Læger efterlyser plan for medicinske patienter

Diskussionen om en Kræftpakke III er i gang. Men politikerne på Christiansborg bør også lægge en plan, der kan hjælpe den store gruppe af medicinske patienter. Det mener overlæge Thomas Gjørup, der er formand for Dansk Selskab for Intern Medicin. Politikerne må definere, hvad de medicinske patienter og deres familier skal kunne forvente sig af sygehusene.

Medicinske patienter bør eksempelvis tilses med det samme af en speciallæge, når de indlægges - uanset om indlæggelsen er akut. Behandlingen skal gå hurtigere i gang - også selv om klokken er efter 16, eller det er weekend.

"I dag har vi for meget spildtid, hvor medicinske patienter ligger og venter, og for mange akutte indlæggelser, der blot ender med en udskrivning næste dags formiddag. De centrale sundhedsmyndigheder må sætte sig i spidsen for en handleplan," siger Thomas Gjørup.

"Vi har diskuteret det her i 10 år, og nu må der ske noget. Det primære for mig er ikke penge eller flere senge på de medicinske afdelinger, men derimod nogle organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer til gavn for patienterne."

Overflødige indlæggelser
Mange akutte indlæggelser har i dag mere noget at gøre med logistik end med behandling.

En markant forbedring for de medicinske patienter vil være, hvis de modtages af erfarne speciallæger, der med det samme kan tage stilling til, hvad der skal ske med dem. Hvis behandlingen kom i gang med det samme, kunne en del patienter gøres færdige med det samme eller i løbet af nogle få timer.

En hurtigere behandling forudsætter længere åbningstider for en række hjælpefunktioner, så f.eks. flere røntgenundersøgelser og scanninger klares med det samme. I dag ligger patienter ofte og venter til næste dag. Længere åbningstider er et argument for at samle den akutte medicinske behandling på færre sygehuse, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

"I dag skal man som patient helst indlægges senest før kl. 11 for samme dag at få udbytte af ressourcerne på et sygehus," siger Thomas Gjørup for at sætte tingene på spidsen. En vigtig opgave i en handleplan må være at styrke den ambulante behandling.

Svær opgave
"Jeg er umiddelbart positiv over for ideen, men skeptisk over for, om det kan lade sig gøre at skrue en pakke sammen. Det kan måske lade sig gøre over for grupper af yngre medicinske patienter, men det bliver svært over for den store gruppe af ældre patienter, hvor sygdomsbilledet er mere sammensat og diffust. Vi har set, at nogle af kræftpatienterne kommer i klemme i de nuværende kræftpakker, når de falder uden for et typisk sygdomsbillede," siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er umiddelbart afvisende over for en "pakke" i stil med eksempelvis kræftpakkerne.

"Pakkerne har været specifikt rettet mod sygehusbehandling. En stor del af de medicinske patienter er kroniske patienter, og her er det store problem, at de i behandlingen let falder mellem "flere stole" - f.eks. mellem de praktiserende læger, sygehusene og kommunernes sundhedsindsats. Det problem har vi allerede nu fokus på," siger ministeren.

Sundhedsministeren henviser til en bevilling på 600 mio. kr., som frem til 2011 skal sikre, at fire store grupper af de kroniske patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. Regioner og kommuner skal lave "forløbsprogrammer" for patienter med diabetes, muskellidelser, hjerte-kar-sygdomme og kroniske lungesygdomme. En særlig enhed følger indsatsen.

Hold kæft-bolsje
Socialdemokratiets sundhedsordfører Sofie Hæstorp Andersen kalder forslaget om en særlig pakke for de medicinske patienter for "fremragende" og mener, at sundhedsministeren bruger kronikerpulje som et "hold kæft-bolsje". Men puljen kan ikke stå alene.

"Forslaget om en pakke for de medicinske patienter ligger helt i tråd med det, vi har efterlyst i flere år. En række servicemål kunne være med at fokusere på den ventetid og spildtid, som findes i systemet i dag," siger Sofie Hæstorp Andersen, der også mener, at en plan bør se på for hurtige udskrivninger og en manglende koordinering mellem regioner og kommuner ved udskrivning.

Positiv industri
Uden for Christiansborg støttes forslaget om en handleplan af lægemiddelindustrien:

"Erfaringen fra hjerte- og kræftpakkerne er, at de sætter mål og giver en god systematik, som er med til år for år at sikre fremdrift. Planernes succes skyldes også, at de klart placerer et ansvar for opgaverne. Jeg tror, det er en god ide med en samlet plan, men forholdene for de medicinske patienter er mere end et spørgsmål om struktur og ledelse. Der skal flere penge til området," siger Ida Sofie Jensen, direktør i LIF, Lægemiddelindustrien.