Chef for Beskyttelse mod overgreb søges af Red Barnet­
Kan du lede et dedikeret hold af specialister, der arbejder for at nedbringe antallet af børn og unge, som udsættes for vold og seksuelle overgreb? Trives du med at arbejde inden for et højaktuelt politisk felt som i stigende grad har internationale samarbejdsflader, hvor Red Barnet er med til at sætte standarden? Og er du en relationelt stærk leder, der samtidig besidder et strategisk overblik og kommunikerer klart? Så håber vi, at du vil søge stillingen som Chef for Beskyttelse mod overgreb.

Søg dette job
BYG BRO MELLEM VIDEN OG PRAKSIS Red Barnet er verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. I vores nationale afdeling arbejder godt 65 medarbejdere for at styrke børns rettigheder, forebygge mobning, vold, overgreb og digitale krænkelser samt fremme trivsel og sikre bedre vilkår for børn i udsatte positioner. Det gør vi gennem professionel rådgivning, uddannelse og opbygning af stærke fællesskaber sammen med frivillige. Og det gør vi i skoler og daginstitutioner sammen med fagfolk og forældre. Beskyttelse mod overgreb arbejder højspecialiseret og specifikt med at udvikle og kvalificere Red Barnets kapacitet og kompetence til at nedbringe antallet af børn og unge, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. Teamet består af otte fagligt stærke medarbejdere, der blandet andet har ansvaret for at drive og udvikle vores hotline - AnmeldDet - hvor vi behandler anonyme anmeldelser af online- deling af overgrebsmateriale med børn. Hotlinen er medlem af et verdensomspændende netværk og har tæt samarbejde med politiet. Som en del af den forebyggende indsats mod seksuelle overgreb mod børn arbejder teamet også med Red Barnets oplysningssite til unge med seksuelle tanker om børn - CTRL. Derudover understøtter teamet Red Barnets frivillige med kompetenceudvikling og børnefaglig support i frivillig sociale aktiviteter rundt om i landet. Teamet sikrer, at Red Barnet er opdateret på den nyeste relevante viden indenfor områderne vold og seksuelle overgreb både fysisk, psykisk og digitalt og formidler dette på en relevant og engagerende måde til fagfolk, forældre og frivillige. Desuden indgår teamet i udviklingsarbejde med vores samarbejdspartnere samt bidrager til fortalervirksomhed inden for området, således, at vores viden og erfaringer også omsættes til at skabe positive strukturelle forandringer for børn i Danmark. ANSVARSOMRÅDER Dit primære ansvar bliver at lede teamet, sætte retning og sikre leverancer af høj kvalitet på de relevante programmer og projekter, som teamet driver. Som leder sker dette bl.a. ved at:
  • Sikre fremdrift og nytænkning i teamets arbejde for at beskytte børn, der bliver udsat for vold og seksuelle overgreb, herunder identificere og opbygge relation til nye internationale samarbejdspartnere.
  • Fremme udvikling og kvalitetssikring af eksisterende og nye indsatser i teamet.
  • Give medarbejderne i teamet løbende feedback og sparring ift. opgaver, prioriteter og deres udvikling samt understøtte motivation, trivsel og samarbejde.
  • Dele eksisterende og ny viden inden for området dels med fagfolk, frivillige, forældre og børn og dels med kollegaer i afdelingen og organisationen som sådan (herunder erhvervs- og privat fundraising og kommunikation).
  • Bidrage til Red Barnets fortalerarbejde.
  • Fremme support til Red Barnets frivillige og bidrage til koordinering, udvikling, udrulning og opdatering af relevant viden inden for området.
  • I tæt samspil med både team og afdelingsledelse levere på de strategiske mål og indsatser inden for rammerne af strategi og handlingsplan.
  • Fremme samarbejde og læring på tværs af afdelingens teams og programmer.
  • Styre teamets driftsbudget herunder rapportering og budgetopfølgning på teamets aktiviteter.
DIN PROFESSIONELLE PROFIL Du har arbejdserfaring fra en organisation, stat eller kommune og en stærk forståelse for de problemstillinger, Red Barnet arbejder med i Danmark, særligt i relation til børns rettigheder, vold og seksuelle overgreb. Du har dokumenteret erfaring som personaleleder. Du har et stærkt strategisk blik og kan sætte retning, samtidig med at du er inddragende, motiverende og sikrer følgeskab. Du er fleksibel og værdsætter en foranderlig hverdag, hvor særligt dine evner som leder og rådgiver inden for det børnefaglige område kommer i spil i mange forskellige sammenhænge. Du har en relevant videregående uddannelse samt viden om vold og seksuelle overgreb mod børn samt indsigt i forskningen på området. Du har en stærk forretningsforståelse og kan bidrage til at sikre et bæredygtigt budget bestående af både fondsfinansiering og ministerielle midler. Derudover har den ideelle kandidat:
  • Faglig og praktisk indsigt; dokumenteret erfaring med at arbejde med børn udsat for vold og seksuelle overgreb.
  • Erfaring med projektledelse; du kan holde styr på budgetter, sætte rammer for indsatser, definere mål og arbejde systematisk mod indfrielsen af dem.
  • Erfaring med konceptudvikling; du kan udvikle, illustrere og formidle nye ideer og deres potentiale bl.a. gennem konkrete ansøgninger om eksterne midler samt etablering af partnerskaber.
  • Styr på leverancer; du kan drive indsatser i en tværorganisatorisk sammenhæng herunder sikre inddragende processer af både medarbejdere og de børn, vi arbejder med og for.
  • Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt; du kommunikerer klart og med øje for målgruppen - og du deler gerne ud af din viden med oplæg og præsentationer både internt og eksternt.
DIN PERSONLIGE PROFIL Du tager beslutninger baseret på din faglige ekspertise og deler viden om løsninger, samtidig med at du aktivt søger efter nye måder at udvikle og højne de faglige standarder i teamet. Som leder sætter du retning, samler teamet omkring den fælles vision og opstiller sammen med dem mål, der understøtter fremdrift og resultatskabelse. Du forudser forandring og tilpasser prioriteter herefter. Dine medarbejdere får rum til at lære, og I identificerer nødvendige udviklingsbehov, som følges op gennem løbende feedback. Du engagerer teamet i idéudvikling og udfordring af arbejdsgange og skaber dermed nytænkning og løbende forbedringer af jeres praksis. Du trives med at netværke, opbygger naturligt stærke relationer til en bred vifte af interessenter og spotter muligheder for at skabe nye partnerskaber og samarbejder. Du har et godt blik for dine egne styrker og udviklingsområder som leder, og du engagerer dig den tværgående ledelse og udvikling af organisationen sammen med dine chefkolleger. VI TILBYDER Vi tilbyder et job i en international børnerettighedsorganisation med et stærkt brand og høj troværdighed. Dit daglige arbejde foregår på Rosenørns Allé i København, men med en høj grad af fleksibilitet, da vi er optaget af at skabe et balanceret arbejdsliv. Vi har en stærk og generøs samarbejdskultur og et meget positivt, fleksibelt arbejdsmiljø, båret af medarbejdere og ledere med høj faglighed, relevante kompetencer og ønsket om at gøre en forskel i børns liv. Som chef for Beskyttelse mod overgreb bliver du en del af et stærkt og velfungerende chefteam i National Afdeling med fem kompetente chefskolleger og reference til National Direktør. Du vil få en bred og selvstændig samarbejdsflade med resten af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere og interessenter. National Afdeling er i vækst, og stillingen er nyoprettet, idet vi har valgt at opdele et team i to for at sikre bæredygtighed i ledelsesopgaven. Du vil få et råderum til og ansvar for at sikre indflydelse og fremdrift på de strategiske fokusområder inden for en ny og spændende strategiperiode, ligesom du får mulighed for udvikling af både dine ledelsesmæssige, strategiske og faglige kompetencer. Du bliver en del af en organisation, der arbejder for verdens bedste sag. VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES Løn- og ansættelsesforhold på en individuel lederkontrakt iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og HK. Stillingen er 37 timer uden øvre arbejdstid. Der kan forventes nogen rejseaktivitet grundet teamets opgaver, der også indbefatter internationale samarbejdspartnere. Ansøgningsfrist er 12. juni. Korte første-samtaler forventes afholdt 15. juni, anden samtaler forventes afholdt den 22. juni. Der skal forventes test og forberedelse af case til brug for anden samtale. Tiltrædelse forventes 1. august 2022. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. KONTAKT For yderligere information er du velkommen til at kontakte National Direktør, Martha Ahlmann, på mtah@redbarnet.dk eller tlf. 2189 9251.
    Søg dette job
    Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi står altid på børnenes side. Hver time. Hver dag. Overalt i verden.

    Vi er en del af Save the Children – verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.

    Red Barnet går forrest i kampen for de dårligst stillede børn. I Danmark og resten af verden. Vi yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Red Barnet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Ønsker du at arbejde for os, er du forpligtet til at følge vores interne børnebeskyttelsespolitik.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen