Erfaren sektionsleder til Børn og Unge, Socialtilsyn Hovedstaden
Er du en stærk leder, har du solid viden og erfaring inden for det specialiserede socialområde, og har du lyst til at bidrage til at højne kvalitet af de sociale tilbud i Danmark? Så er det dig vi søger!

Socialtilsyn Hovedstaden er et af de fem socialtilsyn i Danmark og hører hjemme i Frederiksberg kommune. Vi godkender og fører tilsyn med sociale tilbud, herunder anbringelsessteder, og plejefamilier i hovedstadsregionen. Aktuelt fører vi tilsyn med ca. 580 sociale tilbud og 750 plejefamilier. Vi beskæftiger ca. 70 ansatte, hvoraf hovedparten er tilsynskonsulenter. Vores mål er at bidrage til at løfte kvaliteten af de sociale tilbud og plejefamilier til gavn for de børn, unge og voksne, der opholder sig i dem. Socialtilsyn Hovedstaden er opdelt i en stab og tre faglige sektioner. Hver sektion har en sektionsleder, der fungerer som personaleleder og faglig leder. Vi leder efter en stærk leder af Børn og Unge-sektionen, der pt. består af 12 medarbejdere. Sektionen varetager pt. tilsynet med opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge samt med krisecentre. Dine opgaver Socialtilsyn Hovedstaden søger en leder, der har indgående kendskab til og erfaring med rammerne for tilbud på det specialiserede socialområde, og helst med det specialiserede børneområde, og som er stærkt drevet af at udvikle kvaliteten på socialområdet. Det er vigtigt, at du har et stærkt kompas og en høj etik, og at du ønsker at bidrage til en åben, tillidsfuld og inddragende kultur. Det gælder både i relation til tilbuddene, til medarbejderne og til resten af ledelsen. Socialtilsyn Hovedstadens har både en opgave i at kontrollere og i at udvikle kvaliteten i de sociale tilbud. Du skal derfor trives med at varetage en myndighedsrolle, hvor der nogle gange er uenighed, og hvor jura og økonomi også er en vigtig del af de rammer, vi opererer inden for. Vi ønsker at varetage vores opgave med høj faglighed, ordentlighed, dialog, og nysgerrighed. Som sektionsleder i Socialtilsyn Hovedstaden bliver du leder af en gruppe medarbejdere, der er yderst fagligt kompetente, fagligt motiverede og selvstændige. Vores primære opgaver løses rundt omkring i landet, og derfor er det vigtigt, at du er en tydelig leder, der formår at sætte dit aftryk i en organisation, hvor en del af ledelsesopgaven er distanceledelse. Vi kan tilbyde:
  • En ambitiøs organisation med høj faglighed og et stort fokus på kvaliteten for borgerne
  • Et overordentlig spændende arbejde med mulighed for indflydelse på udviklingen af de sociale tilbud i Danmark
  • Et lederteam, der tager fælles ansvar for opgaverne, og som udvikler sig sammen
  • Fantastiske medarbejdere med engagement, dedikation, erfaring og ordentlighed
  • Et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for fleksibilitet i opgaveløsningen
Ansøgningsfristen er den 5. marts. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Ansøgere, der indkaldes til samtale, kan forvente at høre fra os primo uge 10. 1. runde ansættelsessamtaler afholdes d. 14.-15. marts og 2. runde afholdes d. 22. marts. For ansøgere, der går videre til anden runde, vil der forventeligt være en test inden 2. samtale. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2023. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, kan du kontakte tilsynschef Dan Theolander Holmgreen på tlf. 4014 5082. Læs mere om stillingen og de ønskede kvalifikationer på job- og personprofilen her. Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse. Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med.
    Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

    Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

    Læs mere om Frederiksberg Kommune her

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen