FREDAG FORMIDDAG - 41

v\:* {behavior:url(#default#VML);}o\:* {behavior:url(#default#VML);}w\:* {behavior:url(#default#VML);}.shape {behavior:url(#default#VML);} Fredagden 9. oktober 2009 – uge 41 ----------   Matasudfordrer apotekerne Mataskridter nu banen op til en kamp om retten til at sælge receptpligtig medicin.Det sker i forbindelse med den planlagte evaluering af apotekerlovgivningen detteefterår. Indtil nu har den danske debat om liberalisering af lægemidler ikkefyldt meget i den offentlige debat, men partiet Venstre tilkendegav allerede isommeren 2008, at partiet ønsker en yderligere liberalisering af apotekerloven.Det skriver Børsen mandag.   DanmarksApotekerforening er imod yderligere liberalisering, og foreningens formand,Niels Kristensen, mener ikke, at det vil kunne sikre patienterne billigeremedicin. Informationschef i Matas, Henrik Engberg Johansen, mener derimod, aten liberalisering vil føre til billigere produkter og ikke behøver betyde, at dergås på kompromis med patientsikkerheden.   »Foretagerman en total liberalisering, vil Matas selvfølgelig være klar til at sikreforbrugerne en øget tilgængelighed, og frem for alt noget prisdynamik…. Jeger enig med apotekerne i, at skal der laves nogen form for liberalisering, såmå det aldrig ske, så man går på kompromis med patientsikkerheden. Man kansagtens liberalisere og fastholde den høje forbrugersikkerhed,« siger HenrikEngberg Johannsen.   NielsKristensen understreger, at han ikke er imod en revision af apotekerloven, men hanser ingen fordele i en liberalisering.   »Vier ikke modstandere af at modernisere og kigge på systemet. Men det er vigtigtat se på de sundhedspolitiske målsætninger, og hvordan de kan opfyldes. Jeg vilikke kaste mig ud i en hovsa-liberalisering for at tilfredsstille Matas….Hvis der kommer flere apoteker, og indtjeningsrammerne fastholdes, så har jegsvært ved at se formålet. Og en fri prissætning vil betyde, at man fravigermålet om, at medicin skal koste det samme i Varde og Vesterbro.« ---   Nobelpristil kræftforskning ÅretsNobelpris i medicin/fysiologi gik mandag til tre forskere for deres opdagelseaf et enzym kaldet telemorase, der baner vejen for ny behandling af kræft. Detre forskere, som alle er fra USA, er Carol W. Greider, Jack W. Szostak ogElizabeth H. Blackburn. Det skriver Dagens Medicin mandag.   Detre forskere får prisen for deres fælles bedrift, som har ført til klarlæggelseaf, hvordan telomerer og enzymet telomerase beskytter kromosomerne. Telomererer dna-sekevenser, der findes i kromosomernes ender. Forskernes studier harbidraget til forståelsen af, hvordan kromosomerne kan kopieres fuldstændigt vedcelledeling, og hvordan de bliver beskyttet mod nedbrydning. ElizabethBlackburn og Jack Szostak har opdaget, at en unik dna-sekvens i telomerernebeskytter cellerne mod nedbrydning, og Elizabeth Blackburn har i fællesskab medCarol Greider fundet frem til enzymet telomerase, som skaber telomererne.   Udentelomerase vil kromoserne bliver kortere for hver celledeling, indtiltelomerernes dna til sidst er forsvundet, og kromosomet er ødelagt. Omvendt,hvis telomerase-aktiviteten er høj, vil telomererne bevare deres længde. Det ertilfældet med eksempelvis cancerceller, som derfor kan beskrives som udødelige. Andrearvelige sygdomme er derimod karakteriseret ved en defekt i telomerase, somfører til ødelagte celler.   