Virksomheder skriger på arbejdskraft, men 133.000 handicappede er uden job

ARBEJDSKRAFT: Højkonjunkturen skal ifølge regeringen bruges som springbræt til arbejdsmarkedet for flere handicappede. Fordomme, fysisk utilgængelighed og manglende kendskab til støttemuligheder spænder ben for ansættelse af bevægelseshandicappede, viser ny undersøgelse.

Ud af knap 300.000 mennesker med bevægelseshandicap i Danmark er kun 171.000 i job. Én af dem er Lea Kristensen, der arbejder som socialrådgiver i Ringsted Kommune. 
Ud af knap 300.000 mennesker med bevægelseshandicap i Danmark er kun 171.000 i job. Én af dem er Lea Kristensen, der arbejder som socialrådgiver i Ringsted Kommune. Foto: /ritzau/Ida Marie Odgaard
Søren Elkrog Friis

Det er især overraskende, at der blandt virksomhederne er så lidt viden om, hvilke kompensationsmuligheder der er, når man ansætter mennesker med handicap.

Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Højkonjunkturen har bidt sig fast, og arbejdsgivere har fundet den store støvsuger frem for at undgå flaskehalse og produktionstab. Men krykker og kørestol er fortsat et sjældent indslag blandt jobfestens deltagere.

Ud af knap 300.000 bevægelseshandicappede personer i Danmark er kun 171.000 i beskæftigelse. 133.000 står uden job, og det betyder, at beskæftigelsesprocenten for personer med bevægelseshandicap er markant mindre end for resten af befolkningen.

Det vil regeringen gerne ændre på og varsler nu et handicappolitisk udspil i løbet af foråret, som skal bane vej for flere handicappede på arbejdsmarkedet.

Dokumentation

Den nye undersøgelse

"Fjern barriererne" er en undersøgelse af barrierer for inklusion af mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet, som offentliggøres 12. januar.

Undersøgelsen er lavet af Dansk Handicap Forbund og er finansieret af satspuljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Undersøgelsen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 408 virksomheder og er derudover blevet til med sparring fra en række arbejdsgiverorganisationer, et jobcenter og medlemmer af Dansk Handicap Forbund.

Udvalgte resultater
48 procent af de adspurgte offentlige og 65 procent af de private virksomheder angiver, at de ikke er tilgængelige for mennesker i kørestol, med rollator eller krykker.

I langt de fleste tilfælde sker tilpasningen først i det øjeblik, en kandidat melder sig på banen, og det øger risikoen for, at en kandidat med bevægelseshandicap og arbejdsgiver aldrig møder hinanden, da kandidaten på baggrund af den manglende fysiske tilgængelighed ikke søger jobbet.

60 procent af virksomhederne kender ikke til støttemuligheder i forbindelse med tilpasning.

Mange virksomheder bliver i ansættelsessituationen bremset af uvidenhed omkring, hvor selvhjulpne mennesker med bevægelseshandicap er og af fordomme om deres kompetencer, fleksibilitet, omstillingsparathed og effektivitet.

59 procent af virksomhederne vurderer, at den vigtigste forudsætning, for at virksomheder vil overveje at ansætte en person med handicap, er, at de øvrige medarbejdere bakker op om ansættelsen.

44 procent af virksomhederne vurderer det som afgørende, at der er fuld klarhed over de kompenserende ordninger, når de ansætter en person med bevægelseshandicap. Dog har virksomhederne selv et meget beskedent kendskab til kompensationsordninger.

Virksomhederne oplever et tungt bureaukrati og generel ineffektivitet, når de indgår samarbejde med jobcentre omkring ansættelse af mennesker med handicap.

Anbefalinger

1) De fysiske barrierer:
Der skal skabes mere bevidsthed om, hvilken betydning tilgængelighed har for inklusion af mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet. Derudover skal arbejdsgiverne gøres bevidste om, at tilgængelighed ikke er lig en stor økonomisk byrde.

2) Afmystificer handicappet:  Sæt gang i en landsdækkende kampagne, som har til formål at nedbryde fordomme hos virksomhederne.

3) Fokusér på kompetencer fremfor begrænsninger

4) Kompensationsbevis: Ifølge loven kan kompenserende ordninger først bevilliges, når der foreligger et ansættelsesbrev underskrevet af arbejdsgiver og arbejdstager. Årsagen er, at bevillingen gives til virksomheden og ikke personen med handicap. Der skal laves en lovændring, som giver mulighed for at bevillingen som udgangspunkt følger personen, såfremt vedkommende fortsætter med at bestride lignende arbejdsopgaver uanset virksomhed.

5) Udbredelse af viden om de kompenserende ordninger til handicappede: Der igangsættes initiativer, som øger virksomheders og borgeres kendskab til de kompenserende ordninger.

6) Vejledning til lov om forskelsbehandling: Nogle arbejdsgivere har betænkeligheder ved at ansætte mennesker med handicap, fordi de tror, de på grund af lov om forskelshandling ikke kan komme af med vedkommende igen. Derfor anbefaler Dansk Handicap Forbund, at der bliver udarbejdet en vejledning til lov om forskelsbehandling og kravet om rimelig tilpasning.

Læs hele rapporten her


0:000:00