September 2020

Diagnoser i psykiatrien. Forskellige perspektiver.

Det nuværende klassificeringssystem i psykiatrien bruger en gruppering af symptomer og deres virkninger i en defineret tidsperiode for at stille en diagnose. Denne model er dog ikke særlig effektiv. Der er f.eks. tusinder af kombinationer, der kan bruges for at stille diagnosen ”paniklidelse” og én mulig kombination for ”social fobi” i DSM-5 1.

Mindst to hovedområder må tages i betragtning, for at gøre det nuværende system mere effektivt. Den første er den løbende søgning efter biomarkører og en mere indsigtsfuld forståelse af mekanismerne for psykiske lidelser. Bl.a. er genomics, epigenomics, proteomics og imaging medvirkende til dette. Det andet er forståelse for betydningen af en diagnose i et individuelt perspektiv, i konteksten af det epistemiologiske paradigme, der støtter den aktuelle kliniske praksis. Humanistiske, fænomenologiske og filosofisk orienterede undersøgelser er medvirkende til dette. Disse to områder må interagere med hinanden.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget