Debat

Kommunal eller privat hjemmepleje: Kan vi lære af Sverige?

DEBAT: Private leverandører løser flere opgaver på ældreområdet i Danmark end i Sverige, men de dokumenterede effekter er for mangelfulde til, at vi kan lære af hinanden, skriver Ole Helby Petersen, seniorforsker ved KORA.
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Effekterne af konkurrence mellem offentlige og private leverandører på ældreområdet er generelt meget sparsomt dokumenteret i Sverige. Det er derfor ikke rigtigt, når nogle har hævdet, at der var store, veldokumenterede besparelser ved at udbyde private ældrepleje i Sverige

Ole Helby Petersen
Seniorforsker ved KORA
Fakta
Fra 21. februar og en måned frem handler Socialdebatten om fremtidens hjemmepleje.

Mød Socialdebattens debatpanel.

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Emnet for den første udgave af Socialdebatten, der startede i november måned, var anbringelser af udsatte børn. Det er nu fjerde gang, Socialdebatten kører.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Af Ole Helby Petersen
Seniorforsker ved KORA

Når der diskuteres privat ældrepleje og læring fra vores nabolande, falder talen ofte på Sverige som et land, hvor der er særligt mange og gode erfaringer med at inddrage private leverandører på ældreområdet.

Men er det rigtigt, at de svenske kommuner oftere samarbejder med private leverandører end de danske kommuner? Og hvor veldokumenterede er erfaringerne med privat ældrepleje i Sverige egentlig?

Mindre privat ældrepleje i Sverige
Diskussionen om kommunernes brug af private leverandører i Danmark og Sverige har indtil for nyligt været begrænset af, at der ikke har eksisteret sammenlignelige opgørelser af danske og svenske kommuners brug af private aktører. Det har både været tilfældet på ældreområdet og på de kommunale opgaveområder generelt.

For at gøre opgørelserne mere sammenlignelige udviklede vi i det daværende AKF (nu KORA) i 2012 for regeringens Udbudsråd en ny opgørelsesmåde, som kan bruges til at sammenligne de danske og svenske kommuners brug af private leverandører.

Opgørelsen bygger på danske og svenske kommunale nøgletal, og den viser, at virkeligheden er anderledes end forventet:

Danske kommuner bruger faktisk private leverandører mere til at løse opgaver på ældre- og handicapområdet end svenske kommuner. De danske kommuner bruger private leverandører til at løse 16,8 procent af opgaverne, og det tilsvarende tal for de svenske kommuner er 14,9 procent.

På udvalgte områder som for eksempel børnepasning og skoler ligger de svenske kommuner højest. Men hvis man kigger på tværs af alle kommunale opgaveområder, ligger de danske kommuner i gennemsnit højest.

Erfaringerne er dårligt belyst
Det andet og endnu vigtigere spørgsmål er naturligvis, hvilke effekter det giver, når hjemmeplejen løses af enten kommunale eller private leverandører. Altså om det giver bedre eller billigere løsninger til gavn for både de ældre og kommunekasserne og i sidste ende skatteborgerne i Danmark.

På trods af en detaljeret gennemgang af eksisterende danske og svenske studier findes der ikke systematiske forskelle i de dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse på tværs af Danmark og Sverige.

Effekterne af konkurrence mellem offentlige og private leverandører på ældreområdet er generelt meget sparsomt dokumenteret i Sverige. Det er derfor ikke rigtigt, når nogle har hævdet, at der var store, veldokumenterede besparelser ved at udbyde private ældrepleje i Sverige.

I forhold til økonomien har det indtil nu ikke været ikke undersøgt, om konkurrenceudsættelse har haft betydning for omkostningerne. Når det gælder kvaliteten i hjemmeplejen, peger flere undersøgelser på, at kvalitetsbevidstheden generelt er steget som konsekvens af det frie valg. Men omvendt er der ikke undersøgelser, som påviser, om den faktiske kvalitet er bedre eller dårligere hos kommunerne eller de private leverandører i Sverige. Det har faktisk – indtil videre - ikke været systematisk undersøgt.

Behov for bedre dokumentation
På trods af forventninger om det modsatte har de seneste opgørelser på området vist, at svenske kommuner gør mindre brug af private leverandører på ældreområdet end de danske kommuner. Den nye viden vedrørende brugen af private leverandører ser derfor indtil videre ud til at aflive myten om, at svenske kommuner oftere bruger private leverandører på ældreområdet end danske kommuner.

Nok så væsentligt er det naturligvis at spørge til, hvilke effekter de svenske kommuner har opnået ved at inddrage private leverandører på ældreområdet. Dette spørgsmål står indtil videre ubesvaret hen, fordi den eksisterende dokumentation er meget mangelfuld. Det skyldes ikke mindst, at der i både Sverige og Danmark generelt er meget lidt dokumentation af effekter ved at bruge private leverandører på ældreområdet.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00