Ældre Sagen: Nedslid ikke de pårørende

Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Velfærdsstaten har de sidste 20 år skubbet mere og mere af ansvaret for de svageste ældre over på familierne.

Det er ikke nyt for os i Ældre Sagen, hvor vi gennem flere år har talt med pårørende, som løfter store omsorgsopgaver, og som desværre ofte oplever det som en kamp at få adgang til den hjælp, deres nærmeste har brug for.

Derfor er det positivt, at Ældreminister Thyra Frank som en af de første har taget pårørendes problemer alvorligt og sammen med regeringen i finansloven for 2018 og fremover afsætter 60 millioner som varige midler til pårørende til svækkede ældre. Midlerne kan for eksempel anvendes til at ansætte pårørende-vejledere.

Behov for samlet strategisk indsats
Vi er glade for, at ældreministeren er gået forrest med dette fornuftige initiativ, men problemet findes ikke kun på ældreområdet. Pårørendes vilkår er en udfordring for alle, der lever tæt på et menneske med en længerevarende eller kronisk sygdom eller et handicap.

Derfor er der behov for en samlet strategisk indsats for alle pårørende, som plejer og støtter en nærtstående, uanset om man er tæt på et handicappet barn, en yngre kræftsyg ægtefælle, eller en svækket ældre. Strategien skal sikre, at pårørende ikke slides ned, fordi de går for længe alene med for store omsorgsopgaver.

36 procent af voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere mener, at det påvirker deres arbejdsliv negativt at være pårørende, så det er et problem, der både går ud over den enkelte og produktiviteten i samfundet.  

Bjarne Hastrup

For når man er pårørende, har man hænderne fulde. Pårørende kompenserer for det, den syge ikke længere kan selv.

Pårørende fungerer som stedfortrædere og bisiddere for de, som ikke længere kan tale deres egen sag, og de koordinerer mellem for eksempel sygehus og hjemmepleje og mellem resten af familien og netværket. Pårørende er med til at koordinere mellem afdelinger på hospitalet, og til at færdigbehandle den syge hjemme.

Plads til at være almindeligt familiemedlem
Pårørende gør rent, køber ind, vasker tøj, med videre. De hjælper med det sociale og arrangerer og skruer op for antallet af besøg, når netværket falder bort. Pårørende løfter følelsesmæssige opgaver, når de trøster både den syge og resten af familien.

Og selv om man måske ikke skulle tro det, viser undersøgelser som Danmarks Statistik har gennemført for Ældre Sagen, at 16 procent af voksne børn af hjemmehjælpsmodtagerne og 52 procent af ægtefæller til hjemmehjælpsmodtagere hjælper med personlig pleje.

Med alle de opgaver er det svært bare at være der for den syge som et almindeligt familiemedlem og rumme de forandringer, det giver for en selv og andre i familien, når sygdom rammer.

Der er de seneste par år heldigvis kommet større fokus på pårørendes vilkår. Ældre Sagen har sammen med foreningen Pårørende i Danmark udviklet ”Charter for Pårørende”, der beskriver ti forudsætninger for, at man kan leve et godt liv som pårørende, uanset om man er pårørende til en svækket ældre eller har en anden pårørende-rolle.

Charteret er inspiration til de, der ønsker at tage fat om problemerne og udvikle politikker og metoder til bedre samarbejde mellem medarbejdere og pårørende.

Presset er stigende
I efteråret 2017 skrev Ældre Sagen sammen ti andre organisationer og to fagforbund en opfordring til politikerne om at skabe bedre vilkår for pårørende, og i valgkampen op til kommunalvalget har vi med glæde set, at flere kommuner har haft fokus på støtte til pårørende, og at nogle endog har besluttet at ansætte pårørende-vejledere.

Presset på pårørende kan desværre ikke forventes at blive mindre i fremtiden. For eksempel forventes antallet af demensramte at være steget med 23 procent frem til 2025, og det ser ikke ud til, at hverken normeringer eller plejehjemspladser kan holde trit med den udvikling.  

Det kan betale sig for os som velfærdssamfund at tage pårørendes vilkår alvorligt. Vores forslag til en fælles strategi skal derfor også skabe bedre vilkår for at forhindre, at pårørende må forlade arbejdsmarkedet før end planlagt på grund af for store omsorgsopgaver.

Den førnævnte undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2015 viser, at 36 procent af voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere mener, at det påvirker deres arbejdsliv negativt at være pårørende, så det er et problem, der både går ud over den enkelte og produktiviteten i samfundet.  

Både pårørende, og de som er ramt af sygdom eller andre problematikker, har hårdt brug for, at pårørende kan leve det gode liv samtidig med, at de er der for deres nærmeste og kan passe deres arbejde.

Derfor skal vi gøre noget nu.