Dødsfald: Fhv. formand for Boligfonden Elsa Andreassen (91)

Forhenværende formand for Boligfonden for enlige mødre og fædre Elsa Andreassen, Charlottenlund, er død, 91 år.

Rasmus Nielsen

Elsa Andreassen var i 18 år − indtil 2001 − formand for Boligfonden for enlige mødre og fædre, skriver Politiken.

På posten afløste hun journalisten og politikeren Lis Møller, der i sit testamente havde peget på Elsa Andreassen til jobbet, som var frivilligt arbejde.

Ifølge Jyllands-Posten henvendte hun sig selv i Boligfonden allerede i 1975 for at høre, om der var brug for hendes arbejdskraft. Det var der, især da hun både kunne skrive på maskine og køre bil.

0:000:00