Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning søger tre stærke og fremsynede chefer: en chef for Ældre og Sundhed, en chef for Handicap og Sindslidelse og en chef for Myndighed og Frivillighed.
Geografi: SyddanmarkFRIST: 5/3-2023
Del
Del
Del
Print
Gem
At tre chefer træder ind ad døren samtidig, giver en helt unik og sjælden mulighed for at være med til at udvikle og sætte retning i en ny chefgruppe sammen med de to stabschefer og direktøren.
Odense er en by og kommune i bevægelse: fra stor dansk by til dansk storby. Odense er Danmarks tredjestørste by. Dette volumen afspejles på ældre- og handicapområdet med ca. 4.300 medarbejdere, et budget på ca. 2,2 mia. kr. og et driftsområde, der støtter ca. 13.500 borgere i deres eget liv.
Ældre- og Handicapforvaltningen er præget af et højt fagligt niveau, fokus på den tværgående dialog og lysten til at samarbejde. Alle arbejder ud fra at skabe tryghed og livskvalitet for borgerne. Vi har den helt grundlæggende antagelse, at alle voksne ønsker at bestemme selv og have mest mulig indflydelse på deres eget liv. Den rehabiliterende tilgang er derfor udgangspunktet for samarbejdet med borgeren og de indsatser, der er brug for.
Som en af vores nye chefer bliver du mødt af en række både spændende og krævende opgaver, der kræver dit fokus lokalt, regionalt og nationalt, herunder kompetenceudvikling og rekruttering for at imødekomme henholdsvis den øgede kompleksitet og den demografiske udvikling. Som chef hos os får du både et stort ansvar og en høj grad af indflydelse. Og vi tager ledelse alvorligt.
Motiveres du af at kunne give rigtig mange borgere, medarbejdere og ledere en meningsfuld hverdag? Kan du balancere det visionære og udviklingsorienterede med budgetoverholdelse og sikker drift? Trives du med samarbejder på kryds og tværs? Vil du medvirke til at sætte aftryk på et af de helt store velfærdsområder?
Så skal du måske være en af Odense Kommunes nye chefer i Ældre- og Handicapforvaltningen.
Forventningerne til Ældre- og Handicapforvaltningens nye chefer er beskrevet i job- og personprofilen, hvor du også kan læse meget mere om kommunen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrerende direktør Gitte Østergaard, Odense Kommune, på tlf. 2712 0202 eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255 eller ts@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er den 5. marts 2023.
Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden.
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen