Debat

Aktører: Alle studerende vinder, hvis vi tilpasser uddannelserne til de mest sårbare

Flertalsmisforståelser om ’den rigtige studerende’ holder mange studerende med funktionsnedsættelser tilbage. Tre konkrete tiltag kan sikre bedre trivsel fagligt og socialt for alle studerende, skriver Thomas Braun og Dorte Nørregård.

Det kommer alle studerende til gode, når flere studerende med funktionsnedsættelser også trives på studiet, skriver Thomas Braun og Dorte Nørregård. 
Det kommer alle studerende til gode, når flere studerende med funktionsnedsættelser også trives på studiet, skriver Thomas Braun og Dorte Nørregård.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Thomas Braun
Dorte Nørregaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) viser, at gruppen af studerende med funktionsnedsættelser de seneste ti år er vokset fra 3 procent til 11 procent af alle studerende.

Yderligere er den generelle tendens, at andelen af unge – herunder studerende – der har det dårligt mentalt, er steget markant de seneste år. Når vi ved, at studerende, der trives, lærer bedre end studerende, der mistrives, er der god grund til at revurdere, hvordan vi styrker trivslen.

I dag tilbydes studerende med funktionsnedsættelser primært individrettede indsatser for eksempel i form af hjælpemidler eller samtaler med en støtteperson. Den individuelle støtte er vigtig, men kan ikke stå alene.

Mange studerende har et indre billede af 'den rigtige studerende'

Thomas Braun og Dorte Nørregård, hhv. direktør, Studenterrådgivningen og centerchef, Videncenter om Handicap

Undersøgelsen fra UFS viser, at studerende med funktionsnedsættelser har dårligere trivsel på studiet og er mere tilbøjelige til at tvivle på, om de hører til på uddannelsen.

Flertalsmisforståelser skaber mistrivsel

Der er flere årsager til de studerendes mistrivsel: manglende tilhørsforhold til fællesskaber, at der er manglende fleksibilitet, rummelighed og forståelse. Dertil kommer, at mange studerende har et indre billede af 'den rigtige studerende'.

For mange studerende med funktionsnedsættelser er der langt imellem deres eget selvbillede og deres forestilling om 'den rigtige studerende'. Ofte undervurderer de sig selv og overvurderer deres medstuderende.

Et eksempel er den studerende, som ikke rækker hånden op i undervisningen, fordi hun er bange for at afsløre, hvor dum hun er. Men når hendes medstuderende heller ikke rækker hånden op, tolker hun det som udtryk for, at de har styr på stoffet og ikke behøver spørge. Et andet eksempel er den studerende, som er overbevist om, at det sociale er nemt, sjovt og ubesværet for alle andre.

Flertalsmisforståelser som disse får studerende til at tolke helt normale og uundgåelige oplevelser af modgang på studiet, som et bevis for, at de ikke hører til. Vi ved fra forskningen, at det indebærer øget større risiko for frafald.

Uddannelsesinstitutionernes opgave bliver at skabe klarhed over, hvad der forventes af de studerende og hjælpe dem til realistiske forestillinger om 'den rigtige studerende'.

De studerendes forestilling om, hvordan man er en 'rigtig studerende' knytter i høj grad an til underviserne

Thomas Braun og Dorte Nørregård, hhv. direktør, Studenterrådgivningen og centerchef, Videncenter om Handicap

Det forudsætter, at den individuelle støtte suppleres med strukturelle indsatser, der vil gavne ikke kun studerende med funktionsnedsættelser, men alle studerende. Her er en opfordring til tre vigtige tiltag.

En inkluderende studiestart med forankring på uddannelsen

Vigtige studiefællesskaber formes i forbindelse med studiestarten, og planlægningen kræver derfor særlig omtanke. Forløbet bør have en tydelig institutionel forankring på uddannelsen.

Det er en fælles opgave for tutorer, undervisere, studievejledere og uddannelsesledere, at studiestartsaktiviteterne understøtter det faglige og sociale fællesskab, uddannelsen efterstræber.

Særligt vigtigt er det, at nye studerende tilbydes en bred palette af fællesskabsformer (herunder værdige alternativer til fest, alkohol og musik), at de sociale aktiviteter også er koblet til studiets faglighed, og at tutorsammensætningen afspejler den mangfoldighed, der kendetegner studiet.

Styrk den inkluderende undervisning

Det vil gavne alle, men især studerende med funktionsnedsættelser, at undervisningen er tydeligt struktureret, at formålet med enkeltelementer i undervisningen er defineret, at der er klare rammer for læring og samarbejde, og at undervisningsmaterialer er tilgængelige.

På mange uddannelser fylder gruppearbejde rigtig meget uden, at rammerne formaliseres tilstrækkeligt

Thomas Braun og Dorte Nørregård, hhv. direktør, Studenterrådgivningen og centerchef, Videncenter om Handicap

Underviseren er kulturbærer og -skaber. De studerendes forestilling om, hvordan man er en 'rigtig studerende' knytter i høj grad an til underviserne. Eksempelvis vil en underviser, der tør dele faglig usikkerhed og tvivl, kunne være med til at fremme faglig nysgerrighed og gåpåmod blandt studerende.

Understøt samarbejde i grupper

På mange uddannelser fylder gruppearbejde rigtig meget uden, at rammerne formaliseres tilstrækkeligt. Grupperne er overladt til sig selv og ved ikke hvordan de skal håndtere udfordringer i samarbejdet. Resultatet er ofte højspændte konflikter, i nogle tilfælde med eksklusion af gruppemedlemmer.

Det er muligt at forebygge problemerne ved at etablere en kultur omkring gruppearbejde, hvor det gode samarbejde prioriteres på niveau med andre elementer i uddannelsen, og hvor sunde grupperelationer betragtes som et fælles ansvar.

Et skridt på vejen er at give undervisere, studievejledere og studerende en fælles forståelse for gruppedynamikker og konkrete dialogværktøjer til at håndtere samarbejdsvanskeligheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Braun

Direktør, Studenterrådgivningen
Cand. techn. soc. (Roskilde Uni. 1997)

Dorte Nørregaard

Centerchef, Videnscenter om handicap
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2005)