Vi er nødt til at indgå et kompromis

30. januar 2013 kl. 23:00
DEBAT: "Vi skal finde pragmatiske løsninger, som fungerer, så sexarbejdere kan gå trygt på arbejde uden at frygte vilkårlige razziaer fra politifolk, der skal passe love, som de ikke engang selv forstår," skriver Susanne Møller, talskvinde for SIO.
| Flere

Af Susanne Møller
Talskvinde for Sexarbejdernes Interesseorganisation

Majken Lundberg fra Kvinderådet skrev sidste torsdag om voldtægter. Ingen tror, at voldtægter helt vil ophøre. Alligevel straffer man naturligvis voldtægter. Efter samme princip skal man straffe sexkøb, mener Majken Lundberg.

Men hvad er det, man som en selvfølge straffer med voldtægt? Det er tvang og intet andet. Man straffer ikke dårlig sex. Man straffer ikke former for sex, blot fordi mange finder dem frastødende. Man straffer ikke utroskab. Man straffer ikke den slags sex, som den ene af parterne fortryder dagen efter. Man straffer ikke usikker sex. Man straffer ikke partnere, der giver hinanden sex af venlighed uden egentlig selv at have lyst.

Lige så logisk som det er, at tvang i forbindelse med sex skal straffes, lige så logisk er det, at alt det andet ikke skal straffes.

Det er vigtigt for enhver, at vi må bruge de seksuelle muligheder, som vi får og ønsker at bruge. Det er også derfor, det er logisk, at hverken køb eller salg af sex skal være kriminelt.

Retten til at sælge sex
Det handler ikke om, hvorvidt nogle er frastødt af det eller ej. Heller ikke om, at nogen mener, det påvirker ligestillingen i forkert retning. Det handler ikke engang om, at nogle ikke har andre lovlige muligheder, hvis de for eksempel skal tjene penge til stoffer. Det er et spørgsmål om at respektere den enkelte kvinde (eller mand), der uanset grunden ønsker at sælge sex.

Når jeg læser indlæggene fra de andre deltagere i Altinget.dks panel, så tænker jeg, at dette panel er sammensat ud fra en debat, der for længst er overstået. Det er overvejende politikere og folk som Majken Lundberg, der mener, at sexkøb skal straffes efter samme princip som voldtægt, men som overser, hvad det så er, man straffer i forbindelse med voldtægt. I praksis vil de indskrænke menneskers ret til selv at bestemme, hvem man må have sex med og hvorfor og hvordan.

Det er et ekstremt synspunkt, og der er ikke noget at sige til, at et stort flertal i befolkningen er imod det. Ikke engang i politik har det mødt stor opbakning. Selv inden regeringen droppede planerne om et forbud, var der faktisk kun et parti, nemlig SF, der ifølge sit program ville have et forbud her og nu.

Tomme teser
Forbudstilhængerne blev meget tydelige i debatten for cirka ti år siden. De gjorde det med den stil, man også har set i indlæggene her på Altinget.dk. Det er én lang strøm af fordømmelser, uvidenhed og udokumenterede påstande.

Som når Majken Lundberg i sit første indlæg citerer en bog, der ikke findes, og som når Rasmus Horn Langhoff ikke kan skelne mellem menneskehandel og rufferi, selv om det er vidt forskellige ting.

Nu er forbuddet lagt i graven, og vi skal videre. Der skal findes løsninger. Men efter debatten her må man se i øjnene, at vi skal videre uden forbudstilhængerne. De kan ikke komme ud af deres rille, og dermed kan de heller ikke være med i et kompromis.

Desværre havde Altinget.dk kun inviteret en fra oppositionen med i panelet. Men i SIO er vi glade for at se, at Merete Riisager fra Liberal Alliance mener, at flere rettigheder til sexarbejdere er vejen frem. Det synspunkt bliver heldigvis delt af mange, også i regeringspartierne.

Pragmatiske løsninger
I SIO er vi også parate til at indgå i et kompromis. Vi vil nok aldrig forstå, hvorfor sexarbejdere skal have færre rettigheder end andre. Men på den anden side ønsker vi en løsning, som også de politikere, der skal stemme for den, vil være tilfredse med.

Det sidste, vi ønsker, er en højforkromet ”dansk model”, som det er meningen, at vi skal gå og prale med i hele verden. Det har man, på hver sin måde, dårlige erfaringer med i både Sverige og Holland.

Vi skal finde pragmatiske løsninger, som fungerer, så sexarbejdere kan gå trygt på arbejde uden at frygte vilkårlige razziaer fra politifolk, der skal passe love, som de ikke engang selv forstår.

Så sexarbejdere kan samarbejde med hinanden og med andre uden at gøre nogen kriminelle.

Så migrante sexarbejdere kan gå til politiet, når de bliver behandlet dårligt, uden at de behøver at frygte for at udsætte venner og familie for anklager om menneskehandel. Så der er en social indsats, der ikke handler om at være stor og give formuer til diverse organisationer, men som fungerer i hverdagen og hjælper dem, der har behov for det, med den hjælp, som de ønsker og har brug for. 

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK