Om  
Gitte Lohse
Tobias Børner Stax

København får ny fagdirektør for skoler og dagtilbud

Gitte Lohse tiltræder 1. november som ny fagdirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Martin Mauricio

Fra november er en ny kvinde i spidsen for Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. 

Forvaltningen har nemlig hyret Gitte Lohse som ny fagdirektør for kommunens skoler og dagtilbud.

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse. 

"Som fagdirektør får man en enestående mulighed for at gøre en forskel og bidrage til, at børn og unge får de bedste faglige- og sociale udviklingsmuligheder frem mod voksenlivet," lyder det fra Gitte Lohse, der tiltræder stillingen 1. november.

Hun kommer fra en direktørstilling i Glostrup Kommune, hvor hun havde ansvar for Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Fra 2012 til 2015 var hun områdechef for alle daginstitutioner, skoler og fritidstilbud på Nørrebro og Bispebjerg, og hun har ligeledes siddet som chef for Ledelsessekretariatet i Børne- og Ungdomsforvaltningen på Københavns Rådhus. 

"Jeg ser meget frem til at vende tilbage til det stærke faglige miljø i Børne- og Ungdomsforvaltningen," udtaler Gitte Lohse. 

Administerende direktør, Tobias Stax, glæder sig over valget af den nye fagdirektør og fortæller, at forvaltningens tidligere erfaringer med Gitte Lohse er "overordentligt positive". 

"Hendes ledererfaring og faglige viden om børne- og ungeområdet gør hende særdeles kvalificeret til stillingen," siger han og fortsætter:

"Hun er meget vellidt og har en særlig evne til at samarbejde med det politiske niveau."

Gitte Lohse har tidligere arbejdet som lærer i Jylland og fem år som skoleleder i Lyngby.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Lohse

Fagdirektør, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
MPA (CBS 2012), cand.pæd. i historie og samfundsfag (DPU 2003), folkeskolelærer (Haderslev statsseminarium 1995)

Tobias Børner Stax

Adm. direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996), ph.d. i sociologi (Københavns Uni. 2004)

0:000:00