Usikkerhed om konsekvensen af ti ugers strejke - men patienterne betaler prisen

Det vil tage op til to år, før puklen af udskudte operationer efter sygeplejerskernes strejke er afviklet. Det viser et notat fra Sundhedsstyrelsen, som blev offentliggjort få timer før regeringens indgreb i sygeplejerskernes strejke.

Det er imidlertid lige lovlig pessimistisk, vurderer to sundhedsøkonomer, som er vant til at analysere kapacitet på sygehusene.

"Min første tanke var, at det vist både var med moms og drikkepenge. Efter strejken i 2008 var vi tilbage på sporet efter cirka et år, og dengang var tallet for udsatte operationer så vidt jeg husker noget højere. Til gengæld udestår der nok mere ferieafvikling denne gang," siger professor Kjeld Møller Pedersen.

Han undrer sig desuden over, at Sundhedsstyrelsens rapport ikke refererer til styrelsens egen løbende monitorering af udsatte behandlinger og operationer, men baserer sig på en sammenligning med aktiviteten i 2019.

Møller Pedersen skyder på, at sundhedsvæsenet har indhentet de udskudte operationer om et år. 

Samme vurdering kommer fra hans kollega, professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg:

"Personligt tror jeg, det er på plads næste sommer. Det vil tage et års tid," siger han.

Hvordan når Sundhedsstyrelsen så frem til to år?

"Jamen, det kommer an på, hvordan du regner. Jeg synes, det er en lidt statisk beregning, Sundhedsstyrelsen har lavet. Det er malet hårdt op, hvis vi ser på de erfaringer, vi har fra strejken i 2008 og fra Covid-nedlukningen."

Jakob Kjellberg understreger, at man ikke kan lave skudsikre beregninger af, hvor lang tid det tager at indhente de udskudte behandlinger og operationer. 

"Det afhænger blandt andet af, hvor mange ressourcer man vil afsætte til det. Hvis man vil sætte alt ind, kan man jo både sætte operationshold om lørdagen og om søndagen," siger han.

Kritik fra støttepartier
Det er i notatet 'Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af sygeplejerskestrejken', at Sundhedsstyrelsen vurderer, "at efterslæbet, hvis strejken sluttede nu, vil kunne være afviklet om op mod to år".

Regeringen henviste til notatet som et argument for at gribe ind i konflikten. 

"Situationen i sundhedsvæsenet er nu forværret, og konsekvenserne tager hastigt til. Derfor er vurderingen, at sundhedsvæsenet ikke kan holde til, at vi bare lader stå til," sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blandt andet på et pressemøde onsdag.

Enhedslisten og SF kritiserede torsdag regeringens brug af Sundhedsstyrelsens tal over for TV2.

Kritikken går blandt andet på, at regeringen undlod at gøre opmærksom på, at puklen af udskudte operationer ikke kun dækker over konsekvenserne af sygeplejerskernes strejke, men også efterslæbet efter corona-nedlukningen af sundhedsvæsenet.

Kunne man have fortsat en uge eller to endnu, uden at det blev kritisk for sundhedsvæsenet? Ja, det kunne man godt, men til hvilken nytte?

Jakob Kjellberg
Professor i sundhedsøkonomi

Spillets regler
Uanset om puklen kommer til at tage 12 eller 18 måneder at afvikle, mener de to professorer imidlertid, at det var rigtigt af regeringen at gribe ind i strejken:

"Kunne man have fortsat en uge eller to endnu, uden at det blev kritisk for sundhedsvæsenet? Ja, det kunne man godt, men til hvilken nytte? Puklen vokser dag for dag, og alle vidste, det ville ende med et indgreb," siger Jakob Kjellberg.

Skulle regeringen så ikke have grebet ind tidligere frem for at lade puklen vokse?

"Jo, men man bliver nødt til at følge spillets regler. Ellers kortslutter man strejkeretten. Det er ligesom, man ikke kan fløjte kampen af i halvlegen, selvom der står 6-0. Man er nødt til at spille den færdig."

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det især planlagte operationer af knæ og hofter, der er udskudt. Det går i høj grad ud over gigtpatienter, og Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind byder regeringsindgrebet velkommen:

"For hver uge der går bliver ventetiden længere. Så jeg er da lettet, og jeg håber, man nu vil sætte alt ind på at få indhentet det, man har aflyst," siger hun. 

Skulle regeringen have grebet ind tidligere?

"Det er en lovligt varslet strejke, men det her er måske et symptom på, at der er nogle problemer, som man ikke kan løse inden for den danske model. Dem håber jeg, man tager fat på, så vi ikke oplever det samme om fire år. For det er jo patienterne, det går ud over," siger Mette Bryde Lind.

Kjeld Møller Pedersen mener, regeringen til det sidste håbede at slippe for et indgreb. Hans bekymring går især på, om sygeplejerskerne er på vej ind i en negativ spiral:

"Det er da et problem, at en vigtig medarbejdergruppe går ud af den her strejke som ofre. Det er jo ikke sådan, at de kommer jublende tilbage. Forhåbentlig fortager bitterheden sig, men spørgsmålet er selvfølgelig, om sygeplejerskerne ligesom i sin tid folkeskolelærerne kommer til at skabe et negativt billede af professionen. Det kan blive siddende og få betydning for rekrutteringen."