64 kreative specialister skal puste nyt liv i sundhedssektoren

FONDE: Med 81,6 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal 64 kreative stipendiater klædes på til at skabe nye løsninger på sundhedsområdet. Regionerne bakker op, og Erhvervsministeriet ser håbefuldt på projektet, som vil involvere hospitaler rundt om i landet.

En lille skare af læger, forskere, forretningsfolk og ingeniører skal over de næste fem år uddannes til ledere, der kan skabe nye løsninger og projekter for det offentlige sundhedssystem, universiteterne og industrien. Det sker i samarbejde mellem de sundhedsvidenskabelige fakulteter på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Der vil årligt blive optaget 16 personer fra både Danmark og udlandet i perioder på ti måneder.

Det er Sys Zoffmann Glud fra INNO-X Healthcare på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin, der er hovedbevillingsmodtager af donationen fra Novo Nordisk Fonden. Projektet hedder ”BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme”.

Ifølge Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, chef for fondens uddelinger i åben konkurrence, er håbet, at deltagerne gennem indsigt i arbejdsgangen på hospitalerne kan udtænke nye arbejdsformer og nyskabende anvendelser af medicinsk udstyr:

”Hele projektet går på, at de under et seks ugers ophold på en hospitalsafdeling skal få 200 ideer, og så skal de på disse ti måneder koge det ned til én idé. Og vi har set fra udlandet, at det ofte resulterer i, at de står med et materiale, der kan benyttes som forretningsidé. Og de kan så efterfølgende tage idéen med ud i en ny virksomhed eller et allerede etableret firma som Coloplast eller Lundbeck.”

Udover at lære metoder til nytænkning af arbejdsprocesser kommer deltagerne også til at arbejde med udvikling af produktløsninger og forretningsmodeller. 

”Vi forventer bestemt ikke, at det lykkes for alle, men som fond kan vi jo tillade os at lave risikobetonede projekter. For der er ikke nogen herinde, der skal tjene penge på det her. Vi har ikke nogen rettigheder til noget. Det ligger 100 procent hos forskeren,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou om fondens konkrete forventninger.

Relevansen skal sikres
Landets regioner bakker op om det nye program og stiller løbende hospitaler til rådighed for de kommende innovationslederes arbejde. Ifølge pressemeddelelsen skal deltagerne have øje for klinisk relevans, når nye løsninger skal udvikles, og vil opnå indsigt i det daglige arbejde på hospitalerne undervejs i deres læring. Deltagerne vil også præsentere deres iagttagelser for sundhedsprofessionelle og samarbejde med hospitalerne om at udvikle løsningerne.

Derudover skal samarbejdet give de involverede mulighed for at lære forskere og klinikere at kende.

Rent praktisk vil to hospitaler være hovedværter årligt, mens en række andre hospitaler skal indgå i undersøgelserne for at bekræfte de udviklingsbehov, der identificeres på de primære hospitaler. I første omgang beværter Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital stipendiaterne.

Søg, og du skal finde
Det kan virke kontraintuitivt at bruge penge på at finde løsninger på problemer, der ikke kendes. Men ifølge Sys Zoffmann Glud er hele pointen, at udfordringerne ikke er bestemt på forhånd. Hun siger til Altinget:

”Fagspecialisterne skal bruge etnografiske metoder og skal selv identificere praksisser i sundhedssektoren, der kan udføres på smartere måder og løbende udfordre vanetænkning.”

Og det er dette friske blik udefra, som skal generere nye arbejdsmetoder og vise vejen til andre anvendelser af sundhedsfaglig teknologi.

Programmet er inspireret af BioDesign-projektet på Stanford Universitet og bliver det aktuelt største af sin slags. Sys Zoffmann Glud fortæller desuden, at tidligere pilotprojekter har vist, at forskningsmæssige huller ofte afsløres, når man anvender eksempelvis medicinsk udstyr anderledes. Derfor forventer holdet bag projektet, at deltagernes indblik i personalepraksisser vil kaste nye forskningsprojekter af sig.

På samme vis håber man på at vække erhvervslivets interesse. Ønsket er, at nye virksomheder opstår, når specialisterne gentænker brugen af medicinsk udstyr og personalets sundhedsfaglige praksisser.

Erhvervsudvikling i sundhedssektoren
Det er også håbet på Erhvervsministeriets Life Science-kontor, hvor kontorchef Kasper Lindgaard mener, at projektet er glædeligt og nyskabende.

”Programmet rummer potentiale for på den korte bane at sikre en pipeline af værdiskabende løsninger på medico- og biotekområdet, som kan bidrage til at øge branchens vækst,” siger Kasper Lindgaard i pressemeddelelsen. Én af sidste års 17 anbefalinger fra Erhvervsministeriets vækstteam var netop at styrke uddannelsen i innovation og entreprenørskab i de biovidenskabelige miljøer.

Det forventes, at der åbnes for ansøgninger i november 2018. De første 16 deltagere begynder på uddannelsen i august 2019.

Forrige artikel Vælgerne i ny meningsmåling: S-regering skal sikre vores sundhed Vælgerne i ny meningsmåling: S-regering skal sikre vores sundhed Næste artikel Sådan fordeles sundhedskronerne i finansloven 2019 Sådan fordeles sundhedskronerne i finansloven 2019