Venstre udhuler førtids- og fleksjobreform

Men desværre var det allerede ved præsentationen af reformen tydeligt, at der var en enighed på tværs af parterne om at skære dér, hvor det gør mest ondt - og hvor det gør mindst gavn. Nu tyder det på, at Venstre oven i købet vil udnytte regeringens meget svage ståsted til at udhule den ene lille flig af reformen, som bød på noget rigtigt i forhold til at reducere antallet af personer på fleksjob og førtidspension - nemlig ressourceforløbene.

I handicaporganisationerne har vi meget svært ved at se visionerne og logikken bag dette reformudspil. Umiddelbart synes der at ligge en manglende forståelse for området og derved nogle helt forfejlede antagelser til grund. Når målet er at reducere antallet af personer på førtidspension og fleksjob, så er der særligt tre forudsætninger, hvor reformen på forhånd fejler:

Den første forudsætning er, at arbejdsmarkedet bliver langt mere effektivt til at sikre job til personer med nedsat arbejdsevne, og ikke mindst forebygge nedsat arbejdsevne hos medarbejderne. Det er et perspektiv, der overhovedet ikke gøres noget ved under de aktuelle forhandlinger om en reform af de nuværende regler om fleksjob og førtidspension.

Den grundlæggende tanke i reformudspillet går på at bruge pisk og gulerod mod de udsatte borgere. "Det skal kunne betale sig at arbejde" siges der om og om igen. Men mennesker med nedsat arbejdsevne er kendetegnet ved netop at have et stort ønske om at bidrage med det, de kan. Her er der ikke tale om dovenskab eller fravalg af arbejde til fordel for overførselsindkomst. Her er der tale om mennesker, der kun kan arbejde ganske få timer pr. uge. Pointen er, at de også oftest er kendetegnet ved, at deres tilstand ikke ændrer sig. Selv den frodigste gulerod kan ikke kurere et handicap, som medfører nedsat arbejdsevne. Flasken peger med andre ord på de forkerte. Det har handicaporganisationerne peget på fra starten, og det er blevet konkluderet i en undersøgelse foretaget for os af Oxford Research i april 2012, hvor over 500 virksomheder blev spurgt om deres vilje til at ansætte personer i fleksjob. Undersøgelsen viste meget tydeligt, at virksomhederne siger nej til at ansætte personer på 10 timer pr. uge og derunder. Konklusionen var helt tydelig: Jobbene er der ikke.

Der er tale om en historisk fejltagelse, hvis man går ud og gennemfører en reform, hvor både pisk og gulerod er rettet mod borgerne i stedet for virksomhederne.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Den anden forudsætning må være, at mennesker, der er bevilget fleksjob eller førtidspension, kan forvente, at de nuværende regler fortsætter for dem, hvis deres arbejdsevne ikke ændres markant i positiv retning. Med en sådan lovgivning kan man spørge, om ikke man reelt afskaffer fleksjobordningen som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning og indfører en social sikringsordning på førtidspensionslignende vilkår? Men her svigter regeringen og Folketinget tilsyneladende også. Forhandlingerne omfatter en markant lovgivning med tilbagevirkende kraft, der vil reducere indkomsten for mange mennesker i fleksjob, hvis de skifter job - uden at der er tale om et skifte fra fx advokat til buschauffør, men derimod fra advokat i et firma til advokat i et andet firma, og med samme arbejdsindsats. Det er ukendt og utraditionelt at lovgive med tilbagevirkende kraft. Det er i hvert fald stærkt kritisabelt.

Den tredje forudsætning må være, at der sikres en effektiv indsats for at fastholde mennesker med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet gennem en effektiv og tilpasset indsats - en rehabiliteringsindsats med fokus på tværfaglighed i en kommunal kontekst, hvor administrationen er opdelt i søjler og effektiviteten derfor er minimal. Det var umiddelbart positivt, at reformudspillet indeholdt en ny type indsats med rehabiliterende sigte i form af ressourceforløbene. Men også her svigter regeringen og Folketinget ved at drøfte muligheden for at reducere den økonomiske investering i at opbygge mennesker med nedsat arbejdsevne til fortsat at kunne deltage på arbejdsmarkedet!

Nu går Venstre så konkret efter at spare på ressourceforløbene, og man må spørge sig selv, om denne reform ikke burde lide samme skæbne, som regeringens øvrige tiltag.

Der er tale om en historisk fejltagelse, hvis man går ud og gennemfører en reform, hvor både pisk og gulerod er rettet mod borgerne i stedet for virksomhederne. Regeringen "håber" på virksomhederne, udtalte Mette Frederiksen i debatten omkring fremlæggelsen.

Hvad vil hun mon "håbe" på, når konsekvenserne af denne reform viser sig. Det bliver nemlig ikke kønt. Der kommer ikke flere i arbejde, både førtidspensionister og fleksjobbere bliver markant fattigere, og de unge risikerer at blive langtidsparkeret på et udhulet ressourceforløb. Skal vi ikke lægge ud med at kalde en spade for en spade - eller i dette tilfælde et reformudspil - for det, det er: En spareøvelse uden visioner, som bygger på helt urealistiske forudsætninger, og som under ingen omstændigheder bør virkeliggøres.