Nobelprisener en anerkendelse af, at forskerne har fundet en fundamental mekanisme icellerne, som også vil danne basis for udviklingen af nye terapeutiske tiltag. ---   Udbredelseaf ny blodfortyndende medicin afhænger af pris Pradaxa,som er blodfortyndende medicin, er på vej til at blive godkendt til patientermed atrieflimren. Ifølge flere læger vil det komme til at betyde en totalomlægning af antikoagulationsbehandlingen til patienter med atrieflimren, fordidet giver færre apopleksier og fritager patienter for at gå til ugentligekontroller. Men prisen på lægemidlet kan komme til at spille en rolle foribrugtagningen. Det skriver Dagens Medicin mandag.   Ifølgeledende overlæge Steen Husted fra medicinsk-kardiologisk afdeling på SkejbySygehus er det første gang i 20 år, man finder en medicin, der kan reducereantallet af apopleksier uden samtidig at give problemer med blødninger hospatienterne. Steen Husted mener, at Pradaxa langt hen ad vejen vil gøreantikoagulationsbehandling overflødig.   »Derer ikke sket noget på dette felt siden midten af 80’erne, og derfor erresultaterne fra RELY lidt af en landvinding. Antikoagulationsbehandling medMarevan er svært at tackle, fordi vi ikke kan forudsige dosisstørrelse forpatienterne. Med Pradaxa kan vi give samme dosis hele tiden og nøjes med atkontrollere sygdommen,« siger Steen Husted.   Blivermedicinen godkendt til indikationen atrieflimren i den europæiskelægemiddelkomité EMEA, er det efterfølgende Medicintilskudsnævnet ogLægemiddelstyrelsen, som skal bedømme og bestemme, om Pradaxa opfylderbetingelserne for generelt tilskud. Den beslutning beror på en vurdering afeffekt og pris sammenlignet med den medicin, der allerede findes til behandlingaf samme indikation. Dermed bliver det springende punkt, hvor meget vi iDanmark er villig til at betale for de forbedringer, Pradaxa giver patienterne. ---   EU-lovgivningom stamceller på vej Deneuropæiske sammenslutning af stamcellebanker, Cord Blood Europe (CBE),opfordrer i en pressemeddelelse mandag til, at kommende forældre ved lov informeresgrundigere om betydningen af at gemme stamcellerne fra deres nyfødte barnsnavlesnor. EU-Parlamentet vil i de kommende måneder behandle et lovforslag, dernetop skal sikre implementeringen af et standardiseret regelsæt, som vil gøredet lovpligtig, at gravide får information om de potentialer,navlesnorsstamceller rummer.   Derer ca. 5,4 mio. fødsler om året i Europa, men de europæiskenavlesnorsstamcellebanker har kun knap 400.000 navlesnorsstamceller iopbevaring. Tallet omfatter både private stamcellesikringer og donationer tiloffentlige navlesnorsstamcellebanker, og når det alligevel er så lavt, hængerdet ifølge formanden for CBE, Eberhard Lampeter, sammen med, at der i Europaikke er indført regler om obligatorisk oplysning om muligheden for at nedfrysenavlesnorsstamceller. I USA har 22 stater indtil videre vedtaget, at kommendeforældre altid skal informeres om fordelene ved at opbevare eller donere navlesnorsstamceller.Informationspligten er pålagt det sundhedspersonale, som de kommende forældrekonsulterer under graviditeten.   »Itakt med, at antallet af kliniske forsøg med voksne stamceller øges, er detnødvendigt, politikere og sundhedsansvarlige i EU-landene fokuserer mere på atfå øget antallet af stamcelleportioner i de europæiskenavlesnorsstamcellebanker, så der er nok stamceller tilgængelige til et bredtudsnit af befolkningerne, når nye stamcellebehandlinger godkendes. De enkelteforældre får kun én chance for at sikre eller donere navlesnorsstamcellerne fraderes barn i forbindelse med fødslen. Derfor er det altafgørende, at kommendeforældre modtager upartisk og nuanceret information om muligheden undergraviditeten, før det er for sent,« siger Eberhard Lampeter. -----   NYTOM LÆGEMIDLER   Vaccinemed sæsoninfluenza beskytter måske også mod H1N1 Denalmindelige influenzavaccine giver en vis beskyttelse mod influenza A (H1N1),men den kan ikke erstatte pandemivaccinerne, konkluderer nyt studie. I denmexicanske undersøgelse indgik 60 patienter smittet med A (H1N1), som blevbehandlet på sygehus, og en kontrolgruppe på 120 personer med tilsvarende alderog socioøkonomiske forhold, som havde andre sygdomme end influenza oglungebetændelse. Forskerne konstaterede, at der i kontrolgruppen var en højereandel, som var blevet vaccineret mod influenza i sæsonen 2008-2009.Resultaterne, som er offentliggjort i British Medical Journal, viser, atvaccinationen mod sæsoninfluenza især havde beskyttet mod svære former afinfluenza A (H1N1). Kunotte af de vaccinerede forsøgspersoner blev smittet med influenza A (H1N1). 29pct. af de ikke-vaccinerede blev smittet, mens det var 13 pct. af devaccinerede, som blev syge af H1N1-influenzaen. Ingen af de vaccineredeforsøgsdeltagere døde. Det skriver Dagens Medicin i dag fredag.   Stigendeantal indberetninger om bivirkninger af Eltroxin SidenGlaxoSmithKline (GSK) ændrede formuleringen af Eltroxin tabletter i oktober2008 er antallet af indberettede bivirkninger steget kraftigt. Det skriverInstitut for Rationel Farmakoterapi (IRF) på sin hjemmeside onsdag. Eltroxinindeholder lægemiddelstoffet levothyroxin og anvendes til behandling afstofskiftesygdommen myxødem. Der er fundet bioækvivalens mellem den nye oggamle formulering, men der er ikke foretaget dobbeltblinde undersøgelser afbivirkninger ved den nye formulering sammenlignet med den gamle. Tabletterneindeholder andre hjælpestoffer end den gamle formulering, og IRF påpeger, atder er tale om indberetninger. Der er ikke taget stilling til, om generne erudtryk for reelle bivirkninger, og det er muligt, at omtalen af bivirkningerhar været med til at øge antallet af indberetninger. Lægemiddelstyrelsenopfordrer til, at bivirkninger indberettes på   AstaZenecasonglyza godkendt i den Europæiske Kommission AstraZenecaog Bristol-Myers Squibb Company annoncerede mandag på AstraZenecas hjemmeside,at den Europæiske Kommission har godkendt markedsførelsen af deres præparatonglyza i de 27 EU-lande. Onglyza indeholder stoffet 5mg saxagliptin og erblevet godkendt til en endags dosis til glykæmisk kontrol af type-2diabetespatienter i kombination med metformin, thiazolidinedione ellersufonylurea, når disse alene med diæt og motion ikke giver tilpas glykæmiskkontrol. Saxagliptin er en dipeptidyl peptidase-4 (DPP-4) hæmmer, som fremmerkroppens evne til selv at justere forhøjet blodsukker ved at øgekoncentrationen af hormonet GLP-1, som forhøjer insulinsekretion og derved reducererblodsukkeret. -----   AKTUELTPÅ JOBBET   Mulighedserklæringenafløser lægeerklæringen Fraden 5. oktober afløses den velkendte lægeerklæring – også kaldet »uarbejdsdygtighedserklæringen«– af en ny »mulighedserklæring«. Den nye mulighedserklæring er et led itrepartsaftalen om nedbringelse af sygefraværet, og aftalen skal forbedrevirksomhedernes indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere.Lægeerklæringen kaldes »mulighedserklæringen«, fordi den skal hjælpe leder ogmedarbejder med at finde mulighederne for, at den syge kan fastholdes iarbejde. Erklæringen består af to dele. Første del skal arbejdsgiver og lønmodtagerudfylde i fællesskab; mens lægen skal udfylde den anden del på baggrund afførstnævnte. Lægen skal vurdere, hvorvidt arbejdsgivers og lønmodtagers forslagtil arbejdsopgaver, arbejdstid, fysiske rammer mv. er foreneligt med patientenshelbred. En anden ændring i sygedagpengeloven betyder, at arbejdsgiver inden fireuger fra første sygedag skal indkalde den sygemeldte til en