Ældre Sagen: Mad skal fylde langt mere, når vi taler om sundhed

DEBAT: Mad og måltider bør være helt i centrum af det nære sundhedsvæsen. Det gør faktisk patienten raskere hurtigere, skriver Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Af Bjarne Hastrup
Direktør for Ældre Sagen

Når vi taler om sundhed, taler vi ofte om specialer og sygdom. Men jeg vil gerne her sætte skarpt på hele madområdet. Mad skal fylde langt mere, når vi taler om sundhed, da mad og måltider kan forebygge indlæggelser og forbedre ældres livskvalitet og sundhed. Mad og måltider bør være helt i centrum af det nære sundhedsvæsen. Det gør faktisk patienten raskere hurtigere.

Mange svækkede ældre spiser desværre så lidt og så forkert, at de bliver underernærede. 60 procent af dem, der bor hjemme og på plejehjem er i farezonen for at blive underernærede. Det er et stort problem for den enkelte, der ikke bare mister appetitten på maden, men også appetitten på livet.

Når ældre bliver indlagt på medicinske og kirurgiske afdelinger, er 20-30 procent af dem underernærede. Nogle gange er underernæring utroligt nok skyld i selve indlæggelsen. Og så er det svært at blive rask, når du igennem længere tid hverken har fået rigtig eller rigelig mad. Det er belastende for den enkelte på både krop og sjæl, og det koster på samfundsøkonomien.

Det er store tal for underernæring, især når man tænker på, at der hver dag leveres mad fra offentlige og private madleverandører til cirka 86.000 beboere på plejehjem og ældre, der bor hjemme.

Det koster hele vejen rundt
Mange kommuner gør allerede et godt stykke arbejde for at bruge maden som en del af forebyggelse, behandling og rehabilitering, men der er fortsat behov for, at mad og måltider kommer højere op på den politiske dagsorden.

Nogle indsatser handler om at forebygge og opspore, andre handler om, at vi får tilpasset maden til den enkeltes behov og smag. Endnu andre handler om samarbejde mellem sygehus og kommune om, hvad man har brug for af særlig kost, når man bliver udskrevet.

Hvis vi ikke forbedrer maden og måltidet til ældre, koster det hele vejen rundt. Først og fremmest påvirker underernæring den enkelte ældres helbred og sundhed, humør og sociale liv meget negativt. I værste tilfælde kan det føre til død.

For samfundet koster det i form af flere indlæggelser, mere pleje og mere sygdom. Genoptræning virker eksempelvis ikke, hvis der ikke er styr på kosten. Så det, som kommunerne sparer på mad og måltider, bliver i sundhedsvæsenet til meget større udgifter. I sig selv et usundt regnestykke.

Find frem til problemet
Vi må se at finde ud af, hvad der skal til for, at svækkede ældre spiser bedre, mere og i godt selskab. For nogle kan det være, at maden blev anrettet lækkert og med god tid til at spise den. For andre kan det være en ugentlig maddag på plejehjemmet eller i medborgerhuset, hvis man bor hjemme.

Eller få fundet ud af, hvorfor man spiser meget småt: Er der problemer med at tygge og synke maden? Er man blevet alene og har mistet appetitten på grund af sorg? Bryder man sig i virkeligheden ikke om den mad, man får leveret?

Der er mange gode grunde til at gøre noget, lang tid før man bliver underernæret og syg af at spise for lidt. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt ikke at gøre mere ved. Og vi har heller ikke råd.

Underernæring koster den offentlige sektor i Danmark cirka 6 milliarder kroner om året. Ved en målrettet indsats kunne vi spare mellem 1,5 og 2 milliarder.

Forrige artikel Lægeforeningen: Inddrag praktiserende speciallæger i det nære sundhedsvæsen Lægeforeningen: Inddrag praktiserende speciallæger i det nære sundhedsvæsen Næste artikel Medicoindustrien: Europa suger innovationen ud af Life Science Medicoindustrien: Europa suger innovationen ud af Life Science