INITIATIVRIG OG ERFAREN KONSULENT TIL DEN SOCIALE INVESTERINGSFOND
I DSI's sekretariat står vi sammen med vores bestyrelse over for at realisere vores nye strategi, hvor hovedessensen er at bruge erfaringerne fra vores første investeringer til at udvikle større investeringsprogrammer, som vil nå langt flere udsatte målgrupper. Derfor søger vi en erfaren konsulent, der vil bidrage til, at sociale investeringer kan hjælpe endnu flere mennesker og bidrage til at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund.

Om Den Sociale Investeringsfond (DSI) DSI blev etableret af et bredt folketingsflertal i 2018 med 50 mio. kr. til at udvikle sociale investeringer som et nyt velfærdsredskab til at skabe bedre livsmuligheder for sårbare og udsatte målgrupper og samtidig mindske offentlige udgifter. Vi har samarbejdet med offentlige myndigheder, filantropiske fonde, civilsamfundsaktører og mange flere for at modne et helt nyt felt og har investeret de 50 mio. kr. i 12 sociale investeringer, der bidrager til at løse væsentlige samfundsproblemer såsom ungdomshjemløshed, vold i familier, og at børn og unge fra hjem med misbrug får ordentligt fodfæste i voksenlivet. Vi har modtaget de første tilbagebetalinger på vores investeringer, fordi de skaber de ønskede resultater, og vi har derfor et foreløbigt proof-of-concept for DSI's sociale investeringsmodeller. I dag er vi i fuld gang med at skalere investeringer til gavn for endnu flere og udvikle nye større investeringsprogrammer i stærke partnerskaber på tværs af sektorerne - det er her, at du, som vores nye konsulent, vil spille en helt central rolle. Opgaver De vigtigste opgaver for dig som konsulent vil være at:
  • Udvikle nye investeringsprogrammer, som bidrager til at løse et markant velfærdsproblem. Det kunne fx være styrket efterværn til anbragte børn og unge eller mindske senkomplikationer af type-2-diabetes.
  • Løbende opsamle erfaringer fra vores investeringsportefølje og ikke mindst omsætte det i nye koncepter for investeringsprogrammer.
  • Samarbejde tæt med fonde og andre potentielle investorer og derigennem løbende udvikle partnerskabsmodeller.
  • Være opsøgende i dialogen med offentlige myndigheder - både kommuner, regioner og i ministerier og styrelser - om udviklingen af nye investeringer.
  • Forme udviklingspartnerskaber og andre aktiviteter, som bidrager til at modne markedet for sociale investeringer.
Om dig Vi forestiller os, at du har:
  • En solid erfaring fra ledelse af udviklingsprojekter fra fx konsulentbranchen, en fond, det offentlige eller lignende.
  • En strategisk og analytisk tankegang og erfaring med at have bidraget til større forandringer på et felt fx psykisk sundhed, beskæftigelse eller socialområdet.
  • Indsigt i policy på de velfærdsområder, som DSI beskæftiger sig med, herunder meget gerne indsigt i kommunerne og/eller regionernes rammevilkår og et godt blik for, hvem der er DSI's næste potentielle samarbejdspartner.
  • En samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Du kommer til at samarbejde tæt med et stærkt team af økonomer, som har ekspertisen i at udvikle betalingsmodeller og de økonomiske rammer omkring investeringer, men det er en fordel, at du selv har en god forståelse og indsigt heri.
Vi lægger vægt på, at du har personlig gennemslagskraft og høj integritet. Du har gode samarbejdsevner, er løsningsorienteret og befinder dig godt med at samarbejde med mange typer af aktører fra investorer, ngo'er, kommuner og private leverandører. Du trives med at være i en organisation i udvikling og har generelt en konstruktiv tilgang til at løse de opgaver, som løbende opstår i en relativ ny fond, hvor udvikling af et marked for sociale investeringer kræver, at man er både vedholdende og fleksibel. Det er vigtigt, at du er klar til at påtage dig opgaver af forskellig karakter, da vi er et mindre sekretariatet, som løfter i flok. DSI har et sekretariat med syv medarbejdere, som ledes af fondschefen og en ambitiøs og engageret bestyrelse, hvor bl.a. formanden er udpeget af Social- og boligministeren. Alle medarbejdere refererer til fondschefen og samarbejder på tværs og i forskellige konstellationer. Arbejdsformen er uformel og udviklingsorienteret med fælles kontordage og mulighed for hjemmearbejde. Ansættelsesvilkår Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt med start 1. august 2023. Du vil blive ansat efter relevant overenskomst og på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Arbejdsstedet er Holmens Kanal, 22, 1060 København K. Ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte fondschef Camilla Bjerre Damgaard, [email protected], tlf.: 2154 9317. Send ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest mandag 29. maj 2023. Mærk emnefelt med 'Ansøgning'. Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden. DSI opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den Sociale Investeringsfond udvikler og udbreder sociale investeringsprogrammer på de danske velfærdsområder.

Fonden samarbejder med offentlige aktører, civilsamfundsaktører, fonde, leverandører og investorer om at løse konkrete velfærdsudfordringer. Fonden udbreder indsatser med en dobbelt bundlinje, det vil sige indsatser, der både skaber bedre liv og mindsker offentlige budgetter.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00