personlig samtaleom, hvornår og hvordan vedkommende kan vende tilbage til arbejdet. Læsmere i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning på   Ligestilling Forskningviser, at danske lavtuddannede kvinder igennem de seneste årtier er kravletopad på lønstigen og har halet meget ind på mænd med tilsvarendekvalifikationer. Omvendt er de højtuddannede kvinder stille og roligt rutsjetnedad i lønfordelingen. Det skriver Berlingske søndag. Problemerne skyldesbl.a., at danske kvinder ikke, som fx de amerikanske, kan outsource   Beskæftigelsesrådvarsler ny fyringsbølge Formændenefor Danmarks fire beskæftigelsesråd advarer nu om nye stigninger iarbejdsløsheden de kommende måneder. Det skriver Børsen torsdag. Kun hvertiende virksomhed er i dag klar til at ansætte, mens mere end 40 pct. afvirksomhederne planlægger at fyre medarbejdere i de kommende måneder. Oplysningernebygger på en ny Greens-måling blandt 852 danske topchefer. Formændene forbeskæftigelsesrådet i henholdsvis Midtjylland og Hovedstaden/Sjælland regnermed, at ledighedsvæksten igen kommer op i gear, efter at den i juli og auguststagnerede på omkring 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Stagnationen var primært etresultat af, at en stor gruppe nyledige havde været på sommerferie og derforendnu ikke figurerede i statistikken. -----   PRESSENKORT …   Lundbeckomorganiserer på det amerikanske marked Lundbeckhar hidtil solgt sine antidepressiva Celexa og Lexapro gennem selskabetsamerikanske partner, Forest Laboratories. Men nu vil Lundbeck selv sælge tilspeciallæger, og det vil give selskabet mere kontrol med markedsføringen afprodukterne. Salget til de praktiserende læger bliver hos partnerskabet, ogsåefter patentet på Lexapro udløber i 2012. Lundbeck indgik for to år siden etpartnerskab med den japanske medicinalvirksomhed Takeda, der skal sælgeantidepressiva til praktiserende læger. Samtidigt arbejder Lundbeck på at fågodkendt skizofrenimidlet Serdolect i USA. Forest Laboratories er anklaget forulovlig markedsføring, men omorganiseringen hos Lundbeck sker uafhængigt afdenne sag. Det skriver Berlingske tirsdag i denne uge.   Lægerprotesterer mod Lægemiddelstyrelsens afgørelse 35læger protesterer mod,   Gravidesforbrug af antidepresiva er skadelig for fosteret Nydansk forskning viser, at gravide kvinders brug af antidepressiv medicin kan gåud over det ufødte barn. Resultater viser ifølge læge ved Aarhus Universitet NajaaraqLund, at medicinen har en effekt på fosteret. Graviditeten bliver igennemsnitligt kortere, og barnet ser ud til at være påvirket. Oveni denkortere graviditet viste der sig at være en væsentlig større risiko for et forlavt resultat i den såkaldte Apgar-test, der benyttes til at bedømme børneneshelbred, hvis mødrene tog antidepressiv medicin under graviditeten. Desudenblev der registreret en større risiko for, at børnene endte påkuvøse-afdelingen. Najaaraq Lund opfordrer derfor til, at brugen af antidepressivmedicin til gravide overvejes en ekstra gang og om muligt erstattes medpsykoterapi. Undersøgelsen blev offentliggjort tirsdag i tidsskriftet Archivesof Pediatrics & Adolescent Medicine. Læs mere på:   Muligemilliarder til GlaxoSmithKline EU-Kommissionenforbød i 2001 GlaxoSmithKline at sætte prisen på medicin op i Spanien.Medicinalvirksomheden havde ellers søgt om tilladelse til at hæve prisen, forat komme grossisters parallelhandel til livs. Dengang forbød kommissionen detdobbelte prissystem, men nu har EF-domstolen bedt kommissionen om igen at kiggepå sagen. Dermed kan en tabt milliardforretning være på vej tilbage i hændernepå medicinalvirksomheden. Det skriver Børsen onsdag.   