Lad os dog forhindre hjerneblodpropper

Der er mange interessenter, når vi taler om forebyggelse. En af dem er fødevareindustrien. Også de kan bidrage væsentligt til, at vi ikke rammes af diverse alvorlige sygdomme.

Lene Witte
Direktør, Gigtforeningen

Af Lise Beha Erichsen,
Direktør i HjerneSagen - Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen

Efter en blodprop i hjernen må mange leve med alvorlige følgevirkninger i form af halvsidig lammelse, tale- og sprogproblemer, hukommelsesproblemer, udtalt træthed og måske adfærdsændringer. Mere end 12.000 rammes hvert år - det svarer lige knap til indbyggertallet i Langeland Kommune.

HjerneSagen arbejder for, at vi i løbet af de kommende 5 år kan nedsætte antallet af mennesker, der bliver ramt af blodprop eller blødning i hjernen fra de nuværende godt 12.000 tilfælde om året til det halve. Og vi tror på, at det kan lade sig gøre, men kun hvis politikerne vil.

For at det skal lykkes, skal der nemlig vedtages en række nationale retningslinjer, som skal danne rammen om indsatsen.

Det høje blødtryk
Et af de helt store forebyggelsesområder er blodtrykket. Ca. 1 mio. danskere har et for højt blodtryk, og mange ved det ikke og er derfor ikke i behandling.

For mange af dem, der er i behandling, er problemet, at de ikke når ned på det anbefalede blodtryk, som for de fleste uden andre risikofaktorer skal ligge på under 140/90.

For at sikre en befolkning med et normalt blodtryk må der sættes målrettet ind. Det er ikke nok at forlade sig på, at kommunerne, der har ansvaret for den borgerettede forebyggelse, alene klarer opgaven. For at det skal lykkes, må der indføres tilbud om helbredstjek.

Vigtigt med screening
Om et sådant tjek skal tilbydes hos egen læge eller på et sundhedscenter eller lignende - om det skal ske til alle 40- eller 45-årige - om det skal ske hvert år - eller hvert andet år er i udgangspunktet ikke så vigtigt. Det vigtigste er en hurtig politisk beslutning om de rigtige rammer for indsatsen.

Der er mange interessenter, når vi taler om forebyggelse. En af dem er fødevareindustrien. Også de kan bidrage væsentligt til, at vi ikke rammes af diverse alvorlige sygdomme.

Der er efterhånden en spirende forståelse for, at fedtindholdet skal sættes ned i diverse fødevarer. Det er godt - da antallet af overvægtige mennesker er støt stigende. Og svær overvægt øger som bekendt også risikoen for blodpropper.

En af de helt store synder i vores fødevarer er imidlertid saltet. Og det skræmmende er, at vi stort set ikke selv kan styre vort saltindtag. Det forholder sig nemlig sådan, at 15 procent af det salt vi indtager, er naturligt forekommende i det, vi spiser.

Fødevareindustri må tage ansvar
De næste 15 procent tilsætter vi selv, men de resterende 70 procent tilsættes maden af industrien I Finland har man for år tilbage haft store problemer med befolkningens blodtryk, hvilket resulterede i en målrettet indsats, hvor det lykkedes at reducere saltindtaget med 40-50 procent. Resultatet var et klart fald i befolkningens blodtryk.

Det samme kan ske i Danmark, hvis industrien er med - hvis ikke, må vi have fødevareministeren på banen med en fastsættelse af maks.-grænser for saltindholdet i fødevarer eller en saltskat.

Vi er naturligvis også hver især medansvarlige for vores egen sundhed. Problemet er bare, at ikke alle kan eller vil tage dette ansvar på sig - det viser al statistik - vi bliver tykkere og tykkere, blodtrykket stiger, flere går rundt med et for højt kolesteroltal, der ryges fortsat lystigt osv.

Udgifterne til sundhedsområdet stiger - derfor er der behov for bedre forebyggelse. Det er en god forretning for samfundet. Apopleksi anslås at koste 2,7 mia. kr. om året i direkte omkostninger. Lad os sætte målrettet ind nu, så spares der penge og menneskelig lidelse på lang sigt.

I HjerneSagen synes vi, at det er tankevækkende, at ca. halvdelen af hjerneblodpropperne kunne være undgået, hvis der var politisk vilje til en målrettet forebyggelsesindsats.