Ældre Sagen anker Køge-sag til Højesteret

KORT NYT: Østre landsret har givet Køge Kommune medhold i sagen om at fratage hjemmehjælpen til to ældre borgere på grund af besparelser. Ældre Sagen anker nu sagen til Højesteret.
Pernille Diana Castle Møller

Højesteret skal nu vurdere, om det er i orden at skære i ældres hjemmehjælp på grund af økonomiske hensyn. Det sker, efter at Køge Kommune blev frikendt i Østre Landsret i en sag rejst af Ældre Sagen. En sag, som foreningen havde anlagt på vegne af to ældre borgere i Køge, som i 2010 fik frataget deres praktiske hjælp til rengøring og tøjvask. Det skriver jyllands-posten.dk

Ældre Sagen frygter, at andre kommuner nu vil følge trop.

"Jeg frygter, at dommen sætter en lavine af nedskæringer i gang, hvor hjælpen forsvinder fra svækkede mennesker, der får meget vanskeligt ved at klare hverdagen. Jeg synes ikke, det er et velfærdssamfund værdigt, hvis det er økonomien alene, der sætter rammerne for den hjælp, vi byder vore ældre medborgere," siger direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup ifølge jyllands-posten.dk.

0:000:00