Sundhedfår stigende opmærksomhed i åbningstalerne Siden2005 har sundhedsområdet fyldt mere og mere i statsministerens åbningstaler iFolketinget. Procentdelen af indholdet, der har relateret sig til sundhed, ersteget fra 2,7 pct. i 2005 til 11 pct. i 2009. Kræftbehandling står for langtden største andel. Over de fem år var sundhedsområdet mindst nævnt i 2006, hvorfokus lå udelukkende på manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren. Dette emnehar siden holdt ved i talerne, men er blevet suppleret af konkrete bud på athåndtere "den nye ulighed på sundhedsområdet" (2007) og nyeinitiativer for fremgang på sygehuse. Fra 2007 valgte Anders Fogh Rasmussen atprioritere sundhed væsentlig højere i sin åbningstale, og denne prioriteringhar den nye statsminister altså valgt at holde fast i. Det skriver Altingettirsdag.   Influenzavaccinenkommer i uge 45 StatensSerum Institut forventer, at de praktiserende læger kan vaccinere de førsterisikopatienter mod influenza A (H1N1) fra uge 45. Det skriver Dagens Medicinonsdag. Fra 12. til 21. oktober kan de praktiserende læger bestille vaccinermod influenza A (H1N1) til patienter i risikogrupperne. Seruminstituttet vurdererud fra oplysninger fra GlaxoSmithKline, at vacciner til patienter under 65 årvil være udsendt i uge 45. Den næste sending forventes at være klar i uge 49,hvor de praktiserende læger kan vaccinere patienter over 65 år samt indledeanden vaccinerunde af de unge patienter. Seruminstituttet opfordrer lægerne tilat samle risikopatienterne til vaccination på udvalgte tidspunkter for at undgåspild. De praktiserende læger skal lave et skøn over antallet afrisikopatienter i deres praksis og herudfra bestille vacciner til de togrupper.   Personligbiomedicin med simpel DNA-læser fra IBM IBMarbejder på udviklingen af en DNA-transistor, der kan afkode et menneskes dna.Forskningsprojektet blev offentliggjort tirsdag på IBM’s hjemmeside ogkan medføre, at der kan udvikles diæter og medicinering, der er skræddersyettil det enkelte individs behov. Transistoren består af en silicumchip med et trenanometer stort hul, den såkaldte ”nanopore,” hvor dna’et kanpassere igennem. Ved at ændre på spændingen får forskerne ledt dna-sekvensernened gennem dna-transistoren, så aflæsningen kan foregå. Ifølge IBM erperspektivet på længere sigt muligheden for at kunne fremstille personligbiomedicin, der er tilpasset hvert enkelt individ, således at den virker optimalt.Samtidig arbejder IBM også på at sikre, at oplysninger, som læses ved hjælp afden avancerede stregkodelæser, kan sikres, så de ikke kommer i forkerte hænder.Inden transistoren kan kommercialiseres, skal der designes en indkapsling afchippen.   EMEAomorganiserer Deteuropæiske lægemiddelagentur (EMEA) præsenterer en række organisatoriskeforandringer, som skal træde i kraft i løbet af efteråret. EMEA vil bl.a.oprette en afdeling, som skal beskæftige sig med patientsikkerhed. Den skalbehandle emner som krisehåndtering, farmakovigilance og information tilpatienter og sundhedspersonale. Denne afdeling vil blive ledet af Noël Wathion.En anden afdeling skal beskæftige sig med produktdata og dokumentation ogkommer også til at arbejde på udviklingen af et it-system, som skal støtteforskellige videnskabelige og kommercielle processer. I en pressemeddelelsemandag hedder det, at forandringerne, som blev indledt allerede i september, eret resultat af det øgede ansvar, som myndigheden har fået. Læs mere på   FDA-støttetil FARMA-forskning FDAhar netop doneret 169.000 dollars om året i fem år til et forskningsprojekt pådet Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet. Det