regerings fattigdomsgrænse fortsætter, hvis magten tipper tilbage til blå blok efter valget den 18. juni.

”Det har vi ikke besluttet endnu. Men jeg mener stadig ikke, at en fattigdomsgrænse rykker situationen for mennesker, der har det svært. Derfor kan jeg ikke umiddelbart se, det fantastiske i at beholde den,” siger Venstres socialordfører, Karen Ellemann.

Hun kalder det et åbent spørgsmål, om Venstre vil fortsætte med fattigdomsgrænsen eller ej efter valget. Også Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, afviser at melde grænsen inde eller ude endnu:

Det er et enormt bekvemt standpunkt, hvis man bare fjerner de tal, der dokumenterer fattigdommen i Danmark.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Socialordfører

”Det må vi tage en politisk drøftelse om, hvis vi bliver støtteparti for en ny regering. Men jeg har svært ved at se, hvad jeg kan bruge en fattigdomsgrænse til. Der er selvfølgelig folk med sociale problemer, og de skal hjælpes,” siger hun.

Den holdning bakkes op af De Konservatives socialordfører, Tom Behnke, der dog er helt klar i mælet: Fattigdomsgrænsen skal droppes øjeblikkeligt, hvis magten skifter igen.

Kort efter valget i september nedsatte den daværende SRSF-regering en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til en dansk fattigdomsgrænse.

LA: 40.000 fattige er ikke mange

Regeringen tog anbefalingerne til sig og kategoriserede en fattig i Danmark som en person, der har en formue under 100.000 kroner og en årlig indkomst under ca. 103.000 kroner i en periode på tre år i træk.

I Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste fattigdomsredegørelse fremgår det, at ca. 39.500 person lever under fattigdomsgrænsen, heraf er ca. 7.200 børn. Det er samlet set ca. 3.400 færre fattige i 2013 end i 2011.

Ud af hele befolkningen var 0,7 procent placeret under grænsen i 2013. Det viser ifølge Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, at fattigdom slet ikke er et problem.

”Når det handler om 0,7 procent af befolkningen i en afgrænset periode, er der ikke tale om et stort problem. Og slet ikke når Danmark har haft den 4. laveste økonomiske vækst i OECD de sidste 20 år og har udsigt til den 6. laveste vækst frem mod 2030. Det er meget mere interessant,” siger han.

I det hele taget mener Joachim B. Olsen ikke, at der eksisterer fattigdom,. Han henviser til, at Danmark har verdenshøjeste kontanthjælp, også medregnet leveomkostningerne.  

”Der er familier med massive sociale problemer og børn, der vokser op i fattigdomslignede forhold. Men det er ikke et udtryk for, at man har for få penge. Når vi bliver rigere i Danmark, stiger beløbsgrænsen for, hvornår man er fattig. Og det er jo ikke ensbetydende med, at man er blevet fattig,” siger han.

S: Godt redskab

Det er en ideologisk kampplads af de større, om fattigdom skal måles i kroner og øre i Danmark. Og Socialdemokraterne langer da også hårdt ud efter de borgerlige partier.

”Fattigdommen vil blive sprede sig yderligere, hvis man eksempelvis genindfører kontanthjælpsloftet, som de borgerlige partier har annonceret. Derfor er det et enormt bekvemt standpunkt, hvis man bare fjerner de tal, der dokumenterer fattigdommen i Danmark,” siger partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, og fortsætter:

Regeringen kommer hvert år med en fattigdomsredegørelse, hvor de kigger på, hvilke grupper der er fattige. Og det er ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil et meget vigtigt redskab til at bekæmpe fattigdom.

”Det er eksempelvis vigtigt at vide, hvilke grupper af familier med børn der kommer i klemme og lever under vilkår, der ikke er værdigt i et af verdens rigeste samfund. Den viden kan vi bruge, når vi skal udvikle politik,” siger hun

Der er folketingsvalg den 18. juni.