Iværksætter: Depressionen dræber mens politikerne tier

KRONIK: Hvis ikke vi tør bryde med gamle tabuer, så lader vi de mere end 300 millioner mennesker, der lider af depression i stikken. For mens moderne medicin kurerer flere end nogensinde før for kræft, så går det den modsatte vej med hjernesygdomme, skriver Jonathan Løw.

Af Jonathan Løw
Foredragsholder og iværksætter

I Danmark ’knækker vi cancer’ hvert eneste år.

Vi samler også ind til at blive klogere på hjertesygdomme og gigtlidelser, men tankevækkende nok er der nærmest intet politisk fokus på den sygdom, der er verdens største dræber af livskvalitet og i sidste ende liv hvert eneste år: Depression.

Fra succes til sygedagpenge
Ifølge WHO går flere end 300 millioner mennesker lige nu rundt med en depression. Det er en stigning på over 18 procent i det seneste årti, og det må blandt andet tilskrives en kombination af manglende midler til forskning, underprioritering af det psykiatriske område, et stigende psykologisk og arbejdsmæssigt pres i verden samt stigma og tabuisering omkring sygdommen.

Jeg har selv prøvet at kæmpe med en svær depression, der medførte en indlæggelse på psykiatrisk hospital i Aarhus.

Det skete blot få måneder efter, at jeg var blevet kaldt en ’ung iværksætterguru’ i et stort dansk erhvervsmedie, og under et år efter, at min seneste virksomhed var sluttet i top tre over årets mest lovende virksomheder.

Det skriver jeg for at understrege, at der kan være meget kort fra succes til sygedagpenge. Kort fra livsglæde til alvorlig sygdom.

Gode og dårlige nyheder
Den gode nyhed i forhold til fysiske sygdomme som kræft, hjertelidelser og lignende er, at antallet af dødsfald forårsaget af disse sygdomme er stærkt faldende:

  

Kilde: National Institute of Mental Health.

Det skyldes, at vi bevidst og målrettet er gået ind og har investeret store beløb i både forskning, forebyggelse og tidlig indsats i forhold til at bekæmpe sygdommene. Det virker altså, når vi virkelig vælger at investere og tilføre de nødvendige ressourcer som samfund.

Den dårlige nyhed er, at grafen langt fra ser så positiv ud, når vi taler selvmord.

  

Kilde: National Institute of Mental Health.

Nu tænker du måske, at selvmord jo ikke er en sygdom, men et resultat af en lang række andre og ganske komplekse forhold.

Det er også korrekt, men alligevel er statistikken yderst relevant, fordi flere end 90% af alle selvmord i verden skyldes sygdommene depression og skizofreni.

Hjernesygdomme
Indenfor den slags sygdomme venter vi, indtil adfærden manifesterer sig. Hvor vi med eksempelvis kræft bliver stadigt bedre til at detektere sygdommen tidligt, så er det ikke tilfældet med eksempelvis depression, ADHD eller lignende. Her arbejder vi i bedste fald reaktivt.

Den amerikanske psykiater og professor i neuropsykologi Thomas Insel holdt for nogle år siden en yderst tankevækkende TedTalk.

Én af Insels hovedpointer er, at en sygdom som depression ikke bør betegnes som en psykisk sygdom. Det samme gælder ADHD, der ifølge Insel ikke bør kategoriseres som en adfærdsmæssig sygdom.

ADHD og depression er ifølge Insel eksempler på hjernesygdomme.

Ikke kun kemi
Med hjernesygdomme henviser Thomas Insel ikke til den simple årsagsforklaring, man nogle gange har hørt fremført i forhold til depression: Altså at det skulle være en ren kemisk ubalance i hjernen.

I dag ved vi, at det ikke kan forklares så simpelt som en kemisk ubalance. Det er langt mere komplekst, og netop kompleksiteten er hele nøglen her.

Man kan ikke reducere depression til en ren biokemisk oplevelse. Det er en sygdom, der rækker langt ud over knæsmerter, forårsaget af man er faldet og har slået sig.

Det er en sygdom, der er invaliderende og livstruende for mange mennesker, og det er en sygdom, som vi halter katastrofalt efter i vores forståelse af - sammenlignet med eksempelvis kræft eller hjertesygdomme.

Det bekymrende er i den forbindelse, at en hjernesygdom som ADHD sætter ind meget tidligt i menneskets liv. Én ud af fem af alle unge i verden udvikler en kronisk hjernesygdom, inden de bliver 24 år gamle.

Hjælp før skaden er sket
Sygdommen bliver kronisk, fordi der indenfor hjernesygdomme ikke er blevet forsket tilstrækkeligt i, hvordan vi kan gribe ind tidligt, som vi gør det med de fysiske sygdomme.

I stedet accepterer vi lige nu, at vi i bedste fald kan hjælpe med en kombination af kognitiv terapi, medicin og eventuelt elektrochokbehandling, når først skaden er sket, og personen allerede oplever stor psykisk lidelse.

Dette er ekstra problematisk, fordi Insel igennem sin forskning har kunnet dokumentere, at det med de mest udbrede hjernesygdomme er således, at adfærden er det sidste, man ser forandre sig.

Ergo er en tidlig indsats endnu mere afgørende i disse tilfælde.

Den mildt gode nyhed er, at en række nye værktøjer gør speciallægerne i stand til at opdage ændringer i hjernen længe før, at symptomerne begynder at vise sig.

Det giver et lille håb om, at hvis der investeres i både dette område og i en mere grundlæggende forståelse af hjernesygdommenes karakter og mulige behandling, så kan vi rent faktisk begynde at løse gåden omkring verdens største dræber, som ingen politikere taler om lige nu.


Fakta om depression – den mest udbredte af hjernesygdommene

  • Næsten 50 procent af alle mennesker med depression modtager ingen behandling. Selv ikke i højindkomstlande.
  • Blot tre procent af verdens landes investeringer i sundhedsområdet går til hjernesygdomme.
  • Tal fra USA viser, at for hver dollar, der investeres i effektivt at behandle depression og angst, så tjener samfundet fire dollars igen.
  • De manglende investeringer rammer ikke kun individerne, der er syge. Husholdninger må flytte fra hus og hjem, fordi den ene part ikke kan arbejde. Arbejdsgiverne taber på, at deres medarbejdere bliver mindre produktive, mens regeringernes budget til sundhed og velfærd forøges markant.
  • Depression øger risikoen for følgesygdomme – herunder diabetes og hjerteproblemer.

Kilde: WHO (World Health Organization, 2017).

Forrige artikel Det er et politisk ansvar at fjerne jobbarrierer for handicappede Det er et politisk ansvar at fjerne jobbarrierer for handicappede
  • Anmeld

    Pernille Schriver · cand. scient. biolog og miljøvejleder

    Det Trådløse Samfund skaber depression

    Hvor kommer al den information fra, som popper op på de mange mia. af forskellige skærme, som er koblet trådløst op til internettet?
    SVAR: De kommer via mikrobølger, som sendes igennem luften fra mobilmaster, wifi, via bluetooth mm.
    Mikrobølgerne penetrere alle vore celler i kroppen og skaber ubalance. Især i nervesystemet og dette kan føre til neurologiske skader bl.a. også i hjernen.
    Læs venligst følgende videnskabelige artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0891061815000599

    GODT RÅD: Hold afstand til alle trådløse mirobølgekilder - også din egen mobiltelefon. Sluk, når du ikke anvender internettet. Benyt kablede forbindelser, hvor det er muligt.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Velfærdsstaten skaber depression

    Mennesket, som alle andre dyr, trives bedst i frihed.
    I Zoologisk Have har man længe erkendt, at dyrene bliver psykisk syge, hvis de ikke oplever en vis grad af frihed i form af natur-lige habitater og noget der ligner at fange egen føde.
    Dyr er mindre intelligente, og lettere at tilfredsstille.

    Når det kommer til mennesker, så kan ufrihed opfattes på langt flere plan, og derfor bliver vi også påvirket i større grad (bevidst eller ubevidst).
    Frihed dækker over mange ting, men kan godt generaliseres i retning af at have ansvar for sig selv, at kunne fravælge forpligtelser og at kunne opnå noget ved en given indsats.

    Alle disse ting har velfærdsstaten, drevet af politikere og DJØFer, siden 60'erne arbejdet ihærdigt på at overtage.
    Denne snigende ufrihed har haft katastrofale effekter på mennesket, og har bl.a. udviklet stigende psykiske lidelser som depression, men også curlingtrenden, underkastelsen for systemet (klient-accept) og uværdig egoisme (kræve uden forpligtelse til at yde, uden tanke for hvor pengene til ens krav kommer fra).
    Velfærdsstaten har via sine 50.000 sider love og reguleringer skabt en angst for at skabe, en angst for at gå i en af de mange faldgruber, angst for pålæg, ekspropriering og uventet beskatning.
    Velfærdsstaten stresser befolkningen med konstant ændrede krav man forventes at leve op til med bøder eller tilskud.

    Resultaten anno 2018 er en hel generation at unge, som ikke har ret meget selvdiciplin, for de er konstant blevet fagligt undskyldte, og karakterbarren er bare sænket, selv om de højere læreanstalter i årevis har adresseret problemet.
    Vi har en hær af offentligt ansatte, der har til opgave at blande sig i alt i borgernes liv, og lægge det i databaser.
    Vi har opnået et samlet budget pr. borger, som de fleste lønmodtagere ikke selv kunne dække med deres bruttoindkomst.

    Velfærdsstaten lyder sød og empatisk, men det er faktisk noget lort.

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    Til Pernille Schriver

    Kære Pernille.

    Tusind tak for din kommentar.

    Jeg har godt bemærket din store bekymring for mikrobølger. Jeg anerkender også det arbejde, I laver hos EHS i forhold til det, I kalder elektrosensitivitet. Jeg synes dog, at det er at afspore denne debat ganske meget.

    Der findes absolut ingen evidens for, at mikrobølger skulle være hovedårsagen til, at vi mennesker udvikler depression. Dette underbygges alene af, at der var millioner af mennesker, som også led af svære depressioner, inden der overhovedet fandtes de kilder, I mener er så skadelige.

    Jeg tænker ikke, at det giver mening at gå specifikt ind i debatten omkring mikrobølgekilderne her. Dels er det som sagt ikke det, indlægget handler om, og dels er jeg ikke ekspert på området. Jeg kan kun støtte, at der kommer mere viden omkring jeres bekymring, men igen: Jeg synes, at det afsporer debatten, når du med dit opslag påstår, at det er det trådløse samfund, der skulle have skabt hovedparten af depressionerne og dermed menneskers hjernesygdomme. Det passer ganske enkelt ikke.

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    Til Peter Poulsen

    Kære Peter

    tak for din svada imod velfærdsstaten. Jeg kan høre, at vi ikke bliver enige på det område. Jeg kender heller ikke til nogen former for evidens for, at det skulle være den danske velfærdsmodel, der har ført til stigningen i hjernesygdomme som depression? Har du noget sådan forskning, vil jeg være meget interesseret i at læse det.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    @Jonathan Løw

    Jeg ved ikke om depression er en hjernesygdom, så det har jeg ikke undersøgt.
    Jeg ved dog at depression kan være en reaktion på afmagt.

    Der findes så meget forskning, som drager søgte konklusioner, så jeg vil anbefale en ganske generel psykologibog, og lidt opmærksomhed på, hvordan du selv psykisk oplever modgang du ikke selv er herre over.

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Peter Poulsen

    Kære Peter

    depression er en hjernesygdom. Hvis du har læst mit indlæg, fremgår det også, hvad man i dag ved om sygdommen.
    Depression er ikke en reaktion på afmagt. En hjernesygdom kommer ikke, fordi man oplever afmagt. Hvor er evidensen og forskningen, der skulle understøtte dette?

    Det er en påstand, at forskning drager søgte konklusioner. Søgte konklusioner er, når folk blot mener noget, fordi det er nu engang deres holdning. Med den tilgang ender vi netop med postulater og fake news hele tiden. Vi er nødt til at sætte os ordentligt ind i tingene og lytte til dem, der bruger årtier på at forske i komplekse områder og dermed gøre os klogere på, hvordan vi håndterer ting som eksempelvis hjernesygdomme.

    En psykologibog er da altid udmærket, men det afhænger nu engang af, hvem der har skrevet den, og hvilket grundlag den baserer sig på.

    Endelig: Jeg ved ikke, om din sidste anbefaling var til mig eller generelt? Jeg har det nemlig glimrende, og mit ærinde med indlægget er ikke, at det skal handle om mig, men om den mangel på viden, vi i dag har omkring hjernesygdomme - herunder depression.

  • Anmeld

    Lars Ravn Holm

    Depression

    Hej Jonathan Løw,
    Tak for et godt opråb om depression. Jeg kender desværre alt for godt til at være invalideret af depressioner. Det er først indenfor de seneste år, der er kommet en bedre medicin og en ny behandling med strøm i hjernen. Og det virker
    https://www.dr.dk/nyheder/viden/p1livex/video-genoplev-p1livex-et-journalistisk-sanseligt-sceneshow-fra-p1#!/
    Til Peter Poulsen,
    Du har absolut INGEN forstand på, hvad depression er og kan betyde. Venligst undlad at simplificere med din lommefilosofi. Det er ganske enkelt respektløst.

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Lars Ravn Holm

    Selv tak Lars. Det gør mig ondt at høre, at du er så hårdt ramt af hjernesygdommen. Jeg er glad for, at du deler mit opråb omkring, at der bør investeres langt mere i dette område, så vi i fremtiden dels kan vide mere og dels kan behandle bedre.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    @Lars Ravn Holm / Jonathan

    Først til Jonathan: Nej det var ikke personligt, blot at der jo ikke er nogen, som ved bedre, hvordan depressive følelser opstår end en selv.

    Til Lars: Du ved sådan set ikke hvad jeg har forstand på, så din formulering er injurierende. Jeg har faktisk været ramt af en depression, som jeg selv har arbjedet mig ud af - uden medicinsk "hjælp", men med de værktøjer jeg langsomt fandt gav nytte. Det kan blandt andet være noget så simpelt som bevidst kun at sætte sig mål for dagen, som man let klarer. Blot den succes - modsat ikke at slå til, kan gradvis løfte en op til at klare mere og mere.
    Er du mere til afhængighedsskabende depotmedicin og elektrochok, fint. Det er muligt det virker - det gør det på nogen - men ikke noget jeg selv har lyst at eksperimentere med.

    Men venligst afhold dig fra at fortælle hvad jeg ikke har forstand på, kalde mine erfaringer lommefilosofi og respektløs. Synes faktisk netop det er respektløst.

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Peter Poulsen

    Mange tak for din kommentar. Det gør mig virkelig ondt at høre, at du også har været ramt af en depression.

    Jeg betvivler ikke, at din tilgang hjalp dig til at få det bedre. Jeg taler om den generelle viden og evidens, man har på området. Her ved man, at det er direkte livstruende ikke at behandle en svær depression med en kombination af medicin, kognitiv terapi og eventuelt ECT. Hjernen risikerer at tage varig skade, hvis man tror, at man blot skal acceptere tilstanden og sætte sig små mål i hverdagen.

    Jeg siger altså ikke, at det ikke virkede for dig, og jeg kender heller ikke sværhedsgraden af den hjernesygdom, du blev ramt af. Jeg gengiver blot den evidens, der indtil videre findes på området, hvor man ved, at desto sværere depression er, desto bedre virker medicin og ECT. Desto mildere depression er, desto mindre virker medicin og ECT, og desto mere virker kognitiv terapi og de ting, du beskriver.

    Derfor er det altid vigtigt med nuancerne samt det individuelle blik. Det kræver øget adgang til ressourcer og ny viden, og det er præcis, hvad jeg forsøgte at efterspørge igennem indlægget.

  • Anmeld

    Susanne Funder · Depression

    Et bidrag til din artikel om depression


    Det er en god debat du har sat i værk omkring depression. Jeg har en søn, kalder ham K.,som grundet en pludselig opdaget kronisk sygdom udviklede en svær depression. Og på grund af sygdommen måtte K. give afkald på sit oprindelige erhverv, at sejle langfart, et job som var hans ønske for livet. Sygdommen gjorde, at han i sin nye situation havde svært ved at identificere sig selv, og udviklede over tid en depression.
    Han begyndte langsomt at trække sig ud af "virkeligheden", og var i perioder skiftevis syg og rask. Perioden strakte sig over 5 år, hvor han i de raske perioder arbejdede. For hvert nyt job, som han iøvrigt selv fandt, gjorde sygdommen at han heller ikke kunne klare disse, og de raske perioder blev kortere og kortere.
    Depressionen havde undervejs desværre udviklet sig til en svær depression. Og K. var i
    ledighedsperioderne tilknyttet jobcentret, hvor han var igennem utallige og dårlige ressourceforløb, og diverse ubrugelige jobcenterkurser uden link til den virkelige Verden. Jobcentrets planer var ende- og virkningsløse gentagelser. På et tidspunkt ophørte sygedagpengene, og K. kom på kontanthjælp. Kontakten med det kommunale, gjorde bestemt ikke K's. situation bedre, da oplevelsen var inkompetente sagsbehandlere, der desværre vurderede K. med en kommunal gennemsyring af mistanke om ugidelighed. De forstod desværre ikke, at han pga. sygdom måtte opgive sit oprindelige erhverv.
    Og tiden kom, hvor K havde planlagt at livet ikke var værd at leve. Han blev heldigvis reddet i 11' time og indlagt på en psykiatrisk lukket afd. Han var der i ca. 10 dage og blev udskrevet pga. påsken, fordi man på psykiatrisk hospital lukkede afdelinger ned, med det resultat, at de bedste af de dårligste patienter blev udskrevet. Suk - udskrevet og til hvad, en tom lejlighed, uden nogen form for støtte, opsyn og psykiatrisk hjælp. Disse foranstaltninger der havde været der 24/7, ophørte fra den ene dag til den anden. Og hvis du vil tage livet af dig selv pga. en svær depression, er du ikke rask på 10 dage, heller ikke selvom det er påske. I sådan en situation er det godt at have familie og venner, for ellers bliver beslutningen om at taget sit eget liv effektueret.

    Efter K's. udskrivning fra psykiatrisk hospital, ventede han på, der skulle komme en henvendelse fra kommunen, det havde hospitalet oplyst. De fortalte, der ville stå en socialrådgiver og en mentor klar til at tage hånd om situationen efter udskrivelsen. Men ak - nej, sådan arbejder systemerne ikke sammen. Der gik næsten 4 mdr. og efter utallige rykkere fra mig som mor, fik han tilknyttet en socialrådgiver, og endelig blev der etableret en mentorordning. Ja, 4 mdr. uden hjælp nogen steder fra til en psykisk syg, trækker al energi ud af mig som pårørende, fordi jeg pludselig skulle agere mor, støtte og sagsbehandler, samtidig med jeg havde et fuldtidsjob.

    Fra K. var en single ung mand i 30'erne med fast godt arbejde, et godt og spændende socialt liv, gode venner og familie, en lille billig andelsbolig, stod han pludselig med et knust liv, og stod udenfor. Uden arbejde, uden normal indtægt, uden den sociale værdi det er at være kollega og have kolleger, uden at kunne dyrke sport, uden at have overskud til at se familie og venner, altid måtte sige nej, fordi overskuddet ikke rakte, uden at være sikker på at kunne blive boende i sin bolig. Kort sagt et liv uden for, uden værdighed, og uden selvtillid.

    Nu er det 2 år siden K. ikke ønskede at være her mere, og det har været en ekstrem hård tid, både for ham, familien og vennerne, hårdt at få ham tilbage til en normal hverdag. Tilbagevenden til det virkelige liv, var i begyndelsen 3 skridt tilbage og et frem. Og jeg skulle hele tiden være parat til at kunne tackle en eller anden pludselig opstået situation, og sørge for der kom ro på. Hele tiden gå med angsten om, kunne han finde på det igen. Høre på hvordan han havde det, måske 5 eller 6 gange om dagen. At være kontaktleddet mellem K. og det offentlige, var næsten et fuldtidsjob i sig selv. Dokumenter der skulle læses, og mange skulle der handles på. Gå med til samtaler, både på kommunen og i jobcentret, og overvære min syge søn, der var lysår fra at være rask, blive bombarderet med regler, love og paragraffer, som han i sin svære depressive hjerne slet ikke kunne modtage og og selvfølgelige slet ikke kunne forstå. Og efter diverse møder berolige ham med, at det hele nok skulle gå, når bare vi hjalp hinanden. Det var en barsk omgang.
    Efter endnu en indlæggelse på psykiatrisk hospital, af længere varighed end den første, er K's. situation i dag, at han har fået det meget bedre. Han fik pludselig en sagsbehandler tilknyttet, som forstod K’s situation og hjalp K. til at komme i arbejde via en flexjobordning, på en arbejdsplads som forstår hans situation, og sætter pris på hans ihærdige indsats for at vende tilbage til en normal tilstand. K. har desværre stadig dårlige dage, selvom der er langt imellem, og han går stadig til samtaler i psykiatrien. Men han er heldigvis i live, og han har heldigvis mod på livet igen, og det kan vi takke psykiatrien for. Uden deres professionelle og enestående hjælp og overskud, havde han, og vi som pårørende ikke klaret den.

    Da min søn begyndte at få det bedre, fik min datter konstateret brystkræft. Endnu engang måtte jeg finde ekstra ressourcer til også at kunne håndtere hendes situation. Desværre skulle hun igennem både kemo og stråler. Alligevel endte det med hun fik fjernet det ene bryst, fordi kræften havde spredt sig. Og igen var det en umenneskelig hård omgang for familien. Det var hårdt at se på, hvor syg kemoen gjorde hende, og hele tiden have i baghovedet om hun ville blive rask. Desværre er vi blevet orienteret om, at hun bliver ikke rask.

    Desværre var belastningen med to alvorligt syge (voksne) børn, mere end jeg kunne klare psykisk, og endte selv på en lukket psykiatrisk afd. i en måned. Så på den baggrund kan jeg godt udtale mig om, at psykiatrien gør et fantastisk arbejde, Personalet yder en stor prisværdig og uvurderlig indsats. De er på hele tiden, og skal hele tiden omstille sig til, hvilken patient de nu skal arbejde med. Hele tiden vise overskud uanset, hvilken situation de befinder sig i, og om det er tidligt eller sent på vagten.

    Det er selvfølgelig nemmere at håndtere et brækket ben. Det kommer i gips og gipsen dekoreres af venner, med små søde hilsner. Desværre kan der hverken sættes gips på, med små hilsner, eller plaster på en hjernesygdom. På trods af at hver 5 af DK’s befolkning har lidt eller lider af en depression, er sygdommen desværre tabubelagt. Jeg tror det vil hjælpe, hvis vi begynder at tale åbent om vores depressionssygdom, så vil der forhåbentlig komme mere fokus på hjernesygdommen, og politikerne vil blive nødt til at tage sygdommen alvorlig og opprioriterer området, til gavn for psykiatrien, og det store arbejde de udøver i, næsten, al ubemærkethed.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    @Jonathan Løw

    Jeg stødte på denne interessante artikel, som fortæller om et klinisk forsøg, der viste at motion har en klar effekt mod depression. Syntes lige at jeg ville dele det her - især fordi mangel på motion nok er lige så ofte forekommende som depression i vore dage. Måske! - er det en stor del af forklaringen på denne nye folkesygdom.

    citerer:
    "A pilot study in people with severe depression found that just 30 minutes of treadmill walking for 10 consecutive days was "sufficient to produce a clinically relevant and statistically significant reduction in depression.""

    http://www.businessinsider.com/best-exercise-for-brain-body-2017-7?r=US&IR=T&IR=T

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Peter Poulsen

    Kære Peter

    Mange tak for linket. Man har længe forsket i motions betydning for depressioner. Desværre viser det også kun evidens ved de milde depressioner, men derudover er det helt sikkert generelt en god idé :-)

  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Miljøgifte kan også forårsage mentale symptomer.

    Miljøgifte, som f.eks. kviksølv, kobber, bly, aluminium kan også forårsage mentale symptomer, men desværre udredes patienter ikke for kronisk tungmetalforgiftning i det offentlige danske sundhedsvæsen, da man ikke har hverken vilje eller viden dertil.
    I øvrigt er der undersøgelser, som viser, at elektromagnetiske felter kan frigøre kviksølv for depoterne og dermed øge blodets kontrol af kviksølv, hvilket kan underbygge Pernille Schrivers postulat om at: "Det Trådløse Samfund skaber depression".

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Hanne Koplev

    Med al respekt Hanne: Du gentager, hvad Pernille Schriver postulerer. Nøgleordet er her 'postulat'. Der er INGEN SIKKER EVIDENS for, at disse såkaldte elektromagnetiske felter og de omtalte miljøgifte skulle være årsagen til depression.
    Inden disse gifte og 'felter' fandtes, oplevede millioner af mennesker også svære depressioner. Der er indiskutabelt en korrelation imellem hjernesygdomme og så det stigende pres, mennesker befinder sig under qua vores samfundsindretning og teknologiske acceleration, men der er ikke tilstrækkelig dokumentation for at hævde, at det skulle have noget som helst at gøre med de ting, du fremhæver.

    Jeg er ikke ekspert indenfor disse områder, så jeg påstår ikke, at de ikke kan have en indvirkning. Men det er i mine øjne problematisk, såfremt folk begynder at tro, at disse kilder skulle være hovedårsagen til hjernesygdomme som depression. Det er helt afgørende, at vi forholder os til fakta og forskning frem for antagelser og tilfældige google søgninger.

  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Miljøgifte kan også forårsage mentale symptomer.

    Der er helt sikkert mange årsager til depression eller årsager, som medfører en stigning af symptomet.
    Som jeg skriver kan visse tungmetaller medføre depression.
    Man kan ikke udelukke, at depression ikke kan skyldes forgiftning / belastning med tungmetaller, så længe dette ikke er undersøgt eller undersøgt med relevante diagnostiske metoder.
    Belastning / forgiftning med f.eks. kobber kan medføre depression, og Danmark har formentlig verdens største forurening med kobber fra vores svineproduktion. Med kobber er det så paradoksalt, at blodets indhold af kobber kan være unormalt lavt, når der er ophobet u-fysiologiske store mængder kobber i indre organer. Dette er desværre ikke almenviden indenfor lægestanden, hvorfor tilstanden overses.

    Her er et link, som understøtter Pernille Schrivers indlæg:
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26544100

    Det ville være fantastisk, hvis den danske population blev undersøgt for belastning med miljøgifte f.eks. gennem biopsier af afdøde danskere eller vævsprøver udtaget af levende individer f.eks. ved fjernelse af tumor-væv.
    Men jeg tænker, at sådanne undersøgelser ikke vil blive foretaget, da der sikkert vil fremkomme ubekvem viden for industrien.
    Hovedparten af forskningen sponsoreres af industrien og det ville også være svært at forstille sig, hvilken industri, som ville være interesserede i at sponsorere en sådan forskning.

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Hanne Koplev

    Kære Hanne

    Vi bliver nok ikke enige her. Dit link peger på en rapport, der ikke viser nogen korrelation imellem miljøgifte og depression, men antyder en påvirkning på " hypersensitive people and pregnant women." Det har intet med depression at gøre, og der er intet, som understøtter postulatet fra Pernille Schriver. Derudover kan man nærmest altid Google sig frem til et link, der måtte understøtte, hvad man tror på. Det er imidlertid ikke det samme som forskning og endnu vigtigere meta-studier og meta-forskning.

    Jeg synes generelt, at man skal være MEGET FORSIGTIG med at drage sådanne konklusioner ud fra så tyndt et materiale. Jeg er generelt heller ikke til de store konspirationsteorier omkring, at der skulle være industrier, som blokerer for forskning indenfor et område, hvis der virkelig er evidens for, at der kunne være en klar sammenhæng.

    Derfor bliver vi næppe enige her, men jeg respekterer naturligvis din holdning og opfattelse af, at der ligger et problem der, hvor du anviser.

  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Det kræver tid og læsning at sætte sig ind i et nyt emne.

    Kære Jonathan Løw. Det pågældende link viser, at elektromangetiske felter kan frigøre kviksølv fra depoter og over i blodet.
    Det er almen kendt, at forgiftning / belastning med kviksølv kan medføre mentale symptomer, som f.eks. depression.
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8153237
    At f.eks. kronisk kviksølv-forgiftning ikke kan diagnosticeres via en almindelig blod-prøve ses af dette link:
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2098763/

    Dit udsagn om "konspirations-teorier" tyder på, at du ikke har kontakt med virkeligheden eller har læst den nylige debat, som der har været om den frie danske forskning eller rettere mangel på samme.

  • Anmeld

    Dorte Yawl · Kranio Sakral Terapeut

    Krop

    Jeg bliver bekymret, når der kun tales om evidens, lig lægefaglig evidens. Der er ingen her , tror jeg, der har talt om hvad kroppen "tænker" og føler. Hvis ikke vi tager historier og beretninger ind fra andre end de rent lægefaglige, kommer der virkelig til, at gå mange år, før det rykker.
    Der sker mange spændende helbredsmæssige kvantespring udenfor de etablerede miljøer, men meget få hører om det, fordi vi først behandler, når systemet har afskrevet patienten.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · ufrivillig datamalkeko for dataherremænd (som Lundbeck)

    Bindinger til Lundbeck?

    Psykiske sygdomme er et vigtigt emne at tage op, men noget - en lille genkendelsens alarmklokke - fik mig til at google Jonathan Løw - og ganske rigtigt - han har udført opgaver for Lundbeck, som har enorme økonomiske interesser i at gøre depression til en hjernesygdom:
    http://www.ophotel.dk/da/konferencecenter-aarhus/udvikling-der-faar-dig-videre/

    Derfor kan Løw sagtens mene sit indlæg af et godt og ærligt hjerte - men den type interesser og bindinger bør deklareres i denne type indlæg, og de rejser jo i hvert fald spørgsmålet, om Løw stadig er på en opgave for Lundbeck? Eller om, hvilke andre bindinger Løw evt. aktuelt har ift. Lundbeck?

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · ufrivillig datamalkeko for dataherremænd (som Lundbeck)

    Rettelse til ovenstående...

    Jeg har set forkert i ovenstående link - det er Løws samarbejdspartner, Povl Henningsen, der har løst opgaver for Lundbeck - ikke Løw. Men det gør sådan set ikke mit spørgsmål irrelevant. Har Løw løst opgaver for, eller har aftaler med Lundbeck af nogen art?

  • Anmeld

    Olga Runciman

    Bøger

    Den medicinske behandling vi tilbyder folk med bl.a., depression og andre sindslidelser er ofte endnu mere skadelig end selve lidelsen. I øvrig Susanne Funder din historie er utrolig barsk og viser i alt sin tydelighed at nå livet er for hårdt knækker vi. Jeg bliver personlig ked af at man ofte bliver beskrevet som psykisk syge nå det stort set handler om livet. Jeg kan godt forstå både din søn og dig gik ned puha!
    Jeg kan anbefale disse to bøger hvis man vil læse om viden og forskning der peger i en anden retning end den gængse. De er ganske overbevisende
    ‘Den psykiatriske epidemi’ af Robert Whitaker
    Og
    ‘Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse’ af Peter Gøtzsche

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Anne-Marie Krogsbøll

    Kære Anne-Marie

    det var dog en spøjs kommentar, som du så også efterfølgende rettede til :-)
    Nej, jeg har ikke løst opgaver for Lundbeck. Men selv hvis jeg havde, ændrer det ikke på min holdning til spørgsmålet. Jeg ved godt, at der hos nogle danskere er en stor konspiration i forhold til medicinalindustrien. Det er primært en dansk ting, og jeg forstår den ærlig talt ikke. Medicin redder i millioner af liv hvert eneste år, og det ville jeg mene uanset, om jeg havde medicinalvirksomheder som mine kunder eller ej.
    Naturligvis er medicin ikke slik, som lægerne skal udskrive som en hobby, men det er heller ikke kun et onde. Det er sjældent enten-eller i denne verden. Heller ikke når det gælder antidepressiv medicin.

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Olga Runciman

    Kære Olga.

    Tusind tak for den relevante kommentar.

    Det er nu ikke korrekt, når du skriver, at medicinen "ofte er endnu mere skadelig end selve lidelse". Det er der ganske enkelt ikke evidens for at hævde.

    Peter Gøtzsche er velkendt for sin modstand imod alle former for medicin. Jeg mener afgjort, at Gøtzsche har en pointe, når vi taler de milde depressioner. Her er der, som han også påpeger, ingen evidens for, at antidepressiv medicin skulle virke bedre end placebo.

    Det er imidlertid ikke tilfældet, når vi taler de svære depressioner, hvor medicinen klart er mere effektiv end placebo.

    Det handler for mig at se om nuancerne og er ikke enten-eller.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · ufrivillig datamalkeko for dataherremænd (som Lundbeck)

    Tak for svar, Jonathan Løw

    Måske spøjs, men meget relevant kommentar fra min side. Jeg går ud fra, at dit svar også gælder eks. modtagelsen af legater, priser (eller indstillinger til sådanne) etc?

    "Men selv hvis jeg havde, ændrer det ikke på min holdning til spørgsmålet. Jeg ved godt, at der hos nogle danskere er en stor konspiration i forhold til medicinalindustrien. Det er primært en dansk ting, og jeg forstår den ærlig talt ikke. Medicin redder i millioner af liv hvert eneste år, og det ville jeg mene uanset, om jeg havde medicinalvirksomheder som mine kunder eller ej."

    Der har du jo så i hvert fald taget entydigt stilling FOR industrien - og det er jo også en form for deklaration.

    Til det er der bare at opfordre folk til at læse/få fat i Gøtzsches og Juhl Jørgensens kronik i Politiken i dag (Er desværre abonnementsbelagt), så forstår man bedre mistroen - som bestemt ikke er så særegen for Danmark, som du hævder:
    https://politiken.dk/debat/kroniken/art6325641/Mange-af-L%C3%A6gemiddelstyrelsens-chefer-er-%C3%A5benlyst-inhabile

    SSRI er i årevis blevet smidt i hovedet på mange tusinde patienter med enten ingen egentlig depression eller milde/moderate depressioner - med mange ulykkelige skæbne til følge. Det siger jo alt om, hvor meget vi kan stole på industrien, og på vore mere eller mindre industritilknyttede myndigheder, politikere, eksperter og forskere - og det er Gøtzsches og hans samarbejdspartneres fortjeneste, at man er begyndt at se lidt mere "nuanceret" på SSRI - bestemt ikke industriens.

    Selv vore regeringspolitikere har bånd til medicinalindustrien: http://statsministeriet.dk/_a_1628.html

    Industrien har massevis af folk og forskere officielt eller uofficielt på lønningslisten, så det er bestemt ikke irrelevant at have øje for den slags interessekonflikter, når fremtrædende folk som du selv ytrer sig til fordel for industrien. Det er jo så bare dejligt at høre, når der for en gangs skyld er tale om en, som IKKE har bånd til industrien - om end du som sagt har et på forhånd meget positivt - og i mine øjne urealistisk - billede af denne. Og din beskæftigelse som fremtrædende marketingmand, og samarbejdspartner med en, som HAR bånd til Lundbeck, gør vel også, at det kunne være en naturlig mistanke?

    Men igen - dejligt, at mistanken for en gangs skyld er ubegrundet. Men jeg kan anbefale dig at læse Gøtzsches bøger, og "magteliten" af Ellersgaard, Grau Larsen og bernsen, og "Skjulte penge" af Arnfred og Kjær Jessen, hvis du vil forstå mistilliden i Danmark ift. bl.a. medicinalindustrien. Den har en helt naturlig forklaring, og hvis du læser dem, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at du også fremover vil være lidt mere mistroisk overfor propaganda fra medicinalindustriens side, siden du jo lægger vægt på evidens. Det er der masser af i de bøger - ren, ucensureret og ukorrumperet evidens.

  • Anmeld

    Jonathan Løw · Listen Louder

    @Anne-Marie Krogsbøll

    Du må vælge at have al den mistanke, du har lyst til, i forhold til mig. Jeg vælger at møde andre med tillid og troen på, at de ligesom jeg ønsker at gøre verden bedre.

    Og nej - selvom ingen industri (eller forsker som Peter Gøtzsche iøvrigt) er uproblematisk, så deler du og jeg ikke holdningen til medicinalindustrien.

    Du beskriver det som om, at det er producenterne, der udskriver til patienterne. Det er vel at mærke lægerne, og her er vi helt enige om, at der er et problem. Du mener så nærmere, at det er af konspiratorisk art. Jeg mener, at lægerne ikke er tilstrækkeligt kvalificerede til det, og at det mere er et udtryk for, at vi mangler ressourcer til, at speciallæger (psykiatere) kan vurdere den enkelte patient. Det ville iøvrigt også gøre, at der blev udskrevet langt mindre eksempelvis antidepressiv medicin. Men det skyldes ikke konspirationer eller 'uhellige alliancer', men ressourcemangel og mangel på videreuddannelse og specialisering.

    Heldigvis lever vi i et frit land, så vi har jo lov at være uenige. God aften.

  • Anmeld

    Olga Runciman

    @Jonathan Løw

    Det er ganske korrekt nå jeg skriver “medicinen ofte er endnu mere skadelig end selve lidelse". Desværre. Men jeg ved mange har simpelhen ikke sat sig ind i forskningen og litteraturen men læser det der er valgt af psykiatrien og medicinalindustrien eller bare tager for givet det man hører. Dette er meget naturlig. Men jeg vil nu anbefale at man alligevel sætter sig ind i den kritisk litteratur.

    Whitaker skrev sin bog i 2010 og udfordrede psykiatrien/lægeverden til at komme med viden og forskning der kunne modbevise hans konklusion at psykiatriens eget forskning viste at psykiatrisk medicin var med til at kronificere og forkorte folks liv. Til dagsdato har ingen kunne komme med viden eller forskning som kunne modbevise denne opsigtsvækkende konklusion. Ingen.

    Vi to bliver nød til at være enig om at være uenig og det er helt ok. Vi skriver hver især ud fra vores viden og erfaring, jeg fra den kritisk vinkel, du fra det etableret. Det gør vi/jeg fordi vi/jeg ønsker at bidrag til debatten med det formål at opfordre folk til at søg og erhverv sig den nødvendig viden omkring psykiatrien.



  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Bekymret amatørdatadetektiv/ufrivillig datamalkeko for medicinalindustrien

    Tak for svar, Jonathan Løw..

    Du skriver:
    "Du beskriver det som om, at det er producenterne, der udskriver til patienterne. Det er vel at mærke lægerne, og her er vi helt enige om, at der er et problem. Du mener så nærmere, at det er af konspiratorisk art. Jeg mener, at lægerne ikke er tilstrækkeligt kvalificerede til det, og at det mere er et udtryk for, at vi mangler ressourcer til, at speciallæger (psykiatere) kan vurdere den enkelte patient. Det ville iøvrigt også gøre, at der blev udskrevet langt mindre eksempelvis antidepressiv medicin. Men det skyldes ikke konspirationer eller 'uhellige alliancer', men ressourcemangel og mangel på videreuddannelse og specialisering. "

    Vi er vel enige om, at det er producenterne, der leverer den ofte mangelfulde dokumentation for præparaterne, og som (desværre) står for meget af oplæringen af lægerne? Og vi er vel også enige om, at der er mange økonomiske bindinger mellem industri og læger? Det gør det ikke nødvendigvis til en "konspiration" mellem disse parter - men lægerne lader sig påvirke af disse bånd, og det ved industrien udmærket. De er jo ikke godgørende institutioner - det er der vel ingen, der hopper på?

    Lægerne er for naive og fulde af selvbedrag ift. at holde hovedet klart, når der er penge og andet på spil - og derfor er de ikke dygtige nok. Det sidste kan vi godt blive enige om.

    Jeg forstår ikke dit behov for så unuanceret at forsvare industrien - det er det åbenlyse behov, der gør mig lidt mistroisk, for man skal godt nok have læst aviser med lukkede øjne de sidste mange år, hvis man skal være blind for de tricks, industrien kan finde på. Og jeg tror ikke på, at du læser aviser med lukkede øjne.

  • Anmeld

    Lars Ravn Holm

    Til Peter Poulsen

    Dit svar, om din måde at klare din krise på, fortæller mere om dig end om mig. Jeg kender ikke din krisetilstand, men jeg ved, at du intet aner om, hvad jeg har været igennem. Det er derfor respektløst at kaste skidt på det, der hjælper mig. Dét aner du stadig intet om, og derfor afholder du dig naturligvis fra at kaste skidt på min behandling. Dét er nemlig respektløst, unødvendigt og under niveau.

  • Anmeld

    Susanne Funder · Efterlønner

    Lars Ravn & Peter Poulsen

    Medicin, andre behandlinger og motion, eller ej.
    Jeg ved, at i min søns og mit tilfælde var psykiatrisk indlæggelse og medicin vores eneste udvej. Jeg dyrker ikke motion udover nogle lange gode gåture med hunden. Min søn har dyrket motion fra han begyndte i skolen, ofte flere sportsgrene samtidig, og dyrkede motion mindst 4 gange ugentlig. Men da depressionen viste sit grimme ansigt, havde han de bedste intensioner om at komme afsted. Sad tit med sportsrygsækken på og var klar til at cykle afsted, men depressionen vandt desværre oftere og oftere, og sørgede for han blev hjemme.
    Det jeg mener er, at vores hjernesygdomme er forskellige, og skal deraf også behandles forskelligt. Min holdning er, at det må være
    det psykiatriske fagpersonale, der undersøger og beslutter behandlingen for den enkelte patient.

  • Anmeld

    Pernille Schriver · cand. scient. biolog og miljøvejleder

    Svar til Jonathan Løw

    Kære Jonathan

    Tak for kommentar.
    Jeg skriver ikke, at trådløs dataoverførsel via mikrobølger er hovedårsag til depression. Jeg skriver, at mikrobølger skaber ubalance i alle vore celler, og at dette kan føre til neurologiske skader.

    I mit første indlæg linker jeg til anerkendt forskning, som henviser netop til, at mikrobølger kan skabe bl.a. depression og andre neurologiske skader på nervesystemet og hjernen. Læs den gerne: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0891061815000599

    Baggrunds strålingen fra mikrobølger er i dette land de sidste 10 år steget mange 1000 gange. Jeg har teknisk udstyr til at måle hvilke strålingsniveauer, som bl.a. elever sidder i i undervisningssituationer, og dette er langt over, hvad anerkendte internationale forskere anbefaler på området. Jeg har bl.a. målt elevers mobiltelefoner stråle 36.000 gange højere, når den benyttes til at koble op på nettet med data end hvis den koblede op på nette via skolens wifi . I mit eget hjem ligger jeg på niveauer 1000 til 10.000 gange lavere, end jeg oplever på min arbejdsplads, da jeg ikke benytter trådløs teknik hjemme.

    Jeg angiver de ovenstående måleresultater for at vise, at vi ikke taler om dobbelt op eller 10 gange niveaustigning, når vi anvender trådløs dataoverførsel. Men at det er 1000 til nogle gange 100.000 gange højere niveauer, og det er forskningsmæssigt bevist, at stråling i de niveauer påvirker vore celler og kan være medvirkende til at udvikle depression. Beviserne er der, selvom de fleste ikke vil acceptere disse fakta.

    Europarådet har med Resolution 1815 fra 2011 anbefalet, at alle medlemslande burde beskytte børn og unge i højere grad. http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/europar%C3%A5det

    WHO har kategoriseret mikrobølger som mulig kræftfremkaldende. http://www.iarc.fr/en/media-centre/pr/2011/pdfs/pr208_E.pdf

    Jeg er ikke enig med dig i, at jeg afsporer artiklens indhold, som jeg mener er yderst vigtigt at sætte fokus på (og tak for det, Jonathan Løw), men vi skal være opmærksomme på alle faktorer, som kan være årsag til, at så mange ender i depression. Og i denne pulje findes trådløs dataoverførsel via mikrobølger, da de skaber biologisk ubalance vore celler.

  • Anmeld

    Torben Vegener Hansen · Fhv. socialrådgiver nu folkepensionist

    Kom nu ud af den uvidenhedsboble, kære politikere!!!

    Jeg har i nogle dage fulgt den ovenstående debat og er blevet ked af, at folk er begyndt at slå hinanden oveni hovedet pga. forskellige holdninger. Det synes jeg debatten er for vigtig til!
    Jeg har selv taget psykofarmaka siden 1993, har adskillige gange prøvet at trappe ud, hver gang med det resultat, at jeg er røget ned i et mørkt hul - også selv om jeg bor sammen med alle tiders dejlige kæreste, som støtter mig utroligt meget.
    Jeg synes, debatten skal lidt tilbage på sporet, altså der hvor Jonathan Løw starter: "Depression dræber mens politikerne tier". Jeg ved ikke, hvad årsagen er, men jeg håber, at den manglende interesse fra politisk hold skyldes uvidenhed og berøringsangst. Men lige meget hvad grunden er, må vi, som den store befolkningsgruppe, som vi er, kræver, at vores folkevalgte søger meget mere viden fra fagkundskaben, således at de får den tilstrækkelige viden, som er nødvendig for at kunne træffe de for rigtige beslutninger. Disse skal være så bredspektret som muligt. Når jeg følger debatterne fra folketinget, krummer jeg tit både tæer, fingre og meget andet over den liden kendskab, de har til emnet, og hvor lidt de følger med i den nyeste forskning.
    Se nu at komme ud af den uvidenhedsboble, kære politikere!!!