skriver fakultetet påsin hjemmeside onsdag. Lektor Anette Müllertz fra Institut for Farmaci ogAnalytisk Kemi står i spidsen for projektet, som er etableret i samarbejde medUniversitetet i Frankfurt. Det er et led i det nye fokus på Quality byDesign   FuskerFARMA? Studerendepå Det Farmaceutiske Fakultet fik i sommer på forhånd serveret svarene til enaf fagets vigtigste eksaminer. Det skyldes i bedste fald dovne undervisere, iværste fald er det et lusket forsøg på at hæve beståelsesprocenten, raserstuderende, der frygter for fagets omdømme. Det skriver Universitetsavisen idenne uge.   KøbenhavnsUniversitet og Aarhus Universitet rangerer højest i Norden KøbenhavnsUniversitet (KU) og Aarhus Universitet (AU) opnår flotte resultater i den netopoffentliggjorte THE-QS-ranking fra Times Higher Education. Det skriver AarhusUniversitet i en pressemeddelelse torsdag. Med placeringer som henholdsvisnummer 51 og 63 er de to danske universiteter samtidig de højest rangerendeuniversiteter i Norden. Aarhus Universitet er rykket frem fra nummer 81 tilnummer 63, mens Københavns Universitet er rykket lidt ned fra nummer 48 tilnummer 51. KU fastholder dog sin placering blandt verdens højest rangerendeuniversiteter. Aarhus Universitet er et af de yngste universiteter i top 100,og er samtidig et af dem, der er rykket mest op på listen i de senere år.Rektorerne ved de to universiteter Ralph Hemmingsen (KU) og Lauritz B.Holm-Nielsen (AU) glæder sig over, at Danmark har to universiteter med heltfremme i verdenseliten. -----   MEDDELELSEFRA PHARMADANMARK Ansøgningsfristtil Studiefonden   Næstefrist for indsendelse af rejseansøgninger til Studiefonden er den 1. november2009. Læsmere på ---   MEDDELELSEFRA DET FARMACEUTISKE FAKULTET Efter-og videreuddannelseskurser   Katalogetfor efterårets efter- og videreuddannelseskurser, som udbydes af DetFarmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, er nu tilgængeligt. Henteller bestil kursuskataloget på ---   MEDDELELSEFRA FARMACEUTISK EFTERUDDANNELSE Aktuellekurser   Kosttilskud –status på lovgivningen – udfordringer og paradokser Pharmacovigilance– post marketing Fremstilling efterkontrakter Audit af APIfremstillere Statistiskforsøgsplanlægning   Kontakt: ---   MEDDELELSEFRA DANMARKS FARMACEUTISKE SELSKAB (DFS) Publiceringaf videnskabelig forskning   Mandagden 26. oktober kl. 17.00-20.00, Farmaceutisk Fakultet, Auditorium 3,Universitetsparken 2, 2100 København Ø   Mødethar undertitlen ”at kende reglerne og følge dem,” og oplægsholderneer blandet andet Kim Brøsen, Syddansk Universitet og Ulf Madsen, FarmaceutiskFakultet, Københavns Universitet.   Dukan se det fulde program på Deltagelseer gratis, men tilmelding er nødvendig senest den 21. oktober via ----------     FREDAGFORMIDDAG er et ugentligt elektronisk nyhedsbrev fra Pharmadanmark med mere end4.800 abonnenter. Redaktion: Bente Gade (ansvarshavende redaktør), Bo JuulAastrup, Anders Ettrup, Peter Arends og Karen Kleberg (skribenter), og   Interesseredekan melde sig til (og fra) nyhedsbrevet på   Hvisdu har problemer med at læse eller printe din Fredag Formiddag, kan du hentenyhedsbrevet i pdf.-format på   Hardu en god historie - eller har du en kommentar til forbedring af nyhedsbrevet?Så send en e-mail til   Pharmadanmarkhar 3.500 erhvervsaktive akademikere på lægemiddelområdet som medlemmer. De ertypisk ansat i lægemiddelindustrien (forskning, udvikling, formulering,registrering og marketing), på landets apoteker (som lægemiddeleksperter) samti den offentlige sektor (hospitaler, Lægemiddelstyrelsen og FarmaceutiskFakultet, KU). ----------