Debat

Regionerne vinder 1. halvleg i kampen mod patienternes valgmulighed

DEBAT: CEPOS mener, at regionerne har vundet kampen, når det handler om at begrænse patienternes valgmuligheder.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Michael O. Appel
Konsulent, tænketanken CEPOS

Mange OECD-lande lever godt med en betydelig privat hospitalssektor. Det gælder bl.a. Belgien, Frankrig, Japan, Schweiz, Tyskland og Østrig. Og Sverige har i mere end ti år haft et større privat hospital med akutbehandling, som det offentlige køber behandlinger hos.

Hvordan kan det være, at det offentlige i andre lande, eksempelvis Sverige, godt kan finde ud af at købe behandlinger på privathospitaler, mens vi i Danmark ikke kan? Er det evnerne i den danske offentlige køber-funktion det kniber med? Et det viljen/incitamentet? Er det ideologi? Svaret er, at alle tre faktorer spiller ind.

Evnerne
Alle lande, der har forsøgt at reformere en uniform offentlig hospitalssektor, har oplevet problemer med køber-funktionen. Det er en ny og udfordrende opgave at specificere, hvad man skal have for pengene til sygdomsbehandling, og det tager tid at udvikle den kompetence. Den langsomme og modstræbende udvikling i Danmark kan dog ikke primært forklares med, at det tager tid at lære - for at forklare den skal man have kig på aktørernes incitamenter.

Incitamentet
Da den nuværende regering indførte det såkaldte udvidede frie valg (reelt var der tale om et "forsinket og begrænset frit valg", idet muligheden først indtraf efter 2 måneder og kun blandt de producenter, som det offentlige havde indgået kontrakt med), hvor patienterne fik en chance for at vælge et privathospital, skete det under amternes højlydte beklagelse. Da forsinkelsen blev nedsat til 1 måned, steg klagesangens styrke yderligere.

Det kræver ikke stor indsigt at regne ud, at amterne/regionerne har følt sig fristet til at neutralisere patienternes valgmulighed, når nu det ikke lykkedes at fjerne den ad politisk vej. Og det har man haft god mulighed for, idet regeringen tildelte præcis amterne/regionerne ansvaret for dels at indgå kontrakter med privathospitalerne, dels at informere patienterne om valgmuligheden. Dødsstødet til patienternes valgmulighed kom dog først i foråret, da regeringen valgte at belønne regionernes forsyningssvigt under strejken med efterfølgende at suspendere patienternes mulighed for at vælge privat. I regionerne kan man således konstatere: Vi kan, akkurat som i forbindelse med ventetiderne 1990'erne, få flere penge og eliminere konkurrence fra private ved at gøre det ekstra dårligt.

Konklusion
Regeringen er nu begyndt at rulle sine reformer tilbage, og regionerne har dermed vundet første halvleg i kampen mod private hospitaler. Derfor fremstår reformarbejdet siden 2001 som en fiasko. For at vinde anden halvleg skal man derfor enten flytte indkøber-funktionen fra de offentlige hospitalsejere (regionerne) eller omdanne regionerne til udelukkende at alene være indkøbere. Det er nemlig ikke hensigtsmæssigt at overlade det til en producent at bestemme, om forbrugerne kan vælge andre producenter. Den lektie har regeringen forhåbentlig lært.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00