
SOCIAL- OG FAMILIECHEF - Nyborg Kommune
Vil du stå i spidsen for et kommunalt socialområde, hvor der kommer til at ske rigtig mange ting i de kommende år? Vil du være med til at skabe sammenhæng på tværs af velfærdsområderne og kan du sammen med områdets mange engagerede medarbejdere og ledere, diverse interessenter og et aktivt politisk udvalg nytænke sociale indsatser? Så kig med hér …
Nyborg Kommune søger en ny chef for Social- og Familieområdet, som er en nyetableret afdeling, som både omfatter voksenområdet såvel som børne- og ungeområdet.
Du bliver en del af kommunens øverste chefgruppe, og du skal lede en afdeling med omkring 360 dedikerede ledere og medarbejdere. Du vil derfor træde ind i en stilling, hvor opgaven består i hurtigst muligt at lære organisationen at kende og få skabt en ny samlet afdeling, hvor tænkningen og opgaveløsningen på tværs af de enkelte enheder i organisationen er helt central.
Der er for nylig i samarbejde med BDO igangsat en analyse på socialområdet, der skal anvise veje til at reducere omkostninger og prioritere indsatser mv. Denne analyse vil danne et solidt udgangspunkt og værktøj for den første tids arbejde som ny social- og familiechef.
I stillingen skal du desuden stå i spidsen for - i samarbejde med medarbejdere, eksterne aktører og politikerne - at implementere en række nationale reformer som fx barnets lov og dermed lede de nødvendige justeringer i tilgang og organisering af de sociale opgaver og tilbud til borgerne.
Ud over at have erfaring fra et eller flere relevante fagområder skal du kunne begå dig i en politisk styret organisation og være i stand til med naturlig autoritet at navigere i et landskab med mange aktører.
Læs mere om stillingen i job- og personprofilen, som du finder her.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lone Lorenzen, Nyborg Kommune, på mobil 5135 8674 og associeret partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 eller [email protected].
Ansøgningsfristen er onsdag den 11. oktober 2023.
Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden.