Regeringen underprioriterer patientsikkerheden

NYHED: Regeringen negligerer patientsikkerheden ved igen at udskyde udvidelsen af loven, mener Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Ministeren regner med, at loven kommer til efteråret.
Det danske sundhedsvæsen kan i dag lære af fejl begået på sygehuset, men ikke hos den praktiserende læge.
Det danske sundhedsvæsen kan i dag lære af fejl begået på sygehuset, men ikke hos den praktiserende læge.Foto: colourbox.com
Anders Heissel

Patientsikkerhed er åbenbart ikke et prioriteret område, og det undrer mig, når der er så mange problemer.

Beth Lilja
Leder af Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Det danske sundhedsvæsen kan i dag lære af fejl begået på sygehuset, men ikke hos den praktiserende læge.

Sådan vil det fortsætte, for den planlagte udvidelse af patientsikkerhedsloven er udskudt til næste år, og det bliver skarpt kritiseret af Beth Lilja, leder af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

"Patientsikkerhed er åbenbart ikke et prioriteret område, og det undrer mig, når der er så mange problemer. Konsekvensen af den udskudte udvidelse er, at vi går glip af en masse læring ud fra alle de fejl, der nu ikke bliver indrapporteret. Men det er for dyrt at lade den viden om de fejl, der sker, ligge," siger Beth Lilja.

0